Lyseslukker, nul service og racistiske slyngelklubber

I dag da jeg kom hjem fra arbejde fik jeg mig noget af en overraskelse. Jeg havde ingen elektricitet. Overhovedet. Jeg tjekkede relæet, men kunne ikke se noget der var slået fra, nogen sikring der var gået eller noget der bare lignede den slags. Mystificeret ringede jeg til den første jeg kunne komme i tanke om der måske vidste mere om den slags end stakkels uhandy mig. Jeg ringede til Per. Han kunne heller ikke lige forstår hvad der kunne være galt og foreslog at jeg ringede til viceværten. Jeg fandt en nummer og greb knoglen. Han sagde at han var på vej. 2 minutter senere ringede han så igen og sagde at det var fordi jeg ikke havde betalt min regning, og de derfor havde slukket for strømmen. WHAT? Hvad dælen er det der sker? Han gav mig nummeret på elselskabet og selvfølgelig var de lukket for i dag, så der var telefonsvarer på.

Nu var det jeg begyndte at få sved på anden. En ting er at stå uden strøm, en anden er at se frem til en hel nat uden strøm, med mad i køleskabet og fryseren fuld af moskus og fisk. Fuck. Jeg ringede til Per igen og han fandt hurtigt et nummer på en kaldevagt fra selskabet. Ham fik jeg så fat i. Han kunne så bekræfte at der var blevet lukket, og jeg skulle kontakte kontoret i morgen. Som om… jeg tog min mest diplomatiske men MEGET bestemte tonefald og sagde at jeg jo altså havde brug for strøm LIGE NU! Han spurgte om jeg havde kvittering på min regning, som jeg bekræftede at det havde jeg. Så gav han mig et nummer til deres maskinmester (eller hvad det nu var han kaldte ham), der hed Palle. Palle kunne godt se problemet og sendte en mand, der så efter han havde set min kvittering genåbnede min strøm. Hmm.. Ikke lige den bedste måde at starte min aften på. Men det skal så siges at hele ikke var helt uforskyldt. Jeg havde fået en rykker, der blev betalt et par dage for sent (i fredags), og den havde de så åbenbart ikke lige fået, så de bestemte sig for at lukke. Det er da fint nok at de er konsekvente overfor dårlige betalere, men så vil jeg fanme have en skriftlig advarsel og ikke bare en rykker. Der skal stå at hvis der ikke er betalt så kapper de lortet. Men nej nej. Det skal man åbenbart lærer på den hårde måde.

Og apropos service, så er jeg snart klar til at gå i åben krig med Tele Grønland. Det konstant
ustadige internet fortsætter. Den ene dag virker det fint og det næste dag er det væk. Det er til at blive sindssyg af. Jeg ved godt at jeg burde tage det med et smil og tænke ”haha, det griner vi af i morgen, eller næste år er det bare en sjov anekdote”, men det har efterhånden stået på så længe at min tid som rolig hindu ko, for længst er opbrugt. Som eksempel kan det siges at mit net ikke har virket en eneste søndag den sidste måned. Og søndag er jo slet ikke en dag hvor man godt lige kunne have tid til at spille lidt computer eller snakke med konen over skype? Nej, vel… for helvede da. Jeg spurgte en af deres supportere om hvad man skulle gøre for at få en eller anden form for refusion, og han svarede at virkede det ikke i mere end 5 dage så kunne man søge refusion ved at udfylde en blanket på posthuset. Som sagt så gjort. Jeg skrev på sedlen at mit net kun havde virket 10 dage ud af 30, og regnede med at så var det lige som om til dem at finde ud af hvilken form for kompensation de ønskede at komme af med. Mandag blev jeg så kontaktet af tele kontoret, der vile sende mig en fax. Jeg gav dem et nummer og så var det at jeg fik… en opgørelse over mit forbrug for november måned. Det skal lige fortælles at mit abonnement hos tele grønland er det store abonnement, hvor man månedligt betaler 600 kroner hvor der så følger 2 gb forbrug med. Alt der over koster så 0,5 kroner per mb. På opgørelsen kunne jeg så se at jeg i de ti dage havde været tæt på de 2 gb, og der stod så en kommentar fra kvinden fra kontoret. Hun skrev ”jeg tror du har været i nettet fra den 1.11 til den 28.11.07”. Sig mig lige en gang – hvad fanden har de gang i?

Det fik mig så til at prompte skrive et brev tilbage til dem. Det gik som følger:

"Jeg har sendt en klage til jer over mit internet, med ønske om en delvis refusion for den sidste måned. Sagen er den at mit internet har være mere nede end det har været oppe den sidste måned til min store irritation. Kort fortalt har den været nede ca. 2/3 af tiden, altså 20 dage ud af de sidste 30, hvilket jo ikke kan siges at være en optimal løsning for nogen parter.

Svaret fra jeres side (som jeg lige har modtaget) har så været at sende en opgørelse over mit forbrug for denne måned, hvilket holder sig lige under de 2GB, med kommentaren "Jeg mener du har været i nettet 01.11 til 28.11.07".

Så er det jeg spørger - hvordan er det lige jeg skal tolke det? For jo, jeg har været på nettet, det har jeg jo aldrig påstået andet. Men jeg har kun været på nettet i de 10 dage ud af 30 dage det var muligt. Så mit forbrug ville have været en del højere hvis ellers jeg havde fået lov.

Men skal det tolkes som at det kan I ikke tage jer af, siden at jeg jo allerede har fået mine 2 GB, så jeg skal da bare være glad for at jeg har brugt min kvote? For det kan jeg da roligt sige - at det er jeg ikke. Jeg har måtte aflyse den ene online aftale efter den anden pga. jeres net, og det har ikke være nemt når man for det første er supporter for landets e-lærings forum "eforum", har en kone i Danmark, og derudover ynder at spille spil over nettet (en fritidsaktivitet jeg har dyrket seriøst de sidste 3 år).

Jeg vil bare høre om det kan passe at I regner med at så længe jeg tilnærmelsesvis får mine 2 GB om måneden, uanset stabilt net eller ej, så har I overholdt jeres del af aftalen? For så tror jeg at der er noget jeg har misforstået.

Med venlig hilsen
René Toft"

Jeg har ikke hørt fra dem endnu. Men gør jeg det ikke, med en eller anden form forklaring, så tror jeg sgu jeg skriver et læserbrev til Sermitsiaq. Jeg mener hvor meget skal man finde sig i? Kan det virkelig passe at bare fordi alt heroppe er baseret på et hjemmestyre monopol, så er service en by i Rusland? Jeg fatter det ikke.

Nå, ja, så har jeg også lettere indirekte fået prædikatet ”racist”. Jeg tog i fredags en taxa hjem fra billard klubben, og da jeg steg ind lagde taxa chaufføren ud med at sige at han var ked af at han var den taxa der var tættest på, for var det op til ham så kørte han ikke for folk fra dansker klubben. Og i de fem minutter turen tog fik jeg godt nok en svada lige fra hans indestængte sideben. Ikke at han var ubehagelig, eller højtråbende. Han var utrolig sympatisk, men han var af den overbevisning at klubben kun var for danskere der ikke ønskede at integrere sig, og generelt var fuld af håndværkere der ville bolle grønlandske piger og ellers holde sig for sig selv. Nu er jeg jo hverken håndværker, eller har den store lyst til at bolle andre end min kone, så jeg var ikke helt tilfreds med den udlægning af mit eneste udholdelige gå-i-byen-sted. Flere af medlemmerne har været her i oppe i mere end 20 år og er grønlandsk gift. Jo, men grønlændere kan jo ikke blive medlemmer, så det var et gemmested for danskere, en racistisk slyngelklub. Tag den. Men det er åbenbart holdningen hos flere grønlændere. Men det er rigtigt at der ikke er grønlandske medlemmer, hvilket jo kan debatteres om det er holdbart, men så vidt jeg har fået af vide er det prøvet før, med et ikke positivt resultat. For mit vedkommende ser jeg det bare som en herreklub (vi har heller ingen kvindelige medlemmer, hvor kommer feministerne og ligestillingsrådet efter os?), hvor man kan være sig selv, høre lidt gasolin, drikke en øl, uden at skulle tænke på at man befinder sig i et fremmed land. Måske et gemmested, men måske nærmere et hvilerum. Personligt kan jeg ikke se noget galt i at en minoritet har et sted hvor de kan være sig selv. Kunne da forestille mig at der også findes klubber i Danmark, hvor grønlændere kan være grønlændere og tale grønlandsk uden at skulle tage hensyn til danskerne. Men måske tager jeg fejl?

Dog kunne jeg også bare vælge at sige angreb er det bedste forsvar at gøre opmærksom på at det er en underlig til at beskylde os for racisme i et land, hvor politikerne har gjort racisme overfor alt hvad der hedder dansk stuerent, alt under parolen grønlandisering. Men det gjorde jeg ikke over for den fortørnede men sympatiske taxachauffør. Jeg sagde blot at jeg da vist ikke passede til hans generalisering af et standard medlem, og vi endte med at snakke om det ikke snart var tid til at man skulle stå på ski. Sådan er der så meget.