den hjemvendte astmapatient (drama)

Ak, åhh, yrk, lad mig dø i fred (det er ikke for ingenting jeg har gået til drama)… Men jeg har faktisk for et par timer siden været på mit første besøg på Maniitsoq Hospital. Med mig selv som patient vel og mærket. Landet ligger nemlig sådan at den influenza jeg fik for et lille rum tid siden egentligt gik lidt i sig selv, mens jeg i stedet udviklede over de sidste fem dag et stigende åndedrætsbesvær. I går begyndte det så for alvor at være bekymrende. Det var som at være konstant stakåndet, hvilket skal siges at være ret ufedt og ubehageligt. Så længe jeg sidder og gør ingenting så går det, men jeg havde det mere eller mindre som om jeg havde løbet en marathon hvis blot jeg bevægede mig 10 meter, eller bøjede mig ned for at binde mine sko. Og i dag var det så helt skidt. Så skidt at jeg bestemte mig for (foranlediget af de andre, eftersom jeg er en klovn til selv at søge lægehjælp) at ringe til sygehuset i Maniitsoq for at høre om jeg kunne komme ind, så snart jeg havde landet i byen der ved halv tre tiden. Det kunne jeg sagtens, fortalte sygeplejersken. Selv var jeg rimelig overbevist om at den var en eller anden form for lungebetændelse, også selvom jeg ikke har feber, da man kan have noget der hedder kold lungebetændelse. Medicinen er så penicilin og på hovedet i seng, men sådan skulle det ikke være.

Flyet afgik som planlagt, og jeg ankom til Maniitsoq uden problemer. Ikke mange minutter senere stod jeg så på sygehuset og skulle til at blive undersøgt af en sygeplejerske. Det blev jeg så og resultatet kom lidt bag på mig. Ingen feber, masser af ilt til blodet, blodtrykket var tiptop og lungerne lød ikke til overhovedet at lide overlast. Dermed var lungebetændelse ude af billedet og jeg var egentlig erklæret rask, hvis ikke det var fordi jeg stadigvæk sad og næsten hvæsede foran hende, da jeg ikke kunne trække vejret ordentligt. Det endte med at jeg fik en inhalator som normalt bruges til astma patienter (men de bruges også til folk med åndedrætsbesvær som mig), og efter 5 minutter kunne jeg godt mærke at det faktisk hjalp.

Indtil videre er jeg nu så sendt hjem, men i starten af næste uge skal jeg derned igen, så vi kan finde ud af om jeg lider af astma eller hvad dælen der er i vejen med mig. Der var et par andre på kurset, der heller ikke havde det super, men det var pga. allergier i forhold til de tæpper og sengebetræk hotellet brugte. Jeg har bare aldrig haft hverken allergi eller astma, så det var ikke lige den første tanke der strejfede mig da jeg blev syg. Men det kan da godt ske jeg har astma. Forhåbentlig finder jeg ud af det i næste uge. Det er i hvert fald rart at kunne trække vejret lidt igen.