Maniitsup Bussii here I come!

Endelig! Endelig fik jeg brug for et lift lige på samme tidspunkt som bussen så endelig kom. Fantastik. Nå ja.. lad mig hellere begynde ved begyndelsen.

Jeg har været på indkøb i dag. Sådan for alvor. Camilla kommer jo i morgen og det er ikke sådan at få gæst i 14 dage. Og så en vegetar. Og så en kæreste oveni. Så skal man jo vise sig fra sin alle raller bedste side. Så jeg gik på indkøb. Der blev købt masser af dåser (tomater, bønner, bønnespire), linser (røde og grønne), bønner (flere denne gang tørre), frugt og grønt (både friske og frosne) - løg, hvidløg, porrer, grøn og rød peberfrugt, honningmelon, 2 pærer, 2 æbler, 2 kiwier, 2 appelsiner, 8 mandariner/klementiner (hvad er forskellen på de to?), soltørrede tomater, almindelige tomater og så diverse frosne grøntsager, her var der også nogle bønner), ost både revet og pålæg, to nye tandbørster, en dejskraber (en pludselige indskydelse), sodavand, chips.. og en stavblender.

Nu har jeg jo aldrig før haft brug for en stavblender, men det er åbenbart et yderst essentielt værktøj i et hvert vegetar køkken med respekt for sig selv. Camilla var nær faldet bagover, da jeg fortalte ”at sådan en ejede jeg altså ikke”. Så jeg har været ude at investere. Ikke overvældende summer, men alligevel. Den kostede 100 kroner og er sikkert noget billigt lort, men så længe den holder mens Camilla er her, er jeg sådan set glad nok. Det er altså ikke fordi jeg er en fedterøv, at jeg ikke købte en dyrere model, men der var altså ikke andre modeller. Det er jo ikke Dalle Valle det her. Man må købe hvad der er. Sådan er det.

Men jeg kom altså stavrende ud af Brugsen med mine tre proppede poser og tænkte ”nej, det får jeg aldrig trasket hjem med, jeg snupper sgu en taxa”. Så på vej over til taxapladsen, kommer jeg jo forbi busstoppestedet, og gud hjælpeme – DER HOLDER BUSSEN!

Jeg må vist hellere forklare hvorfor det er ret så fantastisk. Bussen i Maniitsoq har nemlig ingen tidsplan. Der er ingen der ved præcis hvornår den kører, ud over chaufføren. Man stiger på når den kommer (hvis man altså vil med), hvilket er lidt når du mindst venter det. Der er faste busstoppesteder rundt i byen, men der er altså ingen busplaner sat op ved dem. Så man kan stå og vente i alt fra timer til minutter, da man ingen mulighed har for at vide om den lige har været, om buschaufføren holder fri i dag, eller om den bare ikke lige kører om torsdagen efter klokken 16.00. Ikke til at vide. Så jeg har lidt jagtet denne bus i det her halve år og et par måneder jeg nu har været heroppe (jo den er god nok, der er gået så lang tid). Jeg har set den kører forbi men aldrig når jeg havde tid til at tage en tur og aldrig i den rigtige retning. Og som jeg vist har forklaret tidligere, så ser den ret sjov ud. Det ligner en miniudgave af de der amerikanske fangebusser, blot helt i sort. Det lykkedes mig (endelig) at tage et billede af den for en lille måned siden, så i kan jo få syn for sagen, eller hvad det nu er man siger.

Men jeg løb så godt jeg nu kunne med tre store indkøbsposer over til bussen og fik betalt de 13 kroner der koster for en voksen (et barn koster 8 kroner – det kan I lærer lidt af Nordjyske trafikselskab!!). Men vi kørte af sted og jeg tænkte ”yes sir, nu er jeg jo hjemme på ingen tid”, da jeg allerede vidste at bussen lægger sin rute kun 20 meter fra min opgang. Men kender man mig og mit forhold til alt hvad der er grønlandsk, så skulle det jo ikke gå sådan. For hvad jeg ikke vidste var, at bussen altså også skulle ud til den modsatte ende af byen, og det var altså det den skulle lige nu. Først. Så den kørte altså i helt modsatte retning. Ikke helt ud til lufthavnen men tæt på. Men bussen kørte til den falske ende af byen, vendte om og kørte glad og fro tilbage til mit udgangspunkt igen, brugsen, hvor den så ventede lidt og kørte af sted igen – nu mod den rigtige ende af byen. På vejen blev den pænt fyldt op af ældre lidt svære og gangbesværede damer, der alle kendte hinanden. Ret hyggeligt når alle de andre sagde ”bai” når en stod af.

Så jeg fik da en hyggelig tur i byens fantastiske, bedste, billigste og eneste bybus. Men har man travlt er det altså ikke lige den man skal satse på. For godt nok er den billig, men den kører altså også godt ud i kringelkrogene for helst at få alle folk helt hjem. Så en masse omveje. Ingen lige linje her. Og de der busskilte er selvfølgelig kun vejledende. Skal man af et sted hvor man ikke lige kan se et skilt, siger man det bare og han stopper. Det tager de ikke så tungt heroppe. Men det betyder selvfølgelig også at jeg kom af nærmest ved trappeopgangen. Herligt. Det var da en oplevelse.