det lille hurtigt voksende intetkøn og resten af verden

I dag var vi til Camillas scanning nummer to. Efter sigende skulle det ikke være helt normalt med to scanninger så hurtigt efter hinanden men vi var stadig i tvivl om undfangelsestidspunktet, så der blev bestemt at vi (Camilla) skulle scannes igen. Denne gang for at se om babyen havde vokset til den størrelse de havde regnet med, babyen skulle være, hvis den var i 17. uge. Som de altså regnede med. Og den bette havde lige præcis den størrelse de havde regnet med, hvilket vil sige sådan cirka dobbelt så stor som sidst vi så på ham (eller hende). Og det er jo altså ikke særlig lang tid siden. Damn, det går hurtigt. Og Camilla hun vokser stille og roligt. Ja, maven vokser. Ikke Camilla.

Jeg tror faktisk jeg er mere vild med bare at ligge ved siden af Camilla for tiden og have en hånd på hendes mave end at se en utydelig scanning med en eller anden underlig rummand der flyder rundt i et lille sort univers af fostervand. Maven kan jeg mærke. Den lille rummand må vente nogle måneder endnu. Fem måneder plus det løse for at være mere præcis. Men han var der stadig. Mere aktiv denne gang. Det var som om han var ved at finde ud af hvordan han kunne bruge armen. Den blev i hvert fald bevæget en del. Måske fordi det lille univers for et øjeblik blev mindre efter det blev presset på af et insisterende scanningsapparat. Tror ikke han var helt tilfreds med det.

Nu skal det lige siges at vi stadig ikke ved om det bliver en dreng eller en pige. Det er omkring nu at der begynder at være mulighed for at se hvilket køn det er, men man skal vist være lidt heldig med hvordan barnet ligger osv. Damen, tror hun hed Margrethe, forsøgte at finde ud af det, men desværre uden held. Så må vi jo bare tage den når den lille kommer til verden i stedet for. Det varer i hvert fald et godt stykke tid til at vi skal scannes igen (hvis i overhovedet skal), for det bliver først når vi ankommer til DK igen.

Uanset køn, eller mangel på samme, så glæder jeg mig umådeligt meget til at vise den lille størrelse frem for hele verden og vise den bette hele verden. Det kan godt ske han sætter mere pris på en frisk dosis modermælk end verden rundt på 80 dage den første tid, men alligevel. Jeg kan ikke helt lade være med at have en lyst til at rejse rundt for tiden. Til London en tur igen, se stedet og møde et par venner jeg har derovre. Til Norge og besøge familien jeg nærmest ikke har set de sidste 3-4 år. Og så er der selvfølgelig Nord- og Sydgrønland. Smukke steder der desværre hverken er tid eller økonomi til at se i denne omgang. Men så må det jo blive senere når den bette måske også vil sætte pris på lidt sne. Så må vi bare håbe at der er økonomi til det på det tidspunkt. Nå ja, selvfølgelig er der det. På det tidspunkt er Camilla en kendis designer. Det har jeg allerede informeret hende om for længe siden at det var det jeg regnede med. Er ikke sikker på hun var så overbevidst som jeg var, mnen sådan er der så meget.

Dejligt som det hele nok skal løse sig.