så er seminaret i gang...

Så er det blevet tirsdag aften. Klokken er omkring de lidt i syv, og om en lille halvtime skal jeg mødes med de andre seminar deltagere på Brasseriet. Det skal nok blive hyggeligt.

De første par dage på seminar har gået slag i slag. Vi diskutere og debattere vores grønlandske elærings platform, hvordan vi optimere det, hvilke projekter der er i gang, hvem der supporter dem og en hel masse andet i den dur. Nu er det jo sådan at jeg ikke er supporter i ordets almindelige forstand, da jeg ikke skal være til rådighed for projekter som mange af de andre supportere skal. Peter Rømer og jeg er jo derimod supportere for to stykker software vi er ved at implementere i de grønlandske undervisnings institutioner. Det har været lidt trægt på den konto (jeg har ikke haft en skid at lave), men nu lyder det til at vi får vind i sejlene og måske endda også får lidt for travlt. Jeg har jo undervisning ved siden af, så jeg skal jo passe lidt på at det ikke også går ud over mine stakkels elever. Planen er i hvert fald at vi skal uf til de enkle skoler for at udbrede brugen af disse programmer. Og som der blev sagt ”Peter tager Sydgrønland og René tager Nordgrønland”, hvilket nok skal tolkes som om at jeg tager Nuuk og alt nord for der. Og så bliver det jo pludselig ret spændende. Jeg havde jo ikke noget mod ture til Sisimiut og Ilulissat, men mere nordligt bliver det nok heller ikke til. Men bare det at komme af sted, bliver rart nu jeg blev snydt for Ilulissat af Pædagogikum. Indtil videre slår jeg lidt koldt vand i blodet. Det kan jo være det ender med to ture til Nuuk, og så er det det. Dog mener Peter at når først folk får øjnene op for det vi skal præsentere, så bliver vi de to supportere der får aller mest travlt.

Vi arbejder i hvert fald med det på det her seminar og arbedjstiden er som regel 9 til 17-18 stykker. Så det er ikke fordi vi feder den. Dog blev der tid til at handle lidt ind i storbyen i går. Vi skulle først starte mandag klokken 13.00 så jeg fik købt følgende:

• et vækkeur - har brugt min mobiltelefon til det det sidste år, men glemte den i maniitsoq


• en ny pung - Alfons Åberg er ved at have udtjent sin værnepligt


• en deodorant -min kone kan så godt lide når jeg dufter af ultraviolet så nu har jeg også deodoranten

hehe.. ”min kone”. Har ikke vænnet mig til at hverken sige eller skrive det endnu. Og vi er heller ikke helt over diskussionen om jeg skal kalde hende min kone, min hustru, viv, bedre halvdel eller hvad. Det kan være vi ender på nuajara (er næsten sikker på det er det det hedder), der er ”min kone” på grønlandsk.

Apropos kone, så er det dælme træls at være mobilfri lige netop nu, da jeg jo ikke kan ringe til min kone fra et hotel hvor telefonerne ikke kan ringe ud. Det er lidt røv når man er vant til at høre hendes stemme mindst en fire-fem gange om ugen. I desperation gik jeg over på Hotel Hans Egede (vi er stadig under HHE selvom vi bor på Hotel Nuuk), og bad om at låne en telefon der. Jeg havde håbet på en lang snak med Camilla lige indtil jeg hørte taksten. 7,5 krone i minuttet for at ringe til en fastnettelefon og 12 kroner for at ringe til en mobiltelefon! Der er jo røveri ved højlys dag. Men jeg skulle altså snakke med tøsepigebarnet for at forblive nogenlunde ligevægtig, så jeg ringede og aftalte med hende at det altså blev kort. Det forstod hun godt da hun hørte prisen. Men fik snakket lidt og efter fem et halvt minut sluttede samtalen. Det var øv, men min økonomi var ikke lige til en time eller to på den konto. Til gengæld blev jeg glædeligt overrasket da jeg fik regningen. Hotellet havde nemlig glemt at slå en eller anden tæller ordentligt til så det blev først 27 kroner (5,5x12=66), men han lod mig så derefter gå uden regning, da han lidt opgav systemet. Yay – 1-0 til kærligheden.

Nu skal jeg til middag og i må hygge jer alt det i kan.