Iskæmper og breve der aldrig blev læst

Klokken er 9 om morgenen denne højhellige lørdag og jeg er lige blevet vækket af høj dum dum musik fra naboen. Så er alt jo ved det gamle. Men jeg er ellers kommet hjem til Maniitsoq efter godt en uge i Nuuk, og jeg må sige det er altså ret dejligt at komme hjem igen. Nuuk er en fin by, bevares, men Maniitsoq har et lidt mere behageligt tempo og forsøger ikke desperat at ligne en storby på trods af at den reelt kun er et mellemstort provinshul (Nuuk er på størrelse med Hobro). Udvalget er dog en del større i Nuuk, så det er jo okay og hotel værelset havde Discovery så det var jo ikke helt spildt, når man kunne ligge på værelset og se Mythbusters og American Choppers. Nice.

En ting jeg helt glemte at fortælle om Nuuk var at der er fantastisk meget drivis i den gamle havn. Kæmpe store stykke is i alskens former, størrelser og nuancer af hvid og blå. Jeg tog en tur derned på den gamle havn allerede mandag (efter jeg havde fortæret en hjemmelavet cheeseburger på brasseriet mums) hen ved aftenstid med mit kamera. Det var fanme flot. Disse iskæmper der bare drev forbi i deres eget adstadige tempo, mens folk bare stod på kajen og gloede, som kun mennesker kan det når de ser enten en ulykke eller noget der er så utroligt smukt og naturligt at det bare går lige henover hovedet på dem.

På vej hjem kom jeg forbi julemandens kontor. Jeg kan ikke huske det præcist men jeg er ret overbevist om at det blev lukket sidste år, da landstyret ikke ville støtte det længere med penge, så folk kunne svar på deres stakkels lille Oles enormt spændte brev til Julemanden. Det er jo lidt synd, men i den kæmpe store postkasse der står uden julemandens (tidligere) kontor, så jeg noget jeg synes der var endnu mere ærgerligt og decideret synd. I postkassen var der et glas panel og gennem det kunne man se at der var masser af breve derinde, uåbnede breve. Jeg tænkte straks ”nej, det er alle de breve fra sidste år der ikke fik svar, nej hvor er det synd”. Men det var det ikke. Det var derimod breve helt tilbage fra 1996-1998 så vidt jeg kunne se på poststemplerne. Flere hundrede breve fra hele verden julemanden aldrig fik læst. For dårligt hvis jeg selv må sige det. Måske skulle man ansøge om at få julemanden privatiseret så service niveauet kunne komme op på et anstændigt niveau. Jeg citere lige fra et af brevene der havde siden mod vinduet: ”Hej Julemand. Jeg håber jeg får et brev fra dig i år for sidste år fik jeg ikke.” Det gør jo ondt helt ind i hjertet. Der sidder en eller anden lille tøs nu på tiende år og venter svar fra julemanden. Suk. Man burde sende en klage. Måske til kulturforvaltningen i Nuuk kommune, men de siger nok bare at det er der taget hånd om - de har fyret Julemanden. Glædelig jul.

Hjemme i Maniitsoq er alt ved det gamle. Den største nyhed er at bådbroerne er kommet i vandet, hvilket betyder at foråret står for døren. Selv er jeg i forhandlinger med min bank om at låne en god sjat penge så jeg kan købe Per forstanders gammel båd, da han jo har købt en ny stor skrummel (flot nyt skrummel) af en båd. Det betyder jo at hans gamle båd er til salg. Med ny motor (den skal lige skiftes) kommer det op på en 60-65.000, og dertil skal der så lægges alskens ekstra materiale som GPS, bamsedragter, pulverslukker (6 liter), brandtæppe, nødraketter, søkort, fiskegrej, redningsveste, bådshage, køleboks, vandtæt container, nødblus, kompas, masser af tov og så bliver jeg nødt til at købe det gevær og den kummefryser, nu jeg skal fiske og skyde til højre og venstre, når tid er. Men alt det her koster jo penge og hvis banken siger nej, så bliver det jo ikke til det store. Jeg regner med svar fra dem i starten af næsten uge (de skulle lige beregne lidt på mit budget jeg sendte dem). Hel personligt vil jeg ærgre mig gul og blå hvis ikke får lov, for det fjerner en kæmpe mulighed for de specifik grønlandske oplevelser man kan få heroppe. Og så glæder jeg mig til at have båden sammen med Camilla når hun flytter herop. Og til den nysgerrige læser kan det siges at jo, hun har sagt god for indkøb af båd. Ellers ville jeg ikke drømme om det. Nu er vi jo to, så det…

Men dagen i dag skal gå med lidt World of Warcraft, så skal jeg have snakket et par timer med mind dejlige kone, nu jeg endelig er i nærheden af Skype, og så skal jeg (måske) spille Settlers hos Per i aften. Så alt i alt er der lagt op til en dejlig afslappet lørdag.

Kram.