Handyman fra helvede + grønlands dyreste lasagne

Jeg tror ikke jeg nogensinde bliver håndværker. Jeg er simpelthen ikke bygget til det. Men det er sjovt nok som man altid er overbevist om at ”nå den der ting, den kan jeg sku hurtigt samle.. no problem!” og fem minutter senere har man savet sig selv i benene, tømrerlus over alt, man har væltet den forkerte væg (selv om det var et bord man sku samle), og alt ens værktøj er enten bøjet eller gået i brand. Jep, nogenlunde sådan er det for mig. Jeg fik nemlig den smarte idé at jeg sku have sat en hylde op herhjemme. Her gjorde jeg allerede min første fejl – idéen var at jeg sku sætte den op. Dumt dumt dumt.

Det hele blev lidt sat i gang af at jeg havde det lidt rodet herhjemme, samtidig med at jeg stadig mangler at tømme et par flyttekasser. Og hvad er den bedste og sikreste måde du får ryddet op på? Det er jo som bekendt ved at invitere gæster. Så jeg inviterede Karsten og Susanne (2 af mine kolleger) til en hyggelige tag-dine-gamle-plader-med-aften hos mig og så sku jeg nok stå for maden (den kommer jeg til). Men for at få lidt mere plads til inholdet af alle de kasser mangler jeg en smule hyldeplads for at sige det pænt. Så jeg tog i onsdags hen til tømmerhandelen for at se om de havde noget. Og ganske rigtigt, de havde både hylde og de der ophængsting man fæstner til væggen og sætter hylden på… ak, hvad er det de hedder. Men jeg fik desuden nogle skruer, et lille bor til træet som jeg ku bruge med skolens boremaskine jeg allerede havde lånt, en måtte til mit vindfang og desuden en .. fåk, jeg kan ikke huske navne nu. Sådan en der måler om noget nu er lige. Mand jeg er håbløs.

Men jeg kom hjem og begyndte min store bore-løs-overalt fase, en handymand som mig jo skal igennem. Jeg fik sat skruer så mit trådløse net og mine andre internetbokse kunne komme op på væggen istedet for at at lægge på gulvet. Nu mangler jeg bare nogle kortere ledninger til dem. Derefter kom turen til skruer så jeg ku sætte nogle billeder op. Jeg vil sige de blev lige.. sådan da. Det er også unfair når et billede er så stort at det skal bruge to skruer og ikke kan nøjes med en lige i midten. Som sagt.. næsten lige. Godt nok til rock i hvert fald. men billederne kom op, nu var der kun hylden tilbage. jeg blev enig med mig selv om at væggene af gips ikke nødvendigvis kunne holde vægten af en hylde med en masse mærkelig bøger på, så jeg gik med en kenders mine efter ydervæggen, der tydeligvis var af beton. Først skulle der markeres hvor jeg skulle bore og disse blev så tjekket efter med mit nyerhvervede vaterpas (se jeg kom i tanke om det). Efter jeg havde gjort det var det ”bare” at begynde at bore. Hold nu kæft det er noget man kan få ondt i armen af og specielt i beton. Og specielt når det øverste hul jeg skal bore i begge sider (der er jo to af de der holder-tingerster) lige præcis er blevet placeret der hvor der løber en af de der store jernstænger man altså IKKE kan bore i. Røv røv røv. Og fra da af gik det lettere ned af bakke. Et sted var skruen for lang i forhold til mit hul, og jeg ku ikke få den ud, da jeg havde smadret gevindet. Et andet sted var mit hul ikke vater alligevel, så jeg måtte bore et nyt ved siden af. Og så var de skruer jeg havde fået af damen i tømmerhandelen forlange til hylden, så jeg havde nær skruet en af dem helt gennem, men gennemskuede heldigvis hurtigt hendes fejl (ik min) så jeg skiftede om til nogle andre skruer jeg havde haft med fra DK. Alt i alt så kom hylden op tro det eller ej. Det tog langt længere tid end jeg regnede med, den er kun støttet af 4 ud af 6 skruer i væggen og den ene skrue kommer aldrig, gentager aldrig, ud igen. Men ser man bort fra det, så er det nu blevet et meget pænt resultat ud af det. Mine eneste kommentar lige nu er, at jeg er glad for at jeg ikke købte to som jeg havde planer om fra starten af…

Men jeg blev i hvert fald færdig med at være handy og fik ryddet op indtil gæsterne kom, hvilket så viste sig at blive gæst. Susanne kunne ikke alligevel da det kom til stykket. Det var jo bare synd for hende, for så gik hun glip af grønlands bedste og absolut dyreste lasagne. Når det er jeg laver lasagne så er mine 2 hovedingredienser altid chili og rødvin. Der skal et enkelt chili i (uden kerner, vi er jo ikke umenneskelige) og så skal sovsen i være baseret på rødvin, der får lov til at koge alkoholen af en times tid. Men hvad er det lige der er super dyrt heroppe? Alkohol og grønsager.. og så smøger, men dem skal der ikke lige bruges nogen af i min lasagne. En ting er at jeg skal bruge grøntsager, de er tilpas dyre, men det er bare ikke er muligt at få dem i de rigtige mængder. Jeg skal bruge ét chili, ikke to, ikke tre, men ét. Og hvad kan man ikke få enkeltvis? chilier naturligvis. Jeg blev nødt til at købe en pakke med 8 styks til 32 kroner, derudover så også købe en ”billig” flaske rødvin til 75 kr (tro mig det er omkring det billigste du kan få heroppe, der bare er nogenlunde drikkelig), 250g champignon for 25kr. og en masse andre ting, der alt i alt løb op til de omkring 250 kroner. Mindst. Men det er jo ikke den slags man skal hænge sig i når man invitere gæster.. gæst. Den blev i hvert fald god og vi havde en hyggelig aften med masser vinylplader, rødvin, senere hen øl og en tur i klubben. Men det varer nok lidt før jeg lavet en lasagne igen.