streetrespekt, dansker søm og settlers sæsonstart

Jeg fatter det ikke. Jeg fatter det simpelthen ikke. At jeg, en forholdsvis fattet ung mand, logisk funderet, tror på teknologiens fremtoning i tidens tegn og alt det der, jeg fatter ikke at mit fysiske velvære kan være underkastet om der er overskyet eller ej. Men den er helt sikker hver gang.

Er der et ondt lavtryk får jeg for det første en ond hovedpine. For det andet sover jeg dårligt. Og i nat har jeg sovet rigtig dårligt. Jeg har vendt og drejet mig hele natten, vågnet i tide og utide og drømt obskure drømme, så jeg nærmest var mere udhvilet da jeg gik i seng, end da jeg stod op. Og hvorfor? Fordi temperaturen i Maniitsoq er steget fra minus til plus og der ligger et tungt lavtryk over os der bare bliver ved med at regne ned. Sneen (og den er der riiigtiiig meget af) er så småt ved at blive smeltet så gaderne flyder af en blanding af sjap nogle steder og vand med spejlglat is lige under vandoverfladen andre steder. Længe leve min fars gamle termostøvler jeg på groveste har tilranet mig. Varme, forede, og mørkeblå. De er seje og i dem må alle andre være mig dybt misundelig.

Men det er også en tid hvor det gælder om at holde tungen lige i munden og have balancenerven på overdrive. For der er glat. Og så kan vi jo bare vente på at det bliver minus temperaturer igen så der bliver mega ultra glat over alt. Så kunne det godt være man skulle overveje at tage sådanne pigge på skoene. ’Dansker søm’ bliver de også kaldt, hvilket fortæller lidt om hvor velset det er at rende rundt med dem på. Det er altså ikke noget man scorer point på. Til gengæld falder man ikke. Så det store spørgsmål nu er om jeg vil have streetrespect med risiko for at falde på røven og brække benet eller jeg vil kaldes en dansk pensionistwannabe, men bevare undgå tilfældig lemlæstelse ved frit fald på is. Forfængelighed forfængelig… Jeg tror jeg går efter streetrespekten lidt endnu. Det vil sige indtil mit første fald…

Derudover er Settlers sæsonen startet. Per, min kære forstander, ahr længe truet med at når de mørke nætter tager til, så finder han og et par venner settlers brættet frem og jeg var mere end velkommen. Men han havde ikke lige fundet en dag vi alle kunne. Men nu lykkedes det og søndag var dagen, eller rettere aftenen (klokken 18.00), vi skulle kæmpe om herredømmet over en stakkels lille ø. Jeg lagde vanen tro ud med at proklamere ”helle for at vinde” for ligesom at få det på plads. De andre (undtagen Per) fortalte mig at de var ligeglad med om jeg vandt, så længe Per ikke vandt. For det gør han åbenbart altid. Og så hjalp det også lidt på deres velvilje at jeg havde friskbagt chokoladetærte med. Men spillet gik i gang og det viste sig hurtigt at jeg rent faktisk havde lidt flair for spillet (nu hjælper det jo også at har spillet en del af del slags spil før) og kombineret med en heldig startposition gik jeg hurtigt hen og førte spillet. Det er bare ikke nødvendigvis en god ting, for fører du får du resten af spillerne på nakken, indtil du er kommet ned i støvet, mistet dine point og så er det altid den der har sagt mindst, gjort mindst, der efter alle de andre har slået hinanden ihjel lige går hen og vinder. Men jeg gav igen og efter fire og en halv time så det ud til at jeg skulle vinde men så blev jeg offer for regelsjusk. Det vil sige det var en regel de havde ”glemt” at fortælle mig, som pludselig kostede mig 2 point (man skal have 13 for at vinde), og dermed en hurtigere sejr. To point setback blev til at vi alle igen var mere lige og spilet kunne fortsætte, men efter fem timer (klokken var passeret 23) bestemte vi os for at sætte spillet på standbye til en anden dag. Vi skulle jo alle op og på arbejde. Men jeg er tæt på at vinde. Det er flere af de andre desværre også. Bliver spændende at se hvordan det spil ender.

Og så er der jo sket det skrækkelige at jeg har fået den nye udvidelse af World of Warcraft ind af døren. Resten af verden har spillet den i snart i en uge, men siden grønlandsposten jo er 5+ dage for at noget kommer herop, så er jeg lidt bagud. Men jeg har ikke så frygtelig travlt. Det gælder jo om at nyde at der endelig er noget nyt at se på i det spil jeg har spillet i to år. Men jeg skal nok lige se om jeg ikke kan balance mellem at have et liv og så leve online. Der er jo et job (altså i den virkelige verden) der skal passes.

Hep.