tudeprinsesse

Jeg tørrer lige tårerne væk så jeg kan komme til at skrive lidt her. Nå, du troede lige? Nej sagen er den at jeg lige har hakket et kæmpe løg og det kom jeg eddermanme til at tude over og det svier stadig i øjnene. Jeg er i gang med at lave min legendariske fiskesuppe, da jeg trænger til noget stærkt her mens jeg stadig skranter. I kan da lige få opskriften:

Fiskesuppe/gryde agtigt lækkert noget
Fisk (lidt lige meget hvad, bare det er fra havet)
1 dåse kokosmælk
Olivenolie
Løg
Hvidløg
Chili er ikke obligatorisk, men uhhhh hvor det varmer.
Gulerødder
Squash
(Andre grøntsager?)
To håndfulde basmati ris
Tre glas vand
En lemon/citrus agtig sur ting
Krydderi og /eller krydderurter

1. Hak grøntsager og del fisken i nogle lunser.
2. Olie i gryden, løg i ned sammen med hvidløg. Ikke svitse. Masser af krydderi.
3. Hakkede grøntsager i gryden, dernæst ris og vand. Dernæst kokosmælk.
4. Når det koger, skru lidt ned, læg fisk på toppen af suppen og hæld saft fra lemon i og læg låg på.
5. Lad simre i 15 minutter med låg på.
6. TADAAA! Spis og vær glad.

Opskriften har jeg tyvstjålet en gang i tidernes morgen fra et eller program med jamie oliver og har bare lige gjort den lidt mere menneskevenlig hvad ingredienser angår.

Nå men tilbage til bloggen, der i dag bliver lidt en brok blog. For det er faktisk lidt hårdt at være mig heroppe. Som i ved går jeg lidt og skranter. Jeg kan mærke at jeg er ved at blive syg, men jeg bliver bare ikke syg. Det vil sige jeg egentlig bare går og bliver mere træt, eftersom jeg sover dårligere (ikke hjulpet af mine overboer men det vender jeg tilbage til), og bliver mere og mere irritabel. Nej jeg er ikke en veritabel overskuds duracel kanin lige for tiden. Og når man ikke er det, så hjælper det jo ikke at hjemmestyret bliver ved med at klokke i ens løn. Lad mig forklare.

Det er sådan at jeg er offentlig ansat. ATI er en erhvervsskole, der et eller andet sted hører under hjemmestyret (den grønlandske version af regeringen) hvilket vil sige at de ordner eller i hvert fald udbetaler min løn fra Nuuk. Omkring den 30 var jeg så den heldige vinder af mi første løn udbetaling, men hov.. manglede der ikke noget? De havde ikke indregnet mit fuldt lovlige og må jeg sige obligatoriske fradrag, der rundt regnet giver mig 2-3.000 mere udbetalt om måneden. Vi ringer til dem og får så den melding at den er så sandelig min egen skyld, da jeg jo ikke har været på kommunekontorets skatteafdeling, hvor jeg skal have mit skattekort og sende det til dem før de kan gøre noget som helst, men for jeg gjort det så skal de sørge for at det er i orden fra næste måned af. ’Dumme mig’ tænker jeg og begiver mig på kommunens skatte kontoret for at gøre det man åbenbart skal gøre når man ankommer til en ny kommune. Det vil sige, jeg har jo været nede og melde mig på kommunen, glemte bare skattekontoret i samme ombæring. Næh, hov det gjorde jeg ikke, for på skattekontoret fortæller de mig at de har alt hvad de skal bruge, eftersom det er blevet tilsendt fra grønlands repræsentation i danmark udfra alle de papirer jeg udfyldte til dem (og der var mange). Og de papirer, fortæller de yderligere, skulle også være sendt til hjemmestyret i Nuuk. Nu er spørgsmålet så bare om de er det, for ingen i Nuuk har set dem og kontordamerne på ATI har lagt vandret i luften for at være bindeled for kommunen i Maniitsog og hjemmestyret i Nuuk. Sikke noget rod. Det har nu stået på lidt over en uge… ikke lige en bonus til ens humør.

Og så lige en anden nedtursting nu vi er i gang. Mine overboer, eller måske mine overboers overboer, er nogle råbehoveder af en anden verden. Jeg gik i seng i går onkring klokken 22.00 og sov som et lille barn lige indtil jeg blev vækket af et meget højt skænderi som jeg umiddelbart vil regne med kom ovenoverfra, men måske skråt overfor eller længere oppe, eftersom de råbte ret højt. Det var det klassiske råbe kælling, råbe (fuld) mand sure på hinanden scenarie. Men hvis de så bare ville få det overstået. Næh.. hver gang der var blevet ro og man tænkte ’endelig’ så var en af dem dumme nok til at tage diskussionen op igen og så råbte de jo i løbet af nul komma fem begge to. Og så ligger man der i seng, egentlig ikke bare for om nogen af dem kommer noget til, som man burde være, men egentlig bare møgirriteret over at to voksne mennesker står og råber af hinanden som små børn klokken 24.00 om natten. Kunne de ikke have råbt af hinanden klokken 21.00 i stedet for, så jeg kunne få noget søvn? Og hvad skal der dog til for at lukke kæften på dem? Skal jeg troppe op i min pyjamas og banke på ovenpå eller vil manden bare åbne op med et haglgevær? Skal man ringe til politiet og anmelde husspektakel og hvad er i det hele taget politiets nummer heroppe? Ikke lige de tanker jeg ønsker at have når jeg burde ligge og sove. Men jeg har bestemt mig for at sker det igen, bliver jeg nødt til at gå ud på opgangen for at blive sikker på hvor det kommer fra. Derefter vil jeg skrive et klagebrev til dem hvor jeg frabeder mig husspektakel efter klokken 22.00. Så kan de lære det…

Orv ja, ja var også til middag fredag hos Karsten der have 2 veninder på besøg, en fra DK og en fra Nuuk. De var begge meget københavnske (eller i hvert fald sjællandske og ja, jeg ved godt det ikke nødvendigvis er det samme) og når nu Karsten også er fra den halvsvenske djævleø, var jeg lidt i undertal og debatter om nødvendigheden af jyske motorveje mellem undertegnede og Malene, jurist i Nuuk, blev ret ophedet. Mest fordi hun mente at jyder generelt ikke havde brug for motorveje og det var nok på sjælland. Og så måske fordi hun debatterede på samme måde som Claus når han får lidt at drikke, nemlig mest for at provokere. Ikke på en ond måde, men for at få dig op af stolen. Men en underholdende aften med masser af vin, øl, rejer, krabber, ovnbagte fisk, en lille tur i klubben og så endelig for at ende på Aju, det lokale diskotek, hvor jeg til sidst måtte give op og tage hjem for at se om jeg kunne kaste op. Det lykkedes (heldigvis) ikke. Og så søndag blev jeg ringet op af Anne Marie og Kristian om jeg ville med ud og sejle. Jeg må helt ærligt sige at jeg havde mine betænkeligheder eftersom mit hoved kunne have haft det bedre, men efter jeg overlevede den første halve time på vandet uden alt for meget kvalme, ja så gik det fint. Det endte faktisk med at blive en helt dejlig tur. Afslappende hvor jeg fik taget en masse gode naturbilleder, men dem kan i se på www.flickr.com. Husk at lede efter billeder af ’toft.inc’ der er mit ”kunstnernavn’, dog mest fordi René Toft var optaget.

Og nu sidder den kloge læser (ja, mor) og siger.. ”ej men så er han da også selv ude om at han bliver syg, sådan som han drikker øl og sejler ud og alting”, men det er netop pointen… Jeg ville gerne blive lidt syg så jeg ku få det overstået, men lykkedes det? Nix. Jeg skranter stadig ”kun”. Heldigvis har ja det lidt fiskesuppe at blive varm på. Mmmmmmm… chili og hvidløg….