Tak for lort.. og glædelig jul

I dag har været lidt en blandet fornøjelse. Dagen har som sådan været fin nok. Arbejdet var overkommeligt og fint, vejret har været acceptabelt og selv internettet har virket i dag. Så det virkede som en rigtig lovende dag. Jeg havde bestemt mig for at i dag skulle være dagen hvor jeg fik ordnet en masse af alt det jeg ikke rigtig får ordnet, såsom vasketøj, referater fra møder fra sidste uge og så papirarbejde. Jeg har længe haft et hængeparti med mine feriepenge jeg havde opsparet i Danmark. Dem fra sidste år havde jeg glemt at få inkasseret og dem fra i år, havde jeg ikke fået bestilt en ferie til endnu. Fra sidste år var det et par tusind og fra i år var der så tale om det helt og aldeles anstændige sum af 10.000 bobs. Jo, jeg måtte hellere få det ordnet mens tid var. De 2 kilo var fra feriepenge fonden eller hvad den nu hedder så dem ringede jeg til. De var ikke så vilde med at udbetale dem, eftersom det ferie år jo var gået, men siden jeg jo havde holdt ferien (det havde jeg faktisk, eftersom jeg ikke havde opsparet feriedage på ATI før nu), så ville de godt. Jeg skulle udfylde en seddel og få arbejdsgiver til at skrive under, sende den, og så på et eller andet tidspunkt får jeg så de penge, også selvom de faktisk var overført til en eller anden ferie fond. Det ville bare tage lidt længere tid end normalt. No problem, one down, one to go.

De 10.000 kroner var så penge jeg havde opsparet under magistrenes A-kasse som ledig mens jeg sad i Aalborg og lavede så lidt som muligt (eftersom jobbene ikke lige hang på træerne). Det skulle jo ikke være det store problem. På mit papir stod der jo at de holdt indtil ferieåret sluttede 30. april 2008. Jeg var jo egentlig i god tid, alt taget i betragtning. Men sådan skulle det jo ikke gå. Jeg ringede til dem, og så var det at man virkelig fik at føle bureaukratiets klamme hånd og den dansk/grønlandske forbindelse i fuld vigør – for kunne jeg få mine penge udbetalt? Mine egne hårdt optjente 10.000 kroner? Nix. Eftersom jeg ikke længere var bosiddende i Danmark. Så havde jeg intet krav på mine egne penge! WHAT!?! Jo, det kunne jeg jo bare læse i reglerne og bla bla bla. Det var ingenting at gøre. De kunne heller ikke overføres til min kone der er bosiddende i Danmark. Så med mindre jeg bosætter mig i Danmark inden den 30. april, så mister jeg 10.000 lige ud af vinduet. Sygt! Tak for lort siger man så. Og glædelig jul. Om ikke andet så er det da et ganske tydeligt bevis på at Grønland IKKE hører under Danmark, så alle de grønlandske politikere kan godt stoppe deres tudeprinsesse trip. Hver gang der er noget galt heroppe, så er det danskens skyld, for det er jo dem der har ansvaret og så videre. Ikke en skid. Når man ikke engang kan få sine feriepenge udbetalt så har vi i hvert fald ikke meget at sige. For DK er grønland udlandet, så der bliver godt nok ikke råd til de store gaver i år. Ærgerligt ærgerligt (bemærk den snedigt indlagt undskyldning for små billige gaver til ingen penge).

Derudover har den sidste uge jo faktisk været helt okay. Jeg havde jo fødselsdag i fredags (tak for alle hilsnerne), så jeg bagte kage, gav fyraftens øl. Var i klubben og endte på en af mine halvårlige ture på Ajo i deres zebraskinds helvede med den samme inerverende dumdum musik. Heldigvis var selskabet da okay. Og så mødte jeg en hel sofafuld af mine elever der skrålede ”Happy birthday to you” for mig. Awww… det varmer en stakkels gammel mands hjerte. Hehe. Nej, jeg føler mig ikke specielt super gammel eller noget, emn jeg gik alligevel hjem da musikken skiftede til techno helvede og klokken slog de 2-3 stykker. Jeg tog en taxa hjem og sjovt nok endte jeg hos den samme taxachauffør som sidste uge, ham med ”racistiske slyngelklubber” og ”de knepper vores damer”. Han havde denne gang heller ikke skruet ned for charmen, så klubben var denne aften en skamplet for byen, og her drak de sig alle fulde og kørte spritkørsel hjem og den eneste grund til at de aldrig blev stoppet var fordi at politiet var danske. Right. Tror ikke jeg har hørt om en eneste person i byen der nogensinde er blevet stoppet for spritkørsel, men det argument holder nok ikke. Jeg bestemte mig for at det ikke var det værd og holdte min kæft, men min ellers stoiske ro orkede heller ikke at høre mere på det fjols.

Lørdag holdte Rajesh julefrokost for venner og familie på hotellet, med alt betalt undtagen drikkevarer. De fleste var lidt brugte fra dagen før, så det blev en fantastisk dejlig stille og rolig aften i venners selskab, med god traditionel julemad, og jeg holdte mig til cola det meste af aftenen, der var jo ingen grund til at udfordre skæbnen alt for meget. Jo, jeg var lidt mat i koderne, men heller ikke mere end at vi tog i klubben ved en 22-23 tiden og blev der til klokken 3 om natten med lidt øl, god musik, hyggelig selskab og lange snakke om verdenssituationen, lokalt sladder (du kan tro jeg fik nogle ting at vide), kongefamilien (frede rules), fremtiden og alt det andet som man kan gøre sig klog på en god aften i klubben. Skønt og lige hvad jeg havde brug for.

Søndag formiddag stod i båd-vinter-klargøringens tegn. Jeg mødtes med Per lidt over 10 og vi skulle rense motor, renset tændrør, skrue vindskærm og paneler af min båd, og ellers sørge for at begge vores både blev ordentligt pakket ind i presenning nu da sneen for alvor har gjort sit indtog. Det gik dog ikke helt som planlagt. Motorerne var for kolde til at vandet kunne løbe igennem så de kunne ikke renses, vi kunne ikke komme ind til tændrørene, vi kunne ikke få rattet af min båd der sad på træpanelet, så den kunne vi heller ikke få det af, og for at gøre ondt være så var det så hunde koldt og glat at jeg skvattede af båden, slog mit knæ og faldt de meter halvanden ned i sneen. Av for sulen da. Men vindskærmen blev da skruet af. Og bådene blev da også pakket ind, så de er da klar til vinter. Sådan da.

Derudover kom Charles til Maniitsoq i dag, og vi har fået en god snak, og fik her til aften en god omgang vegetar aftensmad lavet af undertegnede. Heldigvis virker han ved betydelig bedre humør end sidst jeg så ham. Men vi fik snakket grønlandske oplevelser, shop talk og alt det andet man skal som den ene engelsk lærer til den anden. For ikke at tale om alt det politiske trummerum han dagligt skal igennem. Ret sjovt, hvis det ikke var så tilpas grotesk.

Og i morgen formiddag (onsdag) er min kone så til den afgørende eksamen. Det bliver lidt spændende hvordan det går. Ikke at jeg er i tvivl om at hun nok skal klare sig fremragende (hun er faktisk utrolig dygtig til det der design halløjsa), håber bare ikke hun er for nervøs. Hun arbejde stadig på sit oplæg da jeg snakkede med hende klokken 23 (dansk tid), eftersom slutningen drillede og der var vist heller ikke tid nok til alt det hun gerne ville perspektivere på. Men hun skal nok klare det. Hun er jo fantastisk. Og hun er min. Yay. Så giv hende lige et klam hvis I ser hende og ønske hende held og lykke eller tillykke (alt efter hvornår I ser hende).

Held og lykke skat.

Lyseslukker, nul service og racistiske slyngelklubber

I dag da jeg kom hjem fra arbejde fik jeg mig noget af en overraskelse. Jeg havde ingen elektricitet. Overhovedet. Jeg tjekkede relæet, men kunne ikke se noget der var slået fra, nogen sikring der var gået eller noget der bare lignede den slags. Mystificeret ringede jeg til den første jeg kunne komme i tanke om der måske vidste mere om den slags end stakkels uhandy mig. Jeg ringede til Per. Han kunne heller ikke lige forstår hvad der kunne være galt og foreslog at jeg ringede til viceværten. Jeg fandt en nummer og greb knoglen. Han sagde at han var på vej. 2 minutter senere ringede han så igen og sagde at det var fordi jeg ikke havde betalt min regning, og de derfor havde slukket for strømmen. WHAT? Hvad dælen er det der sker? Han gav mig nummeret på elselskabet og selvfølgelig var de lukket for i dag, så der var telefonsvarer på.

Nu var det jeg begyndte at få sved på anden. En ting er at stå uden strøm, en anden er at se frem til en hel nat uden strøm, med mad i køleskabet og fryseren fuld af moskus og fisk. Fuck. Jeg ringede til Per igen og han fandt hurtigt et nummer på en kaldevagt fra selskabet. Ham fik jeg så fat i. Han kunne så bekræfte at der var blevet lukket, og jeg skulle kontakte kontoret i morgen. Som om… jeg tog min mest diplomatiske men MEGET bestemte tonefald og sagde at jeg jo altså havde brug for strøm LIGE NU! Han spurgte om jeg havde kvittering på min regning, som jeg bekræftede at det havde jeg. Så gav han mig et nummer til deres maskinmester (eller hvad det nu var han kaldte ham), der hed Palle. Palle kunne godt se problemet og sendte en mand, der så efter han havde set min kvittering genåbnede min strøm. Hmm.. Ikke lige den bedste måde at starte min aften på. Men det skal så siges at hele ikke var helt uforskyldt. Jeg havde fået en rykker, der blev betalt et par dage for sent (i fredags), og den havde de så åbenbart ikke lige fået, så de bestemte sig for at lukke. Det er da fint nok at de er konsekvente overfor dårlige betalere, men så vil jeg fanme have en skriftlig advarsel og ikke bare en rykker. Der skal stå at hvis der ikke er betalt så kapper de lortet. Men nej nej. Det skal man åbenbart lærer på den hårde måde.

Og apropos service, så er jeg snart klar til at gå i åben krig med Tele Grønland. Det konstant
ustadige internet fortsætter. Den ene dag virker det fint og det næste dag er det væk. Det er til at blive sindssyg af. Jeg ved godt at jeg burde tage det med et smil og tænke ”haha, det griner vi af i morgen, eller næste år er det bare en sjov anekdote”, men det har efterhånden stået på så længe at min tid som rolig hindu ko, for længst er opbrugt. Som eksempel kan det siges at mit net ikke har virket en eneste søndag den sidste måned. Og søndag er jo slet ikke en dag hvor man godt lige kunne have tid til at spille lidt computer eller snakke med konen over skype? Nej, vel… for helvede da. Jeg spurgte en af deres supportere om hvad man skulle gøre for at få en eller anden form for refusion, og han svarede at virkede det ikke i mere end 5 dage så kunne man søge refusion ved at udfylde en blanket på posthuset. Som sagt så gjort. Jeg skrev på sedlen at mit net kun havde virket 10 dage ud af 30, og regnede med at så var det lige som om til dem at finde ud af hvilken form for kompensation de ønskede at komme af med. Mandag blev jeg så kontaktet af tele kontoret, der vile sende mig en fax. Jeg gav dem et nummer og så var det at jeg fik… en opgørelse over mit forbrug for november måned. Det skal lige fortælles at mit abonnement hos tele grønland er det store abonnement, hvor man månedligt betaler 600 kroner hvor der så følger 2 gb forbrug med. Alt der over koster så 0,5 kroner per mb. På opgørelsen kunne jeg så se at jeg i de ti dage havde været tæt på de 2 gb, og der stod så en kommentar fra kvinden fra kontoret. Hun skrev ”jeg tror du har været i nettet fra den 1.11 til den 28.11.07”. Sig mig lige en gang – hvad fanden har de gang i?

Det fik mig så til at prompte skrive et brev tilbage til dem. Det gik som følger:

"Jeg har sendt en klage til jer over mit internet, med ønske om en delvis refusion for den sidste måned. Sagen er den at mit internet har være mere nede end det har været oppe den sidste måned til min store irritation. Kort fortalt har den været nede ca. 2/3 af tiden, altså 20 dage ud af de sidste 30, hvilket jo ikke kan siges at være en optimal løsning for nogen parter.

Svaret fra jeres side (som jeg lige har modtaget) har så været at sende en opgørelse over mit forbrug for denne måned, hvilket holder sig lige under de 2GB, med kommentaren "Jeg mener du har været i nettet 01.11 til 28.11.07".

Så er det jeg spørger - hvordan er det lige jeg skal tolke det? For jo, jeg har været på nettet, det har jeg jo aldrig påstået andet. Men jeg har kun været på nettet i de 10 dage ud af 30 dage det var muligt. Så mit forbrug ville have været en del højere hvis ellers jeg havde fået lov.

Men skal det tolkes som at det kan I ikke tage jer af, siden at jeg jo allerede har fået mine 2 GB, så jeg skal da bare være glad for at jeg har brugt min kvote? For det kan jeg da roligt sige - at det er jeg ikke. Jeg har måtte aflyse den ene online aftale efter den anden pga. jeres net, og det har ikke være nemt når man for det første er supporter for landets e-lærings forum "eforum", har en kone i Danmark, og derudover ynder at spille spil over nettet (en fritidsaktivitet jeg har dyrket seriøst de sidste 3 år).

Jeg vil bare høre om det kan passe at I regner med at så længe jeg tilnærmelsesvis får mine 2 GB om måneden, uanset stabilt net eller ej, så har I overholdt jeres del af aftalen? For så tror jeg at der er noget jeg har misforstået.

Med venlig hilsen
René Toft"

Jeg har ikke hørt fra dem endnu. Men gør jeg det ikke, med en eller anden form forklaring, så tror jeg sgu jeg skriver et læserbrev til Sermitsiaq. Jeg mener hvor meget skal man finde sig i? Kan det virkelig passe at bare fordi alt heroppe er baseret på et hjemmestyre monopol, så er service en by i Rusland? Jeg fatter det ikke.

Nå, ja, så har jeg også lettere indirekte fået prædikatet ”racist”. Jeg tog i fredags en taxa hjem fra billard klubben, og da jeg steg ind lagde taxa chaufføren ud med at sige at han var ked af at han var den taxa der var tættest på, for var det op til ham så kørte han ikke for folk fra dansker klubben. Og i de fem minutter turen tog fik jeg godt nok en svada lige fra hans indestængte sideben. Ikke at han var ubehagelig, eller højtråbende. Han var utrolig sympatisk, men han var af den overbevisning at klubben kun var for danskere der ikke ønskede at integrere sig, og generelt var fuld af håndværkere der ville bolle grønlandske piger og ellers holde sig for sig selv. Nu er jeg jo hverken håndværker, eller har den store lyst til at bolle andre end min kone, så jeg var ikke helt tilfreds med den udlægning af mit eneste udholdelige gå-i-byen-sted. Flere af medlemmerne har været her i oppe i mere end 20 år og er grønlandsk gift. Jo, men grønlændere kan jo ikke blive medlemmer, så det var et gemmested for danskere, en racistisk slyngelklub. Tag den. Men det er åbenbart holdningen hos flere grønlændere. Men det er rigtigt at der ikke er grønlandske medlemmer, hvilket jo kan debatteres om det er holdbart, men så vidt jeg har fået af vide er det prøvet før, med et ikke positivt resultat. For mit vedkommende ser jeg det bare som en herreklub (vi har heller ingen kvindelige medlemmer, hvor kommer feministerne og ligestillingsrådet efter os?), hvor man kan være sig selv, høre lidt gasolin, drikke en øl, uden at skulle tænke på at man befinder sig i et fremmed land. Måske et gemmested, men måske nærmere et hvilerum. Personligt kan jeg ikke se noget galt i at en minoritet har et sted hvor de kan være sig selv. Kunne da forestille mig at der også findes klubber i Danmark, hvor grønlændere kan være grønlændere og tale grønlandsk uden at skulle tage hensyn til danskerne. Men måske tager jeg fejl?

Dog kunne jeg også bare vælge at sige angreb er det bedste forsvar at gøre opmærksom på at det er en underlig til at beskylde os for racisme i et land, hvor politikerne har gjort racisme overfor alt hvad der hedder dansk stuerent, alt under parolen grønlandisering. Men det gjorde jeg ikke over for den fortørnede men sympatiske taxachauffør. Jeg sagde blot at jeg da vist ikke passede til hans generalisering af et standard medlem, og vi endte med at snakke om det ikke snart var tid til at man skulle stå på ski. Sådan er der så meget.