Anton, dine bukser er revnet...

Jeg har fået hul i røven. Altså på mine bukser. Det skete da jeg sad på min båd og skulle hoppe i land, for desværre havde jeg sat på nogle af de dersens plastik krogeagtige nogen der holder reb på plads. Og den synes altså lige den skulle have fat i mine bukser. Ritzzzz sagde det så. Og så havde jeg et hul i røven. Pis os. Hvis det havde været en hvilken som helst anden dag, så havde jeg truket lidt på skulderen og tænkt ”nå ja, jeg købet et par nye eller får nogen til at kigge på dem”. Nu er det bare sådan at jeg skal bruge de forbandede bukser i morgen! Dem og ingen andre! Det er nemlig mine dyrt indkøbte og dødsenssmarte fancy jagtbukser. For jeg skal på jagt. På moskusjagt.

Før jeg uddyber min snarlige moskusfadæser, so må jeg vist hellere lige sige ”hov” og ”nej, det må i undskylde”. For jeg har da vist været den falske blogskriver her de seneste par uger. Men der har altså været en grund til det. Som jeg postulerede i min sidste blog så har jeg været en smule hængt op. I sidste uge havde 30 undervisningstimer foruden møder, forberedelse, netcafe for de nye elever (slet ikke for mig selv, næ nej) og alt det andet renden rundt om sig selv der hører med til opstarten på en nyt år. Ikke at jeg klager. Nej, det var fint, det var sjovt, men det var fanme også hårdt. Og når man har haft en laaaang og hård dag, så er det første jeg tænker ikke ”nej hvor skal det bliver godt at skrive blog”. Sorry, men sådan er jeg desværre ikke indrettet. Jeg skal lige have et grand af overskud for at gøre den slags. Så det gør jeg så nu. Og der er sket ting og sager siden sidst. Jeg er for eksempel blevet klasselærer (stakkels unger) for ATX B. Eleverne er stadig rimelig forsagte, men jeg prikker til dem så godt som hele tiden for at ruske lidt op i dem. Det er første gang hvor jeg decideret har savnet en ballademager, der tør råber op og gøre lidt mere opmærksom på sig selv. De fleste forsøger jo at gå io et gå i et med væggen. Men det er ved at blive bedre. I min klasse er der i hvert fald 2-3 stykker der ikke er bange for at åbne munden. Men får jeg først lært dem at det ikke er farligt at sige noget på engelsk, så skal de nok komme efter det. Det er jeg overbevist om. Nå ja, jeg er begyndt at føre min undervisning udelukkende på engelsk. Det er faktisk utroligt befriende. Og indtil videre ser det ud som om at eleverne faktisk kan følge med – rocker sejt. Min excel undervisning af procesteknikerne går slag i slag. Jeg underviser så lidt som over muligt, men har i stedet opgaver med til dem, de skal lave med mig på sidelinien de kan spørge. Og jeg kan faktisk svare. Jepsen, jeg har sgu øvet mig. Og jeg må sige, det er fanme et smart program.

Og lige en indskudt sætning – jeg har sat mit uomtvistelige aftryk i denne by. Da jeg kom anede ingen af de ansatte i den lille pisiffik hvad jeg snakkede om når jeg pegede på morgenbrødet klokken 7.43 og bad om et spansk rundstykke. Det gør de nu. Alle sammen! Man skulle næsten tro de havde været på ”hvordan man tilfredsstiller ham den dumme dansker” –kursus. De er så meget ovenpå at de er holdt op med at spørge om det er det rigtige brød de har fat i. Nu putter de det bare i posen og bingo – et styks spansk rundstykke til mig og 4 kroner og 25 ører den anden vej. Altid rart at vide at jeg har gjort en forskel. Måske ikke den største forskel, men alligevel.

Tilbage til moskusjagten. Jonas, en fra Masanti, der er en habil og ivrig jæger har sat et større moskus projekt i gang. Vi er simpelthen 10 styk fuldvoksne mænner der skal af sted på en driver jagt. Meningen med sådan en (nu øser jeg lige af min fantastiske erfaring fra mine mange år som benhård jæger) er man sejler et sted hen, går ind i landet, kommer bag dyrene og så som en anden ko driver, driver dyrene ned til bådene hvor en eller to venter og skyder så dyrene dernede. Det smarte er naturligvis her at dyrene dør så tætte på bådene som overhovedet muligt, eftersom der godt kan sidde en 70 kilo kød på en fuldvoksen okse. Og det vejer jo. Men forstander Per fik til opgave at finde nogle folk der kunne være med til at drive disse kæmpe væsner ned til bådene og det har så resulteret i at Karsten, Christian, mig og naturligvis Per skal af sted. Derudover skal Masanti Ulrik også med. Os fem skal af sted i Per og Christians både. Jo jeg kunne godt have taget Madicken men jeg har stadig ikke hverken fået installeret GPS eller købt en VHF radio, så det var måske en dum idé. Så jeg sejler med Per istedet. Vi fem sejler i morgen (torsdag) omkring klokken 14.00 vil jeg gætte på (de andre fem fra Team Jonas tager allerede af sted ved 12 tiden), og selve turen er beregnet til de 5 til 6 timer da vi skal forholdsvis langt ind i Sønder Strømfjord. Fredag og lørdag står så i storjægernes tegn og søndag er det så hjemtransport. Det bliver sjovt.

Men eftersom vi på Team Per er 2 erfarne jægere (Per og Christian) og tre turister med nørdcertifikat, havde vi et lille infomøde i går aftes hos Per for lige at snakke om hvad vi i det hele taget skulle have med og hvad vi gjorde med mad og alt det der. De andre var utrolig gode til at tage alle opgaverne ud af hænderne på mig så til sidst stod jeg kun med tjansen at pakke mine egne sager, huske pulverblanding til varm kakao, kiks og så det vigtigst – øl. Ikke at det er en fulde tur. For tro mig, det er det ikke. Men som jeg sagde til de andre – hvis jeg har været ude og vade, skyde, partere og knokle røven ud af bukserne fra den lyse morgen til kvæld, så vil jeg dæleme gerne have en fyraftensbajer når vi er færdige. Bare en. Så jeg har købt en pose øl, altså 12 styks til alle os til deling (Ulrik drikker ikke øl, så det er en til hver af os per aften). Den bliver god.

Derudover har jeg været på shopping i dag. Jeg har købt to skovmandsskjorter, og en super duper sporty svedabsorberende langærmet undertrøje. Og så lige en kumme fryser. Jeg har længe manglet en og hvis jeg kommer hjem med 30 kilo ko, så skal jeg dæleme have noget at have det i. Heldigvis skulle jeg ikke frem med den kæmpestore tegnedreng, for hvorfor købe nyt når man kan købe kun lidt brugt til en del billigere penge? Ulrik og Merethe havde nemlig en kummefryser de havde købt sidste år til salg, og den var lige præcis den størrelse den skulle være. Min lejlighed er nemlig ikke så kæmpe stor, men jeg havde beregnet mig fem til at der godt kan stå en en meter bred og 70 cm dyb kumme fryser ude i mit vindfang. Og det var den de havde til salg. Det er fanme da timing på et højere plan. Så den er ved at fryse sig fast nu, så den er super klar når jeg kommer hjem med kød over nakken. Hep.

Og så var der lige det med mine bukser. Jeg har jo købt en riffel, men døjer stadig med at få monteringen til mit kikkertsigte. Og så er det heller ikke en stor nok kaliber til at skyde moskus med. Det vil sige at rammer man rigtig er det lige meget næsten hvilken kaliber man skyder med. Men skal man være sikker på at dyret ikke lider overlast hvis ikke man rammer præcis, så skal man have en større kaliber. Jeg tager nu mit gevær med alligevel. Ikke fordi jeg har tænkt mig at skyde en okse, men mere for en sikkerheds skyld. Til selvforsvar så at sige. Det kunne jo være at man pludselig ved en fejl kommer til at stå ansigt til ansigt med en sur ko, og så er det rart at kunne gøre noget andet end at løbe og blive stanget halvt fordærvet. Men jeg har jo ikke rigitg fået skudt min riffel ind som man siger, ja faktisk har jeg overhovedet ikke skudt med min riffel endnu. Før her til aften. Jeg tog Madicken og sejlede ud til en øde ø lidt ude i skærgården herude, og med megen møje og besvær lagde jeg så til. Her var det så at jeg fik revet det famøse hul i mine bukser. Og det er dælme irriterende for det var i mine cool jagtbukser. Nu er det bare nogle pinlige bukser med hul i røven.. under alle omstændigheder fik jeg da skudt lidt til måls og jeg fandt da ud af at jeg på en 50 meters afstand (sådan cirkus) kan ramme nogenlunde. Det kan godt ske at jeg ikke altid ramte selve skydeskiven, men jeg ramte papiret den stod på hver gang. Så helt tosset var det altså ikke. Og det var jo uden kikkertsigte må i lige huske.

Men jeg må hellere få pakket. Er ikke helt begyndt endnu. Har fundet nogle af tingene frem, men så hellere ikke mere, for jeg skulle jo lige på en lille sejltur, have fryseren over, lavet aftensmad, snakke med min kone over skype (får jo ikke snakket med hende de næste fire dage) og så skrevet blog, så I gik og troede at jeg helt havde opgivet jer.

I høre mere efter turen. Ha det godt så længe.