resten af ugen (altså sidste uge)

Ok ok undskyld. Så er det sagt. Jeg ved det godt, jeg er bagud. Men jeg har altså haft bare en anelse travlt, så det her med at skrive blog er bare ligesom ikke blevet gjort. Men den skriver jo ikke sig selv, så jeg må jo til det. Jeg kan jo lige starte med at fortælle hvordan sidste uge gik efter tirsdag.

Onsdag var en lidt mærkelig dag, da den stod på workshop uden work. Først var jeg til en tilsyneladende workshop om materiale fremstilling, men det var egentlig mere en enkelt kvinde der stod og forklarede hvordan de i DK havde gjort det. Ikke at der er noget i vejen med det, da det både var lærerigt og inspirerende, men workshop var det dæleme ikke. Den næste workshop var om et online konference program og med det sparsomt virkende trådløse net på Katuag fik flere af os logget os ind på det møde foredrags holderen ahvde oprettet og som vi så kunne se på storskærmen samtidig. Meget svar, men da jeg havde prøvet at bruge det før, var der heller ikke det helt nye under solen. Alt i alt en nogenlunde dag, men lidt for lidt work. Var efterhånden træt af at høre på foredragsholdere.

Aftenen blev dog lidt anderledes, da jeg faldt godt i snak med en fyr der hed Lasse og som boede på Sisimiut, hvor han underviste på en eller anden skole jeg lige har glemt nu. Derudover havde han fået anskaffet sig 19 hunde og selv lavet en hundeslæde. Handyman, det tror jeg nok man kan sige. Og det er sgu sjovt som verden nogen gange er forfærdelig lille. Da jeg fortalte at jeg kommer fra Hobro ringede han til sin kone, der også kommer fra Hobro og spurgte om hun kendte en René Toft. Og hun svarede så ”Kim Tofts lillebror?” Damn, siger jeg bare. Hun, tror hun hed Jeanette, havde oveni købet være over hos os i gamle dage. Tsk. Der kan man bare se. Men i hvert fald endte Lasse og jeg på en dejlig thailandsk restaurant hvor vi hver konsumerede 5 retter. Spørg lige om jeg var mæt bagefter.

Torsdag blev også lidt en pudsig dag. En god ting var at der denne gang rent faktisk var workshops med work. Lærte basis værktøjerne ved et program der gør det nemmere at lave word dokumenter til html. Smart og nemt. Efter frokostpausen var der så mere, men der var lige en ting jeg hellere ville nå end at skulle få mere info in i skallen. Jeg havde nemlig en hemmelig plan (ikke mere hemmelig end jeg fortalte alle de andre om den) om at tage til Nussuaq og besøge min gamle skole, Nussuup Artuafia. Som sagt så gjort. Og det var sgu lidt mærkeligt at se den igen. Selv om den så nok så stor og imponerende ud på afstand, så kunne man godt se den var slidt når man kom nærmere på den. Nu skal i jo huske på at den var helt ny da jeg gik på den, så alt det der slemme graffiti, det var jo slet ikke opfundet den gang. Men ikke nok med at den så slidt ud, da jeg først kom ind var den også pludselig meget mindre end jeg husker den. Tror nok det egentlig er mig der er blevet større, men det er lidt sjovt som barndomsminder kan snyde en. Under alle omstændigheder så tog jeg en tur på kontoret for lige at melde min ankomst, da jeg havde tænkt mig at tage lidt billeder af stedet. Det kunne jo være de ville undre sig lidt om hvorfor en eller anden dum dansker rendte rundt og tog billeder af deres skole. Det endte i hvert fald med at jeg fik en god snak med sekretæren på skolen, da sågar fandt mine gamle papirer frem fra fjernarkivet. Det var lidt pudsigt at se mine gamle karakterer og de få udtalelser der var. Blandt andet udtalelsen fra min gamle skole, da jeg skulle skifte til Nussuup. Det skal lige sige sjeg skulle skifte skole fordi de endelig havde bygget en skole der hvor jeg boede, og ikke fordi jeg lavede ballade (ja ok, det kan da godt være jeg lavede ballade men i hvert fald ikke nok til at blive smidt ud af skolen for). I den udtalelse står der blandt andet (fik en kopi); ”Meget svingende opførsel, sød og positiv eller sur og uoplagt. Noget snaksom og højrøstet”. Man skulle tro de snakkede om mine elever… De skriver også; ”René har let ved dansk og klarer sig fint når han selv vil, men det kniber lidt med at koncentrere sig om arbejdet”. Tjaaa.. sådan tror jeg nok jeg havde det hele skoletiden. Men det var sikkert deres undervisning der var røvkedelig. Det siger vi lige i hvert fald. det var i hvert fald sjovt at læse og se skolen igen, men der var ingen af de gamle lærere tilbage overhovedet, hvilket var lidt ærgerligt.

Om aftenen var der så afskedsmiddag for de forskellige deltagere af seminaret. Dette skete på Værftet, en hyggeligt restaurant nede i kolonihavnen. Der var der linet op til selskab og hold nu op det var lækker mad. Først en eller anden form for fiskeanretning, der smagte usandsynligt godt men bagefter… mmmmmm… det møreste lam og det aller aller aller møreste rensdyrsmedaljon. Det kan slet ikke forklares hvor mørt og lækkert det stykke kød det var. Det tætteste er vel det min far han plejer at sige når han får et godt stykke dejlig mørt kød – det er så mørt at man kan tygge det med øjenbrynene og så smelter det på tungen. Ikke helt forkert i det her tilfælde. Til sidst var der noget citron frobe eller hvad det nu er det der fancy stads hedder. Det smagte i hvert fald fint. Og så var det jo godt selskab.

Jeg tog dog forholdsvis tidligt hjem (var på hotellet kl.23), da jeg skulle yderst tidligt op. Vi skulle med flyveren klokken 7.00 hvilket betyder at man skal tjekke ind klokken 6.00 (en time før og sårn), hvilket igen betød at vi fik morgenmad klokken 5.15 og tog taxa lidt efter 5.30. Man, hvis ikke det er før fanden får sko på, så ved jeg ikke rigtig. Men vi kom op og kom af sted og landede fint i Maniitsoq igen, hvor jeg lige skulle igennem 6 timers undervisning – yay..huraaa.. årh pis. Nå ja, og så havde jeg smarte også sat det op så jeg skulle stå for filmklub om aftenen. Suk. Hvor når er det lige jeg lærer ikke at tage munden for fuld. Men men men det blev faktisk en filmklub hvor der rent faktisk kom nogen. Succes. Vi var vel en 10-15 stykker der så Goldeneye (James Bond i ved). Og efter det tog jeg lige i klubben, fik et par øl, men så tog jeg også hjem og fik et velfortjent nats søvn.