møgvejr...

Møgvejr. Ganske simpelt. Røv vejr. Her har man lige brugt 60.000 bobs på en båd og vi har forlænget weekend, og er mentalt klar til at bruge en hel weekend eller mere på de blå bølger. Vejret har hele ugen været fint og forårskåds, men så lige 20 minutter før jeg får fri i dag.. dum dum duuuuum.. snevejr. Og meget af det. Jepper. Vinteren nægter simpelthen at gi op endnu. No way jose. Pis. Og DMI har lovet at lortevejret fortsætter pinsen over.. endnu mere pis. Ja undskyld sprogbruget men det er .. fa.. for søren da træls. Og jo selvom der er sne og træls så er der stadig lyst. Hele tiden. der bliver aldrig mørkt for tiden, kun gråligt. Så nu når man går i seng uanset tidspunkt er der lyst. når man står op er det lyst. Jeg tror faktisk jeg synes at den evige formiddagssol er mere irriterende end vintermørket. Der kunne man da i det mindste sove uden mørklægningsgardiner.

Nå, men så kan jeg også bare sidde og spille computer i stedet, nu når jeg ikke kan komme ud og sejle. Suk. Nej, jeg har faktisk planer for weekenden. I morgen er vi en 4-5 lærere der tager en tur på hotellet og får noget godt at spise. Og om søndagen skal vi holde en netcafe (hvilket i det store hele blot vil sige at jeg spiller computer et andet sted i stedet for hjemme).

Men der er ellers sket hint og meget heroppe i det kolde nord. Ikke fuldstændigt action packed, men livet går sin vante gang og der sker en hel del små ting rundt omkring en, hvis man blot lige giver sig tid til at lægge mærke til det (og husker at notere det). For eksempel havde jeg i tirsdags min første eksamensvagt nogen sinde. Jepper. Vi havde skriftlig prøve i dansk, så vores elever havde fire timer til at skrive en dansk stil om et af fire emner. Der var noget samfundsrelevant, noget eventyr og sådan lidt for enhver smag. Jeg havde vagt fra 11 til 12, altså kun en times penge, men det var ret sjovt at prøve ”fra den anden side”. Ikke fordi der skete noget som sådan. Højdepunkterne tæller to elever jeg skulle følge ud på toilettet (de må jo ikke gå alene), at hælde vand op til et par stykker, uddele slettelak til et par elever (meget servicemindet ung mand her) og sidst men ikke mindst tage i mod stilene som eleverne blev færdige. Stakkels elever der sad og skulle svede i fire timer. Det var så heller ikke alle der holdte ud så længe. Vi havde en der gik efter 2 timer. Han havde skrevet næsten en hel side. Ingen grund til at overdrive…. Så havde vi en anden pige der gik efter 2 en halv time, hun havde så til gengæld skrevet 5 sider. Men sådan er vi jo så forskellige.

Apropos stakkels elever, så har mine elever de sidste tre uger skulle skrive et selvvalgt projekt om et eller andet emne der har relation til noget vi har læst om eller på anden måde beskæftiget os med. Det er så gået lidt op og ned kan man vist roligt afsløre. Vi brugte de fleste af timerne i uge 19 og 20 men det var ligesom ikke alle der rigtigt kom i gang, og så i dag faldt hammeren. I dag skulle projektet så være færdig og afleveres til undertegnede senest klokken 16.00. Og det er ikke et hvilket som helst projekt. Det er den større skriftlige opgave i stedet for at have en skriftlig dansk eksamen, så den tæller 20% af den mundtlige karakter. Hvis de altså ikke aflevere. Så hvis de ikke aflevere, men går op og score 10 så får de stadig kun 8. Det må eddermanme være nedern. Ærgerligt siger jeg bare. Nå men jeg er så lidt den onde lærer, da visse elever ikke helt kunne forstå at der altså var visse krav til projektet og det måske havde været en god idé at starte før i dag med at skrive projektet. Jo der sad elever og baksede med den umulige opgave at skrive 3-4 siders engelsk projekt samme dag som det skulle afleveres (1300 anslag uden mellemrum per side). En af dem var ellers frisk nok og kom ind på mit kontor og spurgte om hun ikke kunne aflevere på mandag. Til det måtte jeg jo bare sige ”næ, I har jo haft tre uger, desværre”. Ja, ond, men uretfærdig er jeg også. Inden jeg tog fra arbejde i dag tror jeg at jeg nåede op på 15 afleveringer ud af 26 elever. Ikke en alt for god statestik, men det kan være jeg husker forkert. Det håber jeg så sandelig.

Dog er det ikke alle elever der hader mig som pesten (tror kun der er et par stykker der godt kunne bruge at jeg faldt i vandet og blev der), faktisk blev jeg den anden dag mødt af råb fra en af mine elever der stod på kollegiets terrasse/brandgang/udvendige himstergimst. Hun råbte ”RENÈ! Jeg har skrevet en sang om dig! Vil du hører den?” Det var jo en chance jeg ikke helt kunne lade gå mig forbi så jeg sagde ja selvfølgelig og var klar til en velskreven vise om engelsklæren der ændrede hele deres liv med hans indsigtsfulde undervisning, der ligesom var i et med det de lige gik og tænkte. En tekst om hvor meget hun og de andre elever altid ville huske mig som verdens bedste engelsk lærer. Eller noget. Bare noget pænt. Det var dog ikke lige det jeg fik. I stedet begyndte hun dansende som en indianer at råbe synge ”HEEYAYAYA HEYAYA WUAAYAYYVIIK..” og så videre og så videre. Fuldstændig ligeglad med de ret så nysgerrige tilskuere der havde samlet sig i gården forneden. De var ligesom mig ret så flade af grin. Nu er denne lille syngetrold nu også beæret med et skuespillertalent, der gør at hun har det helt godt i rampelyset. Under alle omstændigheder takkede jeg mange gange for sangen, da hun endelig blev færdig (det tog lidt tid, da hun lige kom ind i en god bølge af yayata’er på et tidspunkt). Jeg takkede og sagde at jo, det ku jeg godt høre. Den ramte det sku meget godt. Også selvom det ikke lige var det jeg håbede på. Men det sagde jeg ikke til hende.

Ellers er der ikke meget at sige ud over måske at min farmor lige har haft 85 års fødselsdag, hvilket er lidt stort for mig. Den gamle kone er still going strong, hvilket bare er skønt. Jeg sendte hende et 16 siders brev her i mandags i håb om at det kunne nå frem i går til hendes fødselsdag og tro det eller ej, missionen lykkedes faktisk for en gang skyld. Brevet fik hun faktisk på selve dagen. Dejligt. I brevet havde jeg vedsendt en lille isbjørne broche lavet af ben. Den var vist et hit. Kommer lige i tanke om at hvis hun fylder 85, så er det ca præcis 10 år siden jeg var i Indien og Nepal. Jeg kan nemlig huske at efter den tur skulle jeg hjem til Danmark for at holde min farmors 75 års fødselsdag. 10 år.. ja, der er da sket lidt siden. Aalborg, uddannelse, job, Grønland, ægteskab. Ikke helt dårligt, hvis jeg selv skal sige det.

Men tillykke igen gamle kuorn :)