Nå, det skal man åbenbart vende sig til her i Grønland. Når noget er aftalt og man har fået beskeden så er der alligevel overhovedet ikke sikkert at tingene forholder sig som man troede de gjorde. Suk. Så derfor… mine ting er IKKE ankommet til byen med skibet i søndags, så jeg skal IKKE flytte hele dagen i dag og i morgen. Til gengæld kommer de så på søndag (den sku så være god nok, men man kan jo aldrig vide), så jeg må bo en uge mere i postkassen.
Til gengæld har jeg gode nyheder til alle der bare havde en snært af en idé om at besøge mig på grønland men straks gav op, da jeg sagde 10-12.000 for en retur. Jeg var lige inde og tjekke air greenlands hjemmeside (www.airgreenland.gl) og en for sjov skyld tastede jeg en rejse ind for marts næste år fra kbh til maniitsoq med 14 dage mellem oprejse og hjemrejse. Det løb op i alt til 6.500 kroner. Så det er åbenbart ikke helt forfærdeligt, men man skal nok være lidt i god tid eller noget. Håber i hvert fald at det får et par af jer til at spare sammen.
tirsdag, september 05, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar