Jeg er nu officielt ejer af en 4,5 meter lang og 2 meter bred orange lyn af en skude fra den gang den slags var lavet for at holde. Ikke noget nymoderne strømlinede hvide spidser og smarte soltag. Ingen fancy habbengut så som cruisecontrol eller andet tosset, der kan gøre det nemmere for dig. Faktisk er der ingen luksus. Overhovedet. Der er en båd, en motor, en kahyt og det er ca. det. Og det skal da siges at den har nogle år på bagen og at det kan ses. Men som før nævnt er den fra en tid hvor man byggede noget kram, så den holder og den holder godt. Men der er meget der skal gøres hvis den skal blive HOT igen. Og det har jeg da tænkt mig. Først vil jeg dog bruge denne sæson (fra nu til og med oktober/november alt efter vejret) på at lære at sejle i det hele taget. Der er ingen grund til at bruge kostbar sejladstid på at sætte båd i stand. Det er det man kan bruge vinteren på. Til vinter får jeg derimod travlt. Jeg vil tage træpanelet til kahytten af (det kan skrues af) og pudse det på ATI værkstedet, for derefter at give det en ordentlig omgang teakolie. Træværket skriger lidt på en kærlig hånd. Derudover skal vi have lavet interiøret lidt mere campingagtigt. Kahytten blev før bare brugt som opmagasinering for fiskegarn, andet fiske udstyr, dragter, benzin, og alt muligt og umuligt grej, jeg ikke vil bruge så meget plads på som Per. Næh nu skal Ruth blive fin og lidt mere som den gang hvor jeg var lille og vi tog på camping ferie. Jeg har jo også købt den for at Camilla og jeg kan tage på tur sammen, sidde i kahytten og få en tår varm kakao og sove der hvis det er det vi vil. Hun er jo nok ikke interesseret i at ligge og sove på en dunk benzin… Desuden overvejer jeg at sende resten af båden (minus træpanel altså) på værft så de kan give undersiden (ydersiden på skroget) en god omgang. Det trænger den til. Malingen der sidder der, sidder lidt i små klaser og den flade jernstang der skulle gå fra stævn til agt er næsten rustet væk. Men der er ingen alger. Overhovedet. Hvilket er lidt et særsyn for en båd der har været så meget i vandet som Ruth nu har. Men det skyldes, som Per forklarede, at det maling der kom på sidst for en 6-7 år siden var af den farlige slags med masser af tungmetaller eller noget i (den er forbudt nu), der gør at der bare ikke kan gro noget på. Så det er jo godt nok. Men den maling skal slibes af (det der er tilbage) og bunden skal så have en ny lakering og sårn. Det kan godt ske jeg er enormt handy (næppe) men den slags vil jeg gerne have folk til, så det må jeg så betale mig fra. Per mente at 6.000 skulle kunne gøre det. Ak. Ja, det er jo en investering… Men der er nok at lave og som Camilla lettere sarkastisk spurgte; ”Har du købt et håndværker tilbud?” Og egentlig nej, for den sejler fint. Der er jo lige kommet ny motor på, så den spinder jo, sejler fint og båden bliver ovenpå vandet, så jeg kunne sådan set stoppe der. Men den har altså en hel del potentiale, så jeg tror altså ikke jeg kan lade være med at gøre et opgraderings forsøg her til vinter, handyman eller ej. Det skal så lige siges at jeg allerede har spurgt mig til råds og jeg får nok hjælp fra nogle af de mere rutinerede herrer her på stedet hvis alt går vel. Så har jeg altså heller ikke mere tiltro til mine egne evner end det.
Men nu vi er ved det. Ruth. Hun er jo er en gammel kending for nærmest alle folk her i byen. Folk ved hvem man snakker om når man siger at man har købt Ruth. ”Nå den, ja ja, den har sejlet så meget at den selv burde kunne finde vej” synes at være den gængse mening. Stabil og ikke uden underholdningsværdi åbenbart. Men som før nævnt så betyder en ny ejer som regel også et navneskifte, og det er altså noget der virkelig har fået min hjerne på overarbejde. For hvad døber man en båd? Forslagene har været mange med alt fra Titanic II, Karla, Sille, Lydia, Kerstine, Sigrid til Frøken, Ellen og Elvira. Men nej nej nej. Det var bare ikke det. Selv var jeg ret hooked på Frøken, men Camilla synes det lidt lød som om jeg havde en elskerinde, og det går jo heller ikke (kan i hvert fald hurtigt misforstås) hvis snakken går om at jeg tilbringer mere tid med frøkenen end med konen. Ærgerligt. Som I nok kan hører har det været lange og seje forhandlinger mellem mig og Camilla (der længe holdt på at Karla var det helt rigtige navn til en sej lille båd). Men ud af det blå kom navnet så pludselig under en af vores sene langstrakte forhandlinger – Madicken, efter Astrid Lindgreens børnebog. På dansk hedder den godt nok ”Grynet” men på original sproget er det altså Madicken og det bliver hovedpersonen også kaldt i filmudgaven. Til jer der ikke lige kan placere den er det historien om en lille pige og hendes lillesøster der i Sverige i starten af 1900 tallets Sverige utilsigtet laver en dejlig masse ballade, så som hoppe ud fra et garage tag med en paraply, gå på line på et hus tag, få masser af lus og den slags. Det er med andre ord en lille fræk charmetrold af en tøs med masser af gåpåmod. Ligesom Ruth. Altså Madicken. Nu. Så derfor.
Og Madicken er nu kommet i vandet. Det skete allerede onsdag, og jeg fik den bundet fast til en plads nede på bådforeningens bådbro. Godt nok har jeg ikke officielt fået en plads (der er laaang venteliste) med der var adskillige pladser jeg indtil kunne låne indtil jeg fik min egen plads. For der skulle hvis nok være indtil flere pladser til det der kategoriseres som ”små både”. Det er straks værre hvis man har en ”stor” båd. Der er der ca. 15 på venteliste. Så indtil videre låner jeg kasserens bådplads, hvilet passer mig fint. Torsdag var jeg så ude på min første rigtige tur, ikke alene dog. Er du helt vimmer. Så dum er jeg heller ikke. Som jeg ser det er det lidt som jeg har købt en bil før jeg har fået kørekort, ja før jeg har haft køretimer endda. Så nej Per med som støttepædagog, der kunne fortælle mig hvad der var smart at gøre hvornår (sejl f.eks. ikke gennem tang da det sætter sig i skruen) og den slags. Vi fik os en tur hen til rødfiskestedet vi havde været hen ved i efteråret, men det er stadig for tidligt for der var i hvert fald ingen fisk. Så legede vi mand overbord, hvilket er lidt mindre dramatisk end det lyder. Per smed en fender ud (ikke guitaren far, men en af de der plastik ting med luft i der sætter på siden af båden så den ikke braser ind i andre både og siger rids rids) og jeg cirklede så sejlede så rundt i forsøg på at få den på min styrbordsside så jeg kunne samle den op. MEGET SVÆRERE end det lyder vil jeg godt lige pointere. Det lykkedes til sidst, men igen nok mere held end forstand. Ja jeg har ikke møg meget føling for den stakkels skude endnu, men jeg har jo altså også kun været på en enkelt tur indtil videre. Det skal nok komme.
Der er bare tusind ting man skal huske. Benzin, Olie, vandmåler (for om der er vand i benzinen, så skal den tappes), nøgler, dødmandsknapper, omdrejninger, styrbord, bagbord, stævn, agter, søkort, varmt tøj og så videre. Det kommer nok. Men det varme tøj er klaret. Jeg har gjort min første indkøbsrunde der bestod af anker, ankertorv (reb til 20 kroner meteren), flydedragter (to store bamsedragter, en til Camilla og en til mig), søkort samt kortholder, almindeligt reb, hue, handsker (smarte strecht nogen der er one size fit all til 10 kroner stykket man så køber et bundt af af gangen), fendere, og lidt småtterier. Regningen blev så lige de 4000 kroner. Puha. Det bliver en dyr omgang. Og jeg er ikke engang kommet til de dyre indkøb endnu. Jeg skal have en GPS og en VHF radio. GPS er jeg lidt faldet for en GPS der også er ekkolod og kortplotter (så kan jeg se hvor jeg har været og hvor jeg er) men den koster 6.400 (faktisk billigt), og VHF radioen afhænger det lidt af om jeg vil have en stationær eller en håndholdt. Den kan så koste fra 1.100 til 2.600. Så skal jeg selvfølgelig lige betale båden og den nye motor der tilsammen lander på de 60.000. Her er motoren så lige dobbelt så dyr som selve båden, så kan i jo selv regne ud hvad der koster hvad.
Desværre blev det ikke til en masse sejlads her i weekenden da vejret igen har vendt på en tallerken. Der var ellers ved at være lækker forårsstemning. 70% af sneen var smeltet og hvad sker der så? Sne, sne og mere sne. Det har sneet det meste af fredag og nu lørdag. Så ingen sejlads. Tidligst mandag som det ser ud med vejrudsigten. Æv. Til gengæld skal jeg så ned til båden og lige fjerne lidt sne fra badunen og måske lige tømme lidt vand, hvis der er noget sne der er smeltet. Det skal man jo også huske. Men sådan er der så meget.
Hygge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar