Så var der endnu en gang lørdagskamp på liv og død på den stakkels ATI skole, der måtte læge hus til søvnfrarøvede unge mænd med computere under armen og en fast overbevisning om at de var de benhårde krigere, meget sejere end alle de andre (selv om de godt vidste jeg var lige den my endnu sejere). Jo jo der var LAN party/computerspils bonanza her lørdag aften. Vi havde lært af skade og startede så sent som klokken 19.00 denne gang. De sidste to gange havde vi startet henholdsvis klokken 10 og 11, hvilket resulterede i flere timers venten før der kom nogle folk. Så klokken 19 var Ulrik, Karsten og undertegnede klar, det vil sige vi var i hvert fald ankommet og var ved så småt at stille op. Reglerne er jo at man tager sin egen computer, keyboard og mus med. Skærmen kan man låne, da vi alligevel sidder i computerrummet. Grundet til at man skal tage sin egen computer med at selvfølgelig at skolen ikke har købt fæle gamer maskiner der kan køre videre vildt, men blot noget der ligner avancerede skrivemaskiner, som kan det en computer på en arbejdsplads skal kunne. Så spille kan man ikke med mindre det er 7 kabale, west, eller noget andet meget avanceret.
Men mens vi snakker om at medbringe computere, så plejer jeg jo at medbringe min bærbare computer. Den er nem at have med, den kan køre spillene, dog ikke i verdens bedste opløsning (det er jo en bærbar) og så er den sej og hedder Magnus. Men jeg har længe ønsket mig en stationær computer, og det af flere grunde. For det første fordi min bærbare er ved at have et par år på bagen og trænger lidt til en opdatering, hvis jeg skal spille de nyeste spil. For det andet da jeg gerne vil se de nyeste spil en sej opløsning, men en tredje og sidste grund er en jeg virkelig har mærket det sidste års tid: min nakke gør nas. En bærbar er tænkt som en computer du bruger når du er mobil. Det er ikke tænkt som en computer du skal sidde ved i timevis, dag ud og dag ind. For du sidder og kigger ned hele tiden i en dårlig vinkel. Du har brug for at kigge mere lige, ergo du har brug for en almindelig skærm. Og det har jeg fået nu. Og ikke kun skærm, men en sprit ny computer. Ahhhhhhh… Men hvordan fik jeg dog råd til det spørger nogen måske.. Vel, nu kommer jeg fra et hjem hvor jeg fik at vide at man ikke taler om pengesager, og da slet ikke med fremmede mennesker. Jeg kan da sige så meget at jeg er kommet til lidt penge og jeg bestemte mig for at bruge nogen af dem på noget fornuftigt (i mit hoved er en ny computer i hvert fald fornuftig…nørd), inden de alle forsvandt til regninger (har betalt dem den her gang). Jeg sender i hvert fald lige en stor varm tanke, et knus og en dybtfølt tak til ham der gjorde det muligt. Tak.
Men jeg har fået en ny computer, yay. Det er en 3,8 ghz, 2 gb ram, 160 gb ram (opdaterer på et eller andet tidspunkt med 400 mere) og et 156 grafik kort. Ja, grafik kortet halter, men det er blot til låns indtil mit 512 kommer. Og så skal der skrues op for polygonerne. Yes sir. Men et kapitel for sig er min skærm. Ja det er ikke bare en skærm, det er skærmen. 22” widescreen. Den er større end mit fjernsyn og kræver lidt tilvænning, men nej hvor er den sej. Helt fantastisk, og så fik den ret mange jaloux blikke, under vores store episke kampe.
Det var dog ikke altid helt problemfrit at have en netcafe. Vores netkabler er til tider sat op på håbløse måder internt, nå vi kobler vores eksterne server på (vi låner kablerne, ikke serveren), hvilket resultere i at vi ikke altid kan finde hinanden, og hvad der virker i nogen spil, virker ikke i andre. Normalt plejer jeg at være godt med, men i går gik det galt til sidst. Jeg kunne ikke spille med på Battlefield 2, men det gik fint med både Halo og Alien vs. Predator 2, hvor der så til gengæld var andre der havde lidt problemer. Jeg tror ikke det lykkedes at samle alle parter i et spil på noget tidspunkt, men det var nu en hyggelig aften alligevel. Vi 8 personer der var der fik spillet spil, drukket masser af sodavand, spist chips, råbt og skreget og ellers hygget os, som kun nørder nu engang kan.
Ellers går det fint på Casa del Toft el Maniitsoq. Jeg har fået støvsuget, lavet lasagne, mangler at tage mig kærligt at min forvoksede opvask, og undervisningen går faktisk helt pænt, hvis jeg selv skal sige. Det eneste jeg er bagud med er mit scenarie til Fastaval. Jeg har min deadline i morgen (den er allerede rykket), men jeg tvivler på jeg når det. Jeg synes bare den bliver ved med at vokse. Hver gang jeg vil skrive en sætning er de to nye ting jeg gerne vil have med. Men den er snart færdig (honest), men jeg skulle nok have givet den en hårdere skalle tidligere. Ja, sådan kan det jo gå. Men færdig det bliver den. Aller senest midt i næste uge. Så nu er det sagt. Nu skal jeg bare overholde det. Det må jo så betyde at jeg må slippe tasterne her og gå tilbage til mit scenarie.
Ha det.
søndag, februar 11, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar