Ups. Det var så den uge og lidt mere til. Ja, Camilla tog hjem for godt en uge siden og nu sidder jeg på et hotelværelse i Nuuk og skriver blog. Og min computer er enten dum eller bare langsom. Den opfører sig i hvert fald mærkeligt. Og langsomt. Men der er jo sket lidt af hver. Det gør der jo som regel på en uge. Men lad mig starte fra begyndelsen (det virker som sådan et godt sted at starte).
Camilla tog hjem mandag morgen med flyet klokken 8.30, hvilket jo var træls. Der var lidt overskyet og begyndende dårligt vejr, så jeg håbede jo lige til det sidste at flyveren gav op og fløj Maniitsoq hus forbi, så Camilla ”desværre” blev nødt til at spendere en nat eller to mere i byen hos mig. Men så heldig skulle man ikke være. Alt forløb planmæssigt, så det var jo skod. Så hende af sted og mig tilbage til undervisning klokken 10 til 14.10. Mine timer fra 8.00 til 9.40 havde jeg fået flyttet til tirsdag, så jeg kunne sige farvel til min kone, hvilket jo var rart og en god gestus fra skolens side, hvis jeg så bare havde husket denne ændring dagen efter. Nix, jeg var så distræt og ved siden af mig selv pga. af min pludselige ensomme tilværelse, at jeg fuldstændig havde glemt det. Så jeg sad i ATX B klassen og observerede Karsten undervise i kemi (til pædagogikum skal vi have et vis antal observationstimer), mens ATX A rendte rundt og ledte efter mig og ikke kunne forstå hvor jeg blev af. Pia kom til sidst i tanke om at jeg da vist havde mumlet noget om observation, og valgte så at tage min undervisning. Pinligt. Ikke kun overfor Pia, men så sandelig også for ATX A klassen, der lidt havde dådyrøjne og ”hvordan kunne du dog glemme os?” skrevet i panden bagefter. Så da jeg skulle undervise dem om onsdagen havde jeg så bagt en kage til dem som undskyldning. Og undskyldningen blev modtaget med stor begejstring.
Men alt i alt var det en skod uge. Rigtig rigtig træls det meste af tiden. Jeg var uoplagt, træt, distræt og manglede min Camilla når jeg kom hjem. Jeg havde lige vænnet mig til at hun var der og så var hun væk. Det var så dejligt at have nogen at komme hjem til og snakke med og bare det at se lidt fjernsyn blev jo en oplevelse af helt nye dimensioner. Noget man gjorde sammen. For slet ikke at tale om maden. Den pige kan jo altså forvandle mærkelige bønner og grønt til lækre retter. Efter hun er forsvundet er lidt som at komme på vand og brød. Kedeligt. Men vi kæmpede begge to for at komme i bedre humør, ikke mindst ved at snakke sammen over skype, hvilket bare gjorde det hele meget værre. Camilla var meget ked af det og jeg var også lidt skidt ved hele det her at være alt for langt fra hinanden ting, så vi kunne bare være i elendigt humør sammen. Øv. Og sådan gik der så en tre fire dage med at være distræt og i øv humør, men så gik jeg tidligt i seng onsdag eller torsdag, fik sovet helt ud og var mere eller mindre klar til at se verden i øjnene der hen mod slutningen af ugen. Og for lige at gøre mig i ekstra godt humør fik jeg en lille pakke forsendelse fra min altid fantastiske filmpusher Shurjeel. Han sendte mig 3 fyldte dvd med godter samt et af de dejligste og mest livsbekræftende breve jeg har fået i nyere tid. Det var lige hvad der skulle til. Skønt. Og så gjorde det jo ikke mig noget at jeg kunne sidde fredag aften og se 300 i god kvalitet på min storskærn. Yay.
Lørdag tog jeg så flyet til Nuuk. Jeg skal være til seminar fra mandag til onsdag (var oprindeligt til torsdag, men som jeg hører nu lyder det til at det allerede stopper onsdag). Her søndag skulle Peter Rømer og jeg så lige have lavet lidt forberedende arbejde, som vi så kunne præsentere på seminaret. Peter Rømer og jeg er suppportere på to programmer (coursegenie og viscon centra) der bruges til online møder mm., men det er jo ikke så tit vi lige støder ind i hinanden da han bor i Qaqotoq (Sydgrønland). Så vi aftalte at mødes en dag tidligere i Nuuk, så vi lige kunne få det af vejen. Preben fra Eforum support teamet sluttede sig også lige på vores forberedelse, så vi sad alle tre på Nuuk handelskole og arbejde fra klokken 10.00 til 16.00. De tog dog lige et par kunstgreb af komme ind på skolen, da vores forespørgsel om nøglekort og login (Peters forstander sendte forespørgslen til Nuuk Handelsskoles forstander) åbenbart ikke rigtig var kommet videre i systemet. Men vi fandt et mobil nummer så vi fik åbnet op, og fik login af en anden vi kendte over telefonen, så mere ugennemsigtigt var det hele nu heller ikke.
Jeg havde næsten glemt – lørdag aften havde jeg jo for mig selv, så jeg tænkte at jeg ville prøve Nuuks store biograf (ikke at der er en lille biograf i Nuuk, men det at der i det hele taget er en biograf er ret stort) i kulturhuset Katuaq. Og nu viste de også en film jeg gerne ville se, så hvorfor ikke. Så jeg købte billet til Danny Boyles episke sfi-fi Sunshine. 60 kroner var ok at give, da salen faktisk var ok, stor rummelig, god skærm, nogenlunde lyd anlæg, men kunne godt bruge lige 10-20% mere benplads. Men der var en kopholder! Det er ret vigtigt i min bog. Ja sågar næsten vigtigere en benplads. Og man kunne købe nylavede popcorn i foyeren, så jeg var sgu i helt okay humør, da filmen første startede, selvom de godt kunne få endnu større popcornposer for min skyld, men jeg er jo også lidt grådig når det kommer til popcorn… Og filmen var flot, episk, langsom på en fed måde for så at rigtig tage fat halvvejs inde. Lidt 2001 møder Alien (den første) uden de små og store rumvæsner. Aftenen blev sluttet af med en pizza på hotelværelset og så ellers discovery og filmkanal. Ikke dårligt.
Ja angående hotelværelset, så plejer vi jo at bo på Hotel Hans Egede (HHE), men det var åbenbart fyldt op, så vi er kommet på Hotel Nuuk. Værelserne er fine, lyse og meget standard. Ikke ulig HHE, men servicen er lettere bekymrende til tider. Eksempel – da jeg kom var der ikke sæbe på mit toilet (bøtten var tom) og det har jeg nu sagt til to forskellige receptionister. Det er stadig ikke ordnet. Og værelset er altså blevet gjort rent en gang i mellemtiden. Suk. Og telefonen er et helt kapitel for sig. Den er vist mest til pynt. For ifølge vejledningen skal man trykke på 9 for at blive stillet om til receptionen – det virker ikke. På telefonen er der en knap der hedder ’receptionen’ – den virker ikke. Og man kan ikke ringe til de andre værelser ved at trykke værelsesnummer. Og de ved ikke i receptionen hvad man skal, når man spørger. ”Jamen der sidder sådan en knap der hedder ’reception’… ja, smarte, hvis så bare den virkede. Og så glemte de at vække mig i morges. Jeg skulle vækkes klokken 8.00 da jeg skulle med de andre til morgen mad klokken 9.00. Jeg blev vækket klokken fem i ni af de andre der lige bankede på min dør. Og to minutter senere blev jeg så ringet op af receptionen der lige ville sige undskyld fordi de havde glemt min vækning... Suk.
Uhh.. jeg var ellers lidt nervøs for at jeg skulle mangle mit world of warcraft fix nu jeg er kommet så langt fra min dejlige computer, men hej – det her er jo Nuuk, det er hovedstaden! Det er jo her det sner (det gør der faktisk) så de har jo selvfølgelig netcafe. Så den var jeg lige et par timer på besøg hos i dag og jeg må sige at det gjorde de sgu meget godt. Gode nye maskiner, okay læderstole. Det eneste minus var bare de der 20-30 bebumsede teenagere der råbte og skreg ”jeg smadrer dig”, ”årrhh.. så du lige det? Fik dig”; ”du camper for vildt” og alt det der de nu råber når de spiller counterstrike. Faktisk råbte de ikke så meget alle sammen, men der var en tåbe af en knægt der absolut skulle kommentere alt hvad han gjorde og alle andre gjorde mod ham meget højt og meget dumt. Og selvfølgelig sad jeg ikke særligt langt fra ham (men heller ikke tæt nok til at vappe ham et par på siden). Men det gik og jeg fik leget trold i et par timer.
Angående counterstrike, så er det et spil jeg egentlig gerne har villet være god til, men min koordinationsevner og sigte er så krop elendigt at jeg altid var en af dem der døde flest gange og havde mindst kills (lige med at jeg havde skudt de andre meget få gange). Og andre gik så meget op i at være ufattelig sej i det, at jeg følte mig nødsaget til at starte en modbevægelse. Så jeg startede klanen ”Sitting Ducks” hvor vi havde mottoer som ”Join us and die” og ”altid god for et nederlag”. Men vi hyggede os for en stund med at få bøllebank, indtil folk blev træt af det (både os der fik bank og dem der gav dem). Overvejede at starte en ny klan der hed ”guys with glasses” under parolen ”you wouldnt hit a guy with glasses, would you?”, men det fik jeg aldrig kørt i stilling. Nå, det var vist også et sidespor.
Nu skal jeg til at se lidt discovery eller en af min filmpushers gaver, mens jeg spiser lidt chips og drikker lidt cola. Desværre kan jeg ikke oplade min blog endnu, da hotellet ikke har trådløst net (heller ikke net via ledning for den sags skyld), så det må vente til at jeg kommer i nærheden af noget andet. Det bliver nok først i morgen eftermiddag når selve seminaret begynder klokken 13.00. Med mindre jeg lige tager en time eller to på webcafeen inden… hmm… måske.
Ses.
mandag, april 23, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
I really wish that I could understand what you are writing.
Send en kommentar