I dag var jeg nede og undervise procesteknikerne, hvilket der i sig selv ikke er noget mærkeligt i. Det mærkelige opstod da der pludselig midt i timen stod en af viceværterne fra INI (boligselskabet i byen, jeg lejer lejlighed hos) og ville snakke med mig.
Faktisk havde de forsøgt at få fat i mig dagen før, men jeg havde undervisning og kontoret havde så taget imod en besked, hvor der stod jeg skulle ringe tilbage på det og det nummer. Det gjorde jeg så. Desværre var der så ingen i den anden ende der anede hvorfor de ville snakke med mig og om hvad, og mest af alt lød det som om jeg havde fået forkert nummer. Lettere mystificeret ringede jeg så til hovedkontoret for at høre om de vidste noget, men det gjorde de så heller ikke. Men de kunne se at det nummer jeg skulle ringe tilbage på var et nummer på viceværternes fælles mobil telefon. Jeg ringede tilbage til det første nummer for nu var jeg jo sikker på at det faktisk var dem der havde ringet og at de jo åbenbart ville snakke med mig om et eller andet. Stadig ingen held. Jeg fik snakket med to forskellige og de vidste lige lidt om noget som helst. Jeg bad dem ringe tilbage når de vidste hvad de skulle snakke med mig om (for der måtte jo være et eller andet).
Klip til i dag, hvor jeg så står overfor en vicevært midt i undervisning der ville snakke med mig. Øh, ok, det kunne vi da godt, heldigvis var vi også ved at være i nærheden af frikvarter. Vi gik ind ved siden af og han spurgte så meget alvorligt ”Har du skor?”. Øhh.. kom igen? ”Du boede i Annertusoq 990?”, ja, det er rigtigt, ”har du skor” gentog han. Jeg var virkelig på bar bund her. Det var tydeligt at mandens dansk var lettere mangelfuldt, men det må jo være mit problem (og ikke hans) eftersom jeg er gæst i hans land og ikke omvendt. Så min hjerne knagede mens jeg forsøgte at dechifrere ”skor”. Hvad snakkede han om? Havde jeg glemt at aflevere skruer fra den gamle lejlighed, var jeg skør, skulle jeg have scoret en eller et eller andet (tøs, penge, you name it)? Virkelig ikke nemt. Heldigvis var en af eleverne, Sine, i nærheden så hende kidnappede jeg til tolk og så var det fyren løsnede op og plaprede løs på grønlandsk. Sine kunne nu fortælle at det han talte om var et skur. Og ja, jeg havde da haft et skur til den gamle lejlighed. ”Den er låst, de nye lejere kan ikke komme ind”. Mærkeligt for jeg var da overbevist om at jeg havde tømt skuret og efterladt det piv åbent. Men jeg kunne jo tage fejl. Han foreslog sågar at de brød låsen op, hvilket han da gerne måtte gøre, hvis der var en, men jeg havde nøglen med min hængelås, så vi kunne da lige gøre på den mindre voldsomme måde først. Det var han med på og jeg kunne bare køre med. Jeg gav mine elever besked på at der nu helt automatisk var pause og at jeg straks var tilbage (forhåbentligt). Jeg gik med ud og så til min forundring en lille varevogn fyldt med INI viceværter (der var fire så der var kun liiige plads til mig). Man følte sig lidt som ham den stikkeren i en mafia film der sidder midt i bilen blandt alle bossens gorillaer, der lige så straks der er en ”pause” udmærket ved at så skal han have cementsko på, eller hvad de nu plejer at gøre. Men viceværterne var nu søde nok og da bilen stoppede, var vi hos min gamle lejlighed og ikke nede ved havnen… pyyha.
De stoppede godt nok ikke ved mit skur, men derimod på den anden side af min (ex)blok. Jeg gik det sidste stykke over på den anden side af blokken og traskede over til mit eks skur og ganske rigtigt. Det stod piv åbent og tomt, på nær at det var ved at have samlet en pæn lille samling sne som en ekstra bonus til de nye indflyttere. Viceværterne stødte til og jeg pegede på mit skur og sagde at det var vist ikke låst. Ja det kunne de da godt se. De begyndte at pege ned på de skure på den anden side af blokken og jeg opfangede noget med at nogen havde taget fejl, om det så var dem eller den nye ejer, fik jeg ikke rigtig fat i. Men det var da godt jeg var dernede og låse op for ellers havde de da brudt en eller anden stakkels lejers skur op og sat hans ting på gaden. Men sådan kan det jo gå når man låser sit skor.
torsdag, november 29, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar