Og jeg har virkelig tænkt over hvad den bedste måde var at fejre denne blog fødselsdag på. Ja, jeg burde skrive et eller andet helt vildt og fantastisk. Noget der fuldstændig kom bag på jer, men den slags nyheder kommer jo sjældent på kommando og hey, jeg er jo blevet gift en gang. Så drama er ude af billedet. Og jeg kunne måske få skrevet alle de ting jeg har lovet at få skrevet, som f.eks. mangler jeg stadig at fortælle hvad der skete i min sommerferie, men det er simpelthen en for uoverskuelig opgave her klokken 21.05. Den skal nok komme. Ja jeg har endda skrevet en hel masse noter til den, så jeg ikke glemmer det lige med det samme. Men det bliver altså heller ikke denne omgang. Det jeg kan gøre er oploade nye billeder til min flickr konto. Det er ved at være år og dage siden det er sket, så mens jeg skriver nu er jeg ved at oploade billeder jeg har fået af Karsten. Derudover kommer nogle billeder fra min torskefisketur her i lørdags (mere om det lige om lidt). Så jeg håber at det kan udgøre en tilfredsstillende fejren af min blog.. ved at linke til et andet sted.. meget logisk.. nå, nok om det. Hvad er der så sket siden sidst?
I nat blev jeg vækket af mine underboer der absolut syntes af klokken 4 om natten til en helt almindelig tirsdag var et glimrende tidspunkt at holde fest, skrue helt op for musikken, og åbne vinduerne på. Jeg var ikke helt enig i dette ræsonnement, men hvis der er noget jeg ikke orker så er det at forsøge at tale fornuft ind i bolden på fulde folk, og slet ikke fulde grønlændere. Så ender jeg jo bare med at være endnu ’en dum dansker’. Jeg gik ud på opgangen, noterede mig hvor larmen kom fra (nummer 002 igen), tog ørepropper i og forsøgte så at flade i søvn igen. Over den næste halve eller hele time blev musikken skruet op og ned som bølgerne da vi tog på moskusjagt. Og så stoppede det. Eller også faldt jeg bare i søvn. Jeg skrev i hvert fald en klage næste morgen. Følger INI (boligselskabet) kutymen, så får jeg snart et brev hvor der står at hvis jeg vil have de skal smides ud, så må jeg starte en underskriftsindsamling fra resten af opgangen. Som om jeg gider det siger jeg bare. Det skrev jeg også i min klage, at det orkede jeg ikke. Til gengæld så jeg gerne at de satte gang i min ’ønskeflytning’, jeg skrev mig op til her efter sommer. Jeg har ansøgt om at få en tre værelses lejlighed eftersom min kone jo flytter op til mig i februar. Så sådan en må de gerne snart finde. Jo hurtigere jo bedre. Gider snart ikke at være her længere (i lejligheden altså, ikke Maniitsoq, byen er fin).
Der var koncert i hallen her i weekenden med det grønlandske band Zedna. Har aldrig hørt om dem før, men de skulle eftersigende have udgivet flere cd’er og siden der ikke sker så pokkers meget i byen i forvejen blev en del af os ansatte enige om at tjekke det ud. Koncerten var fredag, altså her den 31., hvilket vil sige at alle mere eller mindre pludselig havde fået penge, så der skulle nok blive gang i gaden. Vi aftalte at mødes i klubben klokken 21 og det gjorde vi så. Det var både Karsten, Pia, Sine, Anna Marie og Christian. Og mig. Vi fik et par øl og snakkede med de andre der var i klubben. Det var meget hyggeligt og det var helt rart at få en øl for en gang skyld. Så lidt som jeg drikker (i forhold til da jeg frekventerede studenterhuset i hvert fald) skulle man tro jeg var blevet afholdsmand. Så det vil jeg lige dementere. Det er jeg ikke. Men øl er dyre og mange øl er . ja.. dyrere. Og der er andre ting at bruge sine penge på. Under alle omstændigheder så fik vi nogle øl, men vi skulle jo også holde øje med tiden, da vi heller ikke skulle gå glip af koncerten med det vi overhovedet ikke kendte. Det vil sige at Pia havde en cd og synes det var meget godt. Noget ’poprock noget på grønlandsk’ var beskrivelsen, så vi var lidt spændte, da vi traskede ned mod hallen halv over ti. Vi havde fået at vide at opvarmningsbandet (fandt aldrig ud af hvad de hed) startede klokken 22, så vi måtte hellere komme af sted, det kunne jo være der var kø, eller endnu værre udsolgt, hvis vi ikke kom derned i en fart. Yeah, right. Da vi kom derned var der godt nok fuld sving i musikken, men der var publikumsmæssigt godt nok tomt. Der var måske 50 mennesker i den store halm hvilket ikke rigtig syner af noget i en hal hvor der snildt kan være mellem 500 og 1000 mennesker. Som aftenen skred fremad kom der så stille og roligt en del mennesker til. Og som klokken blev senere og senere blev de samme mennesker også fuldere og fuldere. Jeg ved ikke helt hvad det er der sker, men det er bare ikke så fedt når en eller anden gammel hejre falder om uden for, fordi hun er så fuld og vissen at hun slår hovedet. Da hun så bliver hjulpet op af brandvagten, der godt kan se at hun er kommet til skade, så taber hun joggingbukser og trusser og står så i bar røv med blodet piblende ned ad nakke, fuldstændig uvidende om hvor hun er, eller hvordan det lige er man står oprejst uden at skulle større sig til nogen, mens hun halvopgivende griber efter sine bukser der hænger nede om anklerne. Det er fanme sølle, altså. Ynkeligt dækker bare ikke helt. Men det skete, og der var jeg var ved at tænke at jeg måske skulle til at smutte hjem af. Jeg havde alligevel drukket de øl jeg gad, fået danset fællesdans med både lærere og elever fra ATI (dem var der gang i) og mine penge var også ved at være forsvundet eftersom de ikke tog imod dankort. Det passede mig egentlig fint. Inden jeg smuttede havde jeg dog aftalt med Sine at vi skulle på en sejltur dagen efter. Madicken trængte til at komme ud at røre sig, og var vejret til det ville Sine hellere end gerne med ud.
Når man har båd kan man også hurtigt få dårlig samvittighed hvis ikke man kommer ud med jævne mellemrum. Det er ligesom at have en campingvogn, der bare står ved carporten hele året. For naboerne holder jo øje med dit aktivitetsniveau. Det gør de også heroppe. Jeg ko i snak med en af festdeltagerne, en lille tæt fyr, der straks spurgte mig om jeg ikke var René Toft. Jo, det var jeg da, svarede jeg, hvorefter han kommenterede at jeg aldrig var ude og sejle. Av, den sved. Så måtte jeg også forklare at jeg altså lige havde været på en firedages moskusjagt, hvilket synes at få ham til at slappe lidt af. Jeg tror nu også han mest af alt gik og holdt øje med andre både fordi ham og hans bror lige havde solgt deres båd og nu gik han altså og savnede en båd noget så grusomt. Så kan jeg jo godt se at min ret afslappede bådsforbrugsholdning virker lidt som en rød klud for sådan en mand. Men han var nu meget flink. Meget ivrig jæger, så han ville jo have alle detaljerne om vores jagt. Puh.. men jeg var da hjemme ved to tiden. Forresten så var musikken jo faktisk ret udemærket, selv når de bestemte sig for at spille kopinumre. Det eneste problem var at hallen som sådan ikke havde den bedste akustik og lydmanden kæmpede lidt en forgæves kamp mod rummet, specielt ved hjælp af hans hemmelig våben - rumklang. Det forsagede bare det der i fagsprog hedder 'sovs'. Det vil sige at det hele (instrumenter og sang) lidt flyder ud i hinanden. Specielt trommen var ikke så god at høre på, men jeg tvivler på publikum bekymrede sig meget om det. Det var vist bare mig der var arbejdsskadet fra min tid som koncertarrangør på studenterhuset. Resten var mere interesseret i hvor mange øl man ku få på en hund (tre styks og så fik du oveni købet en tier tilbage). Men mig hjem og sove.
Næste morgen var vejret helt fantastisk. Sol fra en næsten skyfri himmel og efter to panodil var selv mit hoved med. Efter lidt formiddagsafslapning foran computeren, fik jeg pakket tasken, smurt madpakke, og gjort klar til en eftermiddag et sted i fjorden. Jeg havde aftalt at mødes med Sine nede evd båden klokken to. Selv var jeg dernede lidt tidligere, da jeg lige skulle tanke op, vaske motoren og tømme den for vand. Da det var ordnet var vi på af sted. Sine fik helt lov at bestemme destination, da jeg ikke aner særligt meget om fjordene omkring os. Sine derimod havde både ruterne på GPS og søkortene ready ved hånden. Benzin var der nu nok af så vi blev enige om en tur til Fuglefjorden, hvor der skulle være gode muligheder for at fange torsk. Og de ville jo passe meget godt i min nye dybfryser.
Turen tog godt halvanden time derop og nøj, det var lækkert. Vejret var flot, turen skøn, og da vi kom der op og satte farten ned kunne vi rigtig nyde synet af de store isflager på fjeldene, det dybblå hav, ja, naturen. Terapi for sjælen, siger jeg jer. Vi tog et godt stykke ind i Fuglefjorden og fandt et sted hvor vi mente at her kunne vi forsøge at smide snøren ud, og knap nok har Sine smidt den ud før 3 torsk havde kastet sig over hendes pilkekroge. Det var åbenbart det rigtige sted. Jeg kunne jeg ikke helt have siddende på mig, så i med snøren og ikke lang tid efter havde også jeg bid. Og sådan gik det lidt slag i slag. Nogle var for små og en enkelt gang var den simpelthen for stor. Jo bevares den ser imponerende ud, men kødet er ikke optimalt så den smed vi ud. Lidt ærgerligt for mens vi brugte en masse tid på at få den af min krog, så hoppede fisken på den næste krog også af. Øv. Vi skulle bare have taget dem begge. Vi endte med en ca 10 fisk, 9 torsk og sågar en havkat. Det var Sine der fangede den. Gud hvor er de grimme. Og klamme. Og når de dør bliver de fuldstændig slappe. Bvadr. Men vi sprættede dem op og alt det der nu skal gøres ude i båden (ud over kanten altså). Jeg er blevet helt god til det der. Efter lidt madpakke tog vi turen hjem. Vi var hjemme ved en syv tiden, og så var det ellers hjem og putte fisk i fryseren, samt lige lave en enkelt fisk til lidt sen aftensmad. Nam.Nå ja, for resten tillykke til mig selv om min dejlige kone. I dag (tirsdag) er vores fem måneders bryllupsdag. Ja, jeg ved godt at det ikke lyder af så meget, men det er det bedre end hvad min fætter holdte. Han holdte bryllup her i sommer, og jeg ærgrede mig over at jeg ikke kunne komme (jeg var på PG), men det kunne da vist også være lidt lige meget. For nu syv uger senere har konen smidt ham ud. Hvorfor melder historien ikke noget om. Men det er dæleme lidt mærkeligt, da de har været sammen i fem år inden de blev gift. Men hun fik sit store bryllup og det var så det. Lyder lidt som om at hun lige ville have brylluppet med før hun lige gav forholdet dødsstødet, men hvad ved jeg. Stakkels fætter.
Men klokken er lort og jeg skal lige nå at se et afsnit af 24 timer inden jeg vil se dyner.
Nat nat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar