seje halstørklæder, (for) søde frysepizzaer og duelighedstegn i kamelæon

Nå men nu kommer der en af de her ”nøj hvor er det egentlig sket meget siden sidst” blogge. For når man begynder at tage de små ting, så hober de sig lidt op efterhånden som man glemmer at skrive dem ned, og når man så gør, fylder de lidt. Nok snak, skriv for sulan.

Jeg har været til MUS i dag. MUS står for Medarbejder Udviklings Samtale, hvilket vil sige at det er et møde mellem medarbejderen (mig) og ledelsen (Per og Pia) hvor vi eller rettere sagt jeg fortæller hvordan jeg synes det går i forhold til en masse spørgsmål de har stillet på forhånd (fik dem på papir sidste uge). Det er spørgsmål om hvordan indeklimaet er, om ens ”værdisæt” stemmer overens med elevernes, hvordan det går internt med lærerne, om ens arbejdsopgaver (for mig er det f.eks. både lærer, it-trainie for skolen, supporter for e-forum, film klub mand, netspils entusiast, og designer af power point og håndbøger) og det svarer til ens ønsker/tid. Det kan også være hvis man ønsker noget for fremtiden, kurser og alt muligt andet. Plus at man også for en feedback fra ledelsen om hvordan de nu lige synes man klarer sig i det store hele. Nu er jeg jo ikke den der stod bagerst i køen når de uddelte snakketøjet så vores møde tog omkring 3 timer. Jepper. Men ved endt møde havde vi vist også dækket det der skulle dækkes, og jeg havde fået tilbudt at begynde mit pædagogikum allerede her til januar. Det er et halvandet års kursus i undervisnings teknik mm arbejdsgiver skal tilbyde undervisere inden 4 år efter ansættelse. Så i princippet behøvede de ikke at tilbyde mig det, da jeg er på en 3 årig kontrakt, men siden jeg selv udtrykte en lettere bekymring for min manglende teoretiske ballast på undervisningsfronten, synes de at det var måske en god idé. Problemet er bare at jeg skal bestemme mig hurtigt. Kurset starter en gang om året og det er altid i januar, så egentlig er jeg sent ude. Og det er vist oven i købet den 4. januar, der selvfølgelig er den samme dag jeg kommer hjem fra DK, så måske bliver det lidt forjabbet denne gang. Jeg vil lige kigge lidt på den i morgen og så bestemme mig. Det kan jo være jeg slet ikke kan nå at være der, så giver det ligesom sig selv.

For at tale om noget helt andet… frysepizzaer..mmmmmm… Har lige fortæret min nummer to på to dage. De har været væk fra fryseboksene i de to brugser jeg frekventerer jævnligt, så min søndags-nu-orker-jeg-ikke-at-lave-mad-fryse-pizza har været helt ude af billedet, til min store skuffelse. Nu var der ankommet nye forsyninger til den lille pissifik, så der blev fluks indkøbt 3 hvor der nu kun er en tilbage. Ja ja, jeg ved godt hverken i dag eller i går var søndag, men jeg blev bare så … glad og havde så meget lyst til pizza. Men deres udgave af hawaii (skinke + ananas for ikke kendere) var ikke helt til UG+, lidt for sød.

Nå ja, jeg er begyndt at gå til noget. Udover grønlands altså. Jeg er begyndt at gå til Duelighedstegn i Sejlads!!! Føler mig tilbage til spejderne hvor man skulle tage duelighedstegn i bål og knob og hvordan man snildest undgår at hakke fingrene af når man hugger brænde. Så fik man sådan en fin lille stof satan man så skulle sy på sin spejder dragt (jeg var naturligvis blå spejder). Men jeg er begyndt på det hersens kursus, og damn, det er altså ikke for småbørn. Der er eddermanme meget at huske på. En ting er hvordan man håndtere et kompas (har duelighedstegnet fra spejder så det kan jeg), men lægge en kurs, tyde sytten tusind forskellige afmærkninger på kortet, modregne afdrift fra søndenvind og strøm og alt muligt andet… puha. Men det er lidt sejt at kunne fyre noget af alt det her af, ”ja det er helt klart en isoleret fareafmærkning der er der bagbord, men husk nu at når retning for indgående altid er fra søen ind mod havnen vil den i realiteten lægge styrbord for dig, om du kommer fra land”, for bare at tage et eksempel. Og jo jeg har styr på styrbord og bagbord. Men der er vist også de to eneste maritime udtryk jeg har under bæltet indtil videre. Derudover har jeg investeret i bøger som ”Afmærkninger af danske farvande” og købt en sej enhåndspasser og sådan noget cool udstyr så man kan få det til at se ud som om man har forstand på det der sejlads noget. Jup. Kamelæonen René slår til igen. Det gælder bare om at have de rigtige rekvisitter.

Så har jeg fået pakker i dag. Hurra, endelig. Men jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal mene om det grønlandske postvæsen. For det der skete var lige som sidst at jeg efterhånden mister tålmodigheden når jeg ved at der er pakker på vej og de burde være der sidste uge. Jeg går ned på posthuset (efter at have tjekker postkassen for sedler om at der er ankommet noget, hvilket der ikke er) og siger ”halløj, er der rigtigt at der ikke er kommet noget til mig?” og så går de bagved og kigger og kommer ud med en hel favnfuld. Det kan godt ske de først er kommet med flyet lige i dag og at de så ikke er kommet videre i systemet, men det kan også godt være de var kommet fredag og ikke kommet videre i systemet. Jeg ved det ikke, men imponeret er jeg ikke endnu. Postvæsenet er dog heller ikke under de bedste vilkår. På flyveren har passagerer prioritet over postsække, og først efter postsække kommer pakker. Så har du en pakke og der er mange passagerer, så ryger pakken først på næste fly. Det er da godt at folk kommer frem, men det er eddermanme ikke fedt at vente på en pakke fordi flyselskabet har lavet overbooking eller noget. Når det kommer til mine pakker, er jeg ret utålmodig, men der kan jo være jeg en dag værdsætter deres prioritet når mit fly ikke kunne lande et eller andet sted, og jeg alligevel for lov at komme med flyet næste morgen på trods af overbooking. Ja, hindu køerne bræger lidt af mig lige nu. Ak, nu kom jeg til at brokke mig igen. Brok brok brok. Så stop mig dog. Tsk. For det var en god dag. Jeg fik jo mine pakker (det vil sige mangler stadig to), masser af dvd’er der var en fødseldagsgave til mig selv, samt et halstørklæde fra min mor (og far, men jeg tvivler på han var med på indkøb, den travle stakkel). Og det må jeg sige. Imponerende. Jeg sagde til min mor at jeg ønskede mig et halstørklæde der ”var langt som et ondt år og i lige så mange farver som regnbuen”. Og det fik jeg så. Halstørklædet er godt og vel 2 meter langt og i farverne gul, lilla, lyseblå, brun og mørkeblå. Perfekt. Elsker lange halstørklæder man kan jokke i eller få til at sidde i en dør. Se det er nemlig vinterkluns med stil.

Så er jeg også ved at være ved vejs ende. Der er mindre end en uge til at jeg drager mod DK, julegaverne er så godt som købt alle sammen og klokken er ved at være lidt for sent til noget som helt lige nu. Ak, ja, jeg glæder mig til at se jer alle sammen og tusind tak for al opmærksomheden ved min fødselsdag med lange mails, telefon opringninger, kommentarer på siden og så videre. Damn… Kommer lige i tanke om at jeg har glemt en. Tillykke med fødseldagen Sine. Den smuttede. Det var i går. Til gengæld glemte hun også min, så det går nok lige op et eller andet sted ;)

I hvert fald god jul alle sammen og håber vi ses når jeg nu betræder dansk jord igen.

knus.

P.S. Angående feedback fra ledelsen til MUS mødet... lad os bare sige jeg i hvert fald ikke bliver fyret denne gang (ja, det ku faktisk vældigt godt li mig).