grønland - eksamen: 1-0

Så oprandt dagen hvor vi sku se hvilken støbning denne her lærer (undertegnede) var lavet af. Ville alle mine elever gå der fra storsmilende med tocifrede karakterer eller kravle ud af eksamensrummet stortudende? Det var nemlig i dag at jeg skulle have mine første eksamener. Nøgleordet er her skulle.

Min censor, en lærer fra Jern og Metal skolen i Nuuk ved navn Linda, skulle ankomme fra Nuuk med flyveren klokken 7.30 tidsnok til den første eksamen klokken 10.00. Fint, fjong, der er styr på det. Jeg er for længst blevet færdig med mine eksamensopgaver, rettet dem, kopieret dem i passende sæt, sat i mapper, klippet numre ud som eleverne skal trække og alt det der en lærer nu skal før den brutale og nådesløse eksamen går i gang. Så jeg var frisk og klar da jeg vågnede denne morgen og kiggede ud af vinduet og så det grønlandske landskab og natur fra sin aller bedste side… håbede jeg. Det jeg så var så lidt noget andet. Det var tåge, tåge, tåge, regn og så lidt mere tåge. Hele byen var omringet af en stor uigennemtrængelig hvid mur. Og så var det jeg tænkte: ”Det sker bare ikke Lars Grimi”. For hvis det bare holdte stik en time mere, ku jeg jo godt regne ud at samtlige fly godt kunne skyde en hvid pind efter nogen som helst landing bare i nærheden af Maniitsoq. Og ingen landing, ingen censor. Ingen censor, ingen eksamen. Ingen arme, ingen småkager.

Nu ville jeg jo gerne have at jeg kunne fortælle at skyerne åbnede sig i sidste sekund inden flyet ankom og min censor ankom tidsmæssigt. Men det her er ikke noget hollywoodfilm, det er Grønland og selv om vejret kan vende på en tallerken heroppe, så sker det som regel kun når man ikke har brug for det. Så det skete ikke. Næh, derimod blev der ved med at være tåget hele dagen, så heller ikke eftermiddagens fly kunne lande. Så stakkels Linda endte i Kangerlussuaq, hvor hun tilbragte formiddag og eftermiddagen, og da tiden nærmede sig lidt over fem kom hun med en flyver fra Kangerlussuaq der så nu skulle prøve kræfter med naturens overhånd og få den flyver ned i Maniitsoq, briste eller bærer. Det bristede så. Flyveren gjorde et tappert forsøg men måtte give op og flyve videre til Nuuk. Så i det mindste kan Linda sove i sin egen seng i nat…

Men hvor står jeg så i alt det? Og hvad med eksamen? Tjaa, dagens eksamener blev aflyst og de otte elever blev flyttet over på de næste to dage, så i morgen bliver noget af en mundfuld med 15 eksamener så vidt jeg husker. Min censor er indtil videre stadig stakkels Linda, der hvis vejrguderne tillader det lander i morgen klokken 7.30 og så sammen med mig kaster sig ud i eksamen klokken 8.40. Der er selvfølgelig altid den mulighed at vejrguderne af en eller anden grund har set sig møgsure på os og så hun slet ikke ankommer i morgen, men så går min souschef Pia ind og er censor. Det er hende jeg overtog jobbet fra, så engelsk det kan hun, men for at det kan lade sige gøre, altså er formalia er i orden når censor er fra samme skole, så skal der være bisidder på. Bisidderen skal overse at alt foregår standsmæssigt. Så det kan være vi bliver en tre stykker udover eleven. Stakkels elever siger jeg bare. Uanset hvad så bliver der eksamen i morgen. Det skal der fanme.