Kaffemik!

Ja ja ja.. jeg ved det godt.. ”skriver han aldrig igen eller hvad? Er han bare den total falske blogskriver? Røv, hvor er han usej.” etc. Men jeg har haft travlt. Rigtig travlt. Ikke så meget med jobbet eller filmklub eller hvad jeg nu ellers render rundt og laver… næh, jeg kom til at love nogle folk i DK at jeg ville skrive et scenarie til deres kongress kaldet Fastaval, der foregår hele påsken et sted i Århus omegnen. For de uindviede kan det nævnes at et scenarie er en historie til rollespil og nej ikke den slags rollespil (liverollespil), hvor man render rundt i skoven med papsværd og slår hinanden i hovedet, men den slags hvor man sidder omkring et bord og slå med terninger og spiser chips og drikker cola, mens man selv synes man er helt vildt sej fordi ens karakter har +4 på sit sværd og kan tale orkisk. Den slags rollespil, der holder altså :)

Det hersens scenarie skulle have været færdig den 1. februar, men der var jeg jo overhovedet ikke i nærheden af at være færdig. Planen havde været at skrive lidt mens jeg var hjemme i julen, men der gik lidt besøge-alle-mulige-og-være-enorm-meget-kæreste i den, så det blev ikke til noget. Og det var ligesom ret svært at sætte sig ned og skrive uafbrudt, da man jo har job, alle mulige og umulige projekter, foruden alle de dårlige undskyldninger man nu ellers kunne komme på, for at tage sig sammen (nej, jeg skriver bare to sider i morgen…). Men jeg fik lidt deadline forskydning og så gik det ellers ret hurtigt. Og den sidste uge har været fuldstændig amok. Jeg har stort set ikke lavet andet end at skrive scenarie alle hverdags aftner. Og så blev jeg endelig færdig med mit scenarie her fredag nat/lørdag morgen (klokken 5.30 ca..). 47 siders blod sved og tarme (det er jo et zombiescenarie). Nu er det sendt af sted til dem der skal have det, så nu er det bare at nyde sin dyrekøbte fritid igen og så må jeg jo klappe mig selv lidt på ryggen. Tak for kampen René. Selv tak.

Derudover er der faktisk sket et par sjove ting hist og her. For jeg har været til min første kaffemik. Kaffemik er grønlands version af åbent hus, og de gør det mere eller mindre hver gang der er noget der skal fejre (bryllupper, fødselsdage, jubilæer osv.). Så hvis de nu har kaffemik hele tiden, hvorfor er det så første gang jeg prøver det? Jo, nu er det sådan at kaffemik som regel starter midt på dagen altså hen ad klokken 12, det vil sige i arbejdstiden. Den (eller de) person(er) der holder kaffemik tager simpelthen fri fra arbejde den dag. Og så skal der bages. For kaffemik kræver nemlig mere end bare lidt kaffe. Til den kaffemik jeg var til, var der kager og mange af dem. Jeg tror jeg talte 7-9 forskellige kager (forskellige lagkager, gulerodskage, æblekage etc.) foruden frisklavede boller, alt hjemmebagt. Ikke noget købehelvede her. Der var tørret rensdyrkød, mattak, rejer, krabbe og fiskesuppe. Og så naturligvis te og kaffe. Men jeg kender jo ikke så mange og det der med at brase ind i fremmede menneskers fest er ikke lige mig, og da slet ikke i arbejdstiden hvor jeg burde enten undervise eller sidde på kontoret og forberede mig. Så jeg har venligt sagt nej til de kaffemik invitationer jeg indtil nu har fået. En kaffemik er nu heller ikke så formel. Det er enten et lille opslag, en mail rundt eller jungletrommerne der lyder. Jeg har endnu ikke oplevet en personlig invitation til et kaffemik. Det kan godt have noget at gøre med at det heller ikke forventes at man skal blive der i super lang tid. Man skal komme ind, sige tillykke, spise lidt af deres mad og så ellers gå igen efter lidt tid, så der er plads til andre.

Derudover er Anna Marie en kilde til et væld af information. Vi deler jo kontor og sidder ofte og småsludre. Som hun fortæller så er kaffemik ikke obligatorisk. Man behøver ikke at komme. Det er helt op til en selv. Men de ser gerne man kommer, og som Anna Marie siger, de lægger skam også mærke til hvis man ikke kommer. Hvis man holder sig for sig selv, kan man hurtigt få prædikatet ”ham eller hende der ikke kommer til kaffemik”, hvilket nok er et socialt stigma på størrelse med det at blive valgt sidst i fodbold i skolegården. Så det skal naturligvis plejes. Man behøver ikke at komme til alle kaffemik, men du bliver nødt til at komme til nogle. Ellers er du en paria på kaffemikkens sociale rangstige. Og det kan vi jo ikke have. Så af frygt for at blive nådesløst stemplet, måtte jeg jo af sted til kaffemik midt i arbejdstiden. Nu er torsdag heldigvis heller ikke den værste dag, da jeg har undervisningsfri. Og kontorpersonalet kørte derop så vi skulle heller ikke gå, Anna Marie og mig. Jeg har helt glemt at sige at det var en ag lærerne, Louise, der fyldte 25 år, der holdte kaffemik. Selv om hun ”kun” er 25 har hun allerede en uddannelse, mand og børn (2 eller 3) og bor i et ret lækkert hus må jeg sige. Imponerende. Tror hun er en tøs der ved hvad hun vil. Og kaffemik der ville hun, for der var det der skulle være. Hold da op. Til det kunne Anna Marie så yderligere fortælle at kaffemik også var en slags måde at demonstrere at man var en god husmor. Alt skulle bages selv og de stakkels koner står ofte i køkkenet til langt ud på natten, dagen før, for at det hele er klar på selve dagen. Så kan de vise at de i hvert fald er rigtig dygtige og folk kan give dem et anerkendende jazz nik og notere i deres kaffemik karakterbog at de står distancen. Nogen steder var der også forsøgt usagte regler som at der skulle være en kage for hvert år der skulle fejres, det gøres dog vist kun til børnefødselsdags kaffemik. Ellers vil det godt nok være et helvede: ”tillykke med de 32 år.. kun 31 kager? Tsk. Det går jo virkelig ikke”. Suk.

Men vi var der en lille times tid, hvor jeg nåede tre forskellige stykker kage, en bolle, rejer og fiskesuppe… mmmmmm. Det var godt. Derefter forduftede vi så igen tilbage til kontoret og videre med arbejdet, forvisset om at jeg for en tid undgår at blive stemplet som kaffemikkens svar på spedalske.

Men jeg vil stoppe her.. er træt og skal tidligt op. Har egentlig meget mere jeg skal fortælle, men det må blive i morgen. Der er både flere madskandaler i pisifik, robotkostumer, søndagstraveture og mystiske drømme, der bare ikke giver mening. Alt sammen en gang i morgen. Det lover jeg.