lidt om vind og vejr

Endelig en hel friweekend. Kun mig og min dejlige computer og World of Warcraft. Det er ved at være lang tid siden jeg har brugt så meget tid på det spil, og det er vist også fint. For tiden går hurtigt når man stener rundt og laver den ene mission efter den anden. Rigtig hurtigt. Men det er da lykkedes mig at stige to levels over weekenden (lvl 67 til 69!), så kom ikke her. Normalt tager det mig uger at stige bare en level, så det siger vil lidt om for det første hvor meget jeg har spillet denne weekend, og to - hvor lidt jeg spiller i hverdagene. Derfor har jeg ikke alt for dårlig samvittighed. Ja, jeg ved godt – få dig et liv, gå dog en tur, se naturen… jeg havde også aftalt med Anna Marie og Christian at vi skulle ud og spadsere i dag søndag, hvis vejret var til det, men det var det ikke. Overskyet og sne. Ikke ligefrem det ideelle ”gå en tur og nyd det dejlige vejr” vejr. Så vi aflyste indtil der kom bedre vejr, hvilket der så ikke gjorde.

Men det grønlandske vejr er vist også lidt en misforstået størrelse. For nej, der er ikke minus en milliard grader hele tiden og der render ikke isbjørne rundt i gaderne. Det tror de fleste af jer sikkert heller ikke, men det kunne jo være at der var en ubegavet amerikaner eller to, der fulgte med i min blog fra tid til anden (og nej, jeg snakker ikke om dig Jennifer). Faktisk har denne vinter været meget mild (det er i hvert fald det jeg har fået at vide). Irriterende mild til tider, for det har gået ud over sikkerheden.. der har simpelthen været pisseglat pga. af fænomenet føn (kan ikke huske om jeg har fortalt om det før, men i får den lige igen så):

"Føn er det tyske ord for et vejrfænomen som er almindeligt i bjergområder og andre højtliggende områder som f.eks. Grøndlands indlandsis. En föhnvind er en luft fra højtliggende områder som blæser ned i lavlandet. Ligesom luften bliver kold når man kommer op, så bliver föhn'en varm når den falder ned. På Grønland kan föhn om vinteren få sneen til at smelte for derefter når vejret bliver normalt igen, få sjappet til at fryse til en hård skorpe"
(Citatet er tyvstjålet fra www.goetze.dk, der er ulriks hjemmeside.. han har så hugget det et andet sted fra).

Men den her føn, er altså rimelig udtalt for tiden. Så er der varmt om formiddagen, eftermiddagen, lige de der plusgrader, der gør at ting begynder at smelte.. lidt. Om aften er der så koldt igen og alt bliver dejligt glat.. eller bare mere glat.

En anden ting angående vejret er at da jeg tog herop, troede jeg at der ville blive super mørkt om vinteren og depressionerne ville kaste sig over mig i takt med at der blev mørkere og mørkere. Det blev der bare aldrig rigtigt. Jo bevares, der var da en overgang hvor der var mørkt når jeg gik på arbejde og mørkt når jeg gik hjem, men så lang tid varede den periode heller ikke. Eller også var det bare fordi at jeg befandt mig hele julen i Danmark at jeg gik glip af den. I hvert fald er der ikke mørkt længere (jo om aftenen, men du ved hvad jeg mener). Til gengæld har jeg hørt at der bliv træls lyst til sommer. Ulrik fortalte at forældre opgiver at holde deres børns sovetider i ferien så der leger børn ude klokken halv fire om morgenen, siden der alligevel er lyst. Nedern. Jeg gider dæleme ikke at høre på barneråb og leg hele natten. Nå, men man skal jo ikke tage sorgerne på forskud og alt det der.

Lige nu er vejret fint og meget åbent for føn (desværre), og jeg kan nøjes med at have lange underbukser på indenunder mine bukser, i mordsætning til når der er rigtig koldt, hvor jeg har overtræksbukserne på når jeg er ude (plus lange underhyler når det virkelig går hårdt for sig). Derudover er der altid trøje, vinterjakke, hue og handsker. Det slipper jeg dog ikke for lige med det samme. Halstørklædet er dog frivilligt.

Tjaa, jeg må vist også til at se lidt dyner. Undskyld den lidt fattige blog, men der er vitterligt ikke sket meget denne weekend. Men det må da være betryggende at vide at vinterdepressionen er på et minimum… så det bliver ikke i denne omgang at jeg gør drastiske forsøg på at skære halspulsåren over med en neglesaks (eller noget). Jeg overlevede. Jeg har det fint. Det kunne måske også have noget at gøre med at jeg har haft Camilla hele tiden (og har hende stadig altså). Kommer faktisk lige i tanke om at da jeg spurgte indtil alt det her med den lange vinter og depression og sårn, der sagde Per forstander (tror jeg nok det var) at den nok var nemmere at komme igennem hvis ikke var single. Eller også var det noget jeg læste et sted om hvordan det er at leve heroppe. Jeg kommer i tvivl. Under alle omstændigheder, så tror jeg det har været et kæmpe plus for mig at have Camilla, som jeg kunne snakke med. For snakket det har vi.

Ej, jeg må slutte nu. Nu skal det være. Nat.