Bjørnen sover bjørnen sover....

Der er få ting der kan slå mig ud. Mangel på pop corn, intet internet, folk med dårlig med musiksmag og andre kulturelle analfabeter... og så tandpine. En bidende smerte i en tand, der bare ikke vil holde op og breder sig langsomt til en alt overdøvende hovedpine er noget af det mest forfærdelige overhovedet. Og det fik jeg i går. Arrrgghhhh.. Oh smerte. Min tand havde vist tænder so to speak lidt tidligere på ugen, men smerten var lettere sporadisk og holdt altid op igen. Men i går nat overgik det sporadiske princip til det permanente princip.

Det startede da vi gik i seng. Jeg lå først og læste lidt, eftersom jeg er startet på Harry Potter bøgerne igen (er i gang med nummer to). Jeg kunne godt mærke lidt irritation men intet at bide mærke i. Efter et kapitel slukkede jeg lyset, lagde mit hoved på hovedpuden og … smeeeerteeee. Det gjorde pludselig forbandet ondt. Som om tanden vidste at jeg nu skulle jeg til at sove og så skulle den have på alle tangenterne. Av for satan. Jeg vred mig i sengen i ti minutter (stakkels Camilla) før jeg gav op. Jeg indså at jeg ikke kunne falde i søvn med det samme så jeg satte mig ved computeren og tyede til et ældgammelt trick der altid virker på næsten alle dårligdomme – is! Jep. Ikke fordi det smager fantastisk (selv om det gør det), men fordi kulden har en lindrende effekt. En lindrende effekt der desværre ikke varede længere end 30 sekunder efter isen var smeltet, så jeg blev jo desværre nødt til at blive ved med at spise is i en lind strøm. Efter halvanden time var jeg ved at blive ret godt træt af is og bestemte mig for at prøve at sove igen. Kombinationen af min længerevarende isbedøvelse og de to Panodil jeg tog tidligere sørgede for at det lykkedes at falde i søvn og få en nogenlunde søvn.

Næste morgen var det dog galt igen og sjældent har verden set en mere morgen sur og gnaven René. Camilla var ved at gå ud af hendes gode skind eftersom mine svar for det meste blev afleveret i grynt og snerren der var en vækket bjørn værdig (stakkels stakkels Camilla). Bedre blev det ikke da jeg skulle undervise B klassen i første time. Sidste uge fortalte de at de gerne ville have flere lektier. Jeg har fortalt dem, at grunden til de ikke får særlig mange lektier, er at de aldrig laver dem alligevel og så ender det med at det tager tid fra timen at de skal lave det, hvor så der måske er tre, der faktisk har lavet det, og som så ikke ved hvad de nu skal lave, mens de andre laver det de burde have lavet. Men de skulle have chancen, så jeg gav dem lektier for til i dag. Ud af klassen den morgen (tror vi var 10) var der én eneste der havde lavet lektierne. BRØØØØØØL! Lad os bare sige de fik en opsang de ikke lige havde regnet med. Normalt er jeg den hyggelige buddy buddy lærer, men nok er nok, og jeg tror et eller andet sted at det kan være meget sundt lige at sætte sig i respekt en gang i blandt.

Men bjørnen faldt lidt ned igen og efter en time med atx A (der var søde og gjorde som man bad dem om) var det på tide at tage til tandlæge (endelig…). Mandag, onsdag og fredag eftermiddag er der nemlig krise konsultation, eller hvad de også kalder akut konsultation. Desværre var der ingen tandlæge i byen denne uge efter som han er på besøg i bygderne der jo også skal have kigget på deres tænder en gang i blandt. Til gengæld fik jeg kigget på bisserne af en tandlæge assistent eller hvad det nu var, der lavede en midlertidig lappeløsning på det hul der havde forsaget al min svie og smerte, og blev bedt om at komme tilbage næste mandag, da tandlægen da ville være tilbage i byen. Hun kunne have fyldt min mund med levertran eller rådne fisk, så længe smerten forsvandt, er jeg sådan set ligeglad. Og det virkede. Smerten er væk (indtil videre) og humøret har fået en gevaldig boost opad. Jeg er igen en glad bamse og ikke en gnaven og farlig bjørn. Nu håber jeg bare lappeløsningen også holder når jeg skal i seng.