Så er julen desværre ved at spille på sidste vers. Heroppe varer julen til hellig tre konger, og siden det er i morgen, så var det så den juleferie. Jeg må dog lige indsætte en mindre kommentar her om at det var den mest afslappende og hyggelige juleferie jeg har haft i adskillige år. Ikke at de sidste par år ikke har været dejlige, men det er alt så stressfaktor million når man lige har 3 ugers ferie fra jobbet i Grønland og så skal nå at se familie, svigerfamilie, venner og konens venner, alt imens man farer frem og tilbage tværs over landet i pendulfart mellem Kbh., Roskilde, Hobro og Aalborg. Alt det var der slet slet ikke noget af denne jul. Der var ingen familie der skulle besøges, men heldigvis var der masser af venner og kolleger der var meget selskabelige (ligesom de plejer, nu bare tilsat julehygge).Juleselskabeligheden skød Camilla og undertegnede i gang ved at invitere mine kolleger og påhæng på en omgang Wii den 18., med dertil hørende snacks og hygge. Der blev spillet bowling, tennis og boksning til den store guldmedalje (et tema der om noget gik igen over hele juleferien), og Anna Marie opfandt hvad Ib kaldte husmor kastet, hvilket sikrede hende en jordskredsejr på bowling banen.
I dagene optil jul stod den henholdsvis på æblesiver hos Sine og julehyggefrokost hos Anna Marie og Christian, samt storindkøb med Mads og Jakob. Vi havde bestemt os for at holde jul i år med efterskolelærerparret Mads og Marie og deres julegæst Jacob, der var på besøg fra Nuuk. Og Indkøb det skal da jeg da love for at vi fik gjort. Vi havde en indkøbsliste med så langt som et ondt år, og prisen var også derefter, men hygge der skulle vi have. Der var slik, sodavand, øl, vin, snaps, fisk i alle de forskellige former julen kræver, kartofler, frugter, grønt, og alt muligt mere.
Det er sådan når man holder jul for sig selv for første gang, så er der jo ingen der siger til dig at man skal gøre det sådan og sådan for sådan har vi altid gjort. Og det er egentlig ret befriende. Man kan vælge og vrage i vores juletraditionsbagkatalog og vælge dem vi syntes vi gad. Mad var noget af det første der blev ændret. Hjemme hos os har vi altid fået både flæskesteg og and, men siden Camilla er vegetar virkede det lidt som overkill når man kun er fire til at spise det (selvom vi nu sjældent er mere hjemme hos os), og grønlændere spiser mest rensdyr og moskus, så hvorfor ikke prøve det? Og jeg havde fra stadig en lækker stor steg fra sidste års moskus gemt væk i fryseren. Så moskus steg til kødspiserne og en mandelpostej til ikkekødspiserne. Og så ellers alt det gode man ellers får med rødkål, franske kartofler (varmet i ovnen ligesom Mads’ mor plejede), brunede kartofler etc. Der var selvfølgelig alt alt for meget mad, men der var jo også en dag dagen efter hvor vi havde inviteret Mads, Marie, Jakob og Mikael på julefrokost (når vi en gang vågnede). Det skal måske indskydes her, hvis ikke jeg tidligere har introduceret ham, at Mikael er leder af byens tøjbutik Høka, og er en ung gut af orientalsk oprindelse – et faktum vi får ret meget sjov ud af, og har også foranlediget hans kælenavn Den Gule Hulk. Heldigvis er knægten slet ikke uden humor og han har meget hurtigt gjort sig uundværlig, hvis man skal have en fest heroppe. Men tilbage til juleaften.
Maden var fantastisk! Det hele gik bare op i en højere enhed. Selv havde jeg kun en opgave, men den var også ret vigtig – stegen. 24 timer før den skulle i ovnen var den kommet i marinade bestående af olivenolie, hvidløg, salt og grønlandsk post, en blanding der kom med i stegepose og sat i ovnen ved 100 grader i fem timer. Efter den havde fået lov at trække lidt var den bare super. Og alt overskydende saft og marinade fra stegningen røg lige i den brune sovs, der endte med at være intet mindre end et kulinarisk mesterværk. Der var så meget saft og kraft i den sovs at den blive den sovs jeg hermed refererer til, hvis jeg nogensinde snakker med nogen om sovs. ”Tror ikke den helt er på niveau med sovsen jeg lavede juleaften 2008 den gang jeg stadig var ung og kunne holde en grydeske i mine nu gigtplagede hænder…”. Den eneste sovs der har en chance er min farmors sovs lavet på sky fra kylling… mmmm… tal om gode barndomsminder.
Nok om mad. Gaver! Dem var der nemlig også og endelig fandt jeg ud af hvad der havde været i alle de pakker der var kommet i tide og utide med posten. Selv var jeg også lidt heldig, eftersom mine pakker til Camilla ankom med posten med dagen før juleaften. Ikke fordi jeg havde været sent ude, men fik en melding kort før jul om det jeg havde bestilt ugen forinden nu ikke kunne fås. Så jeg måtte bestille noget nyt og krydse fingre for at det ankom. Det gjorde det så. Pyha. Der var cd’er, dvd’er og bøger i en lind strøm og det blev også til enkelte bløde pakker. Nu snakker jeg jo altså kun hvad der var i de der pakker til mig. Hvad de andre fik, er jo mindre vigtigt. Jeg fik masser af gaver og det var fedt. Og tak for dem for resten. Tror nu ikke de andre blev helt forskånet for gaver, og det var hygge for alle pengene med sang om vores noget amputerede juletræ (lad os bare sige at træet var symmetrisk udfordret, men den slags skal jo også have et hjem), mere nintendo wii, mere mad, risalamande, og så ellers studerer gaver og se lidt film. En af mine gaver til Camilla var et bokssæt med alle fire Die Hard film (fordi de er seje) og vi så den første af dem, siden den jo foregår juleaften. En dejlig måde at slutte en dejlig dag.
Og dagen efter blev ikke meget værre. Den 25. var der julefrokost og alt for meget mad igen. Denne gang dog med snaps, gaveleg, tegn og gæt og andet hygge. Og mere nintendo. Meget mere nintendo.
Og gik der nogle dage med at lave absolut så lidt som overhovedet muligt. Nej, hvor blev det nydt. Og så blev det nytår. Nytår blev holdt nede hos Mads og Marie, eftersom julen var holdt hos os (vi fordeler sol og vind lige heroppe). Og denne gang var det ikke med stor steg og tungt tilbehør. Nej. Vi skulle have sushi havde de andre bestemt. Jeg kunne hverken sige fra eller til, for jeg har/havde aldrig smagt det. Så jeg ville ikke sige nej, fordi jeg måske ikke kunne lide det, men heller okay, fordi jeg måske kunne lide det. Her skal det så indskydes at Mads og Marie havde fået flere gæster endnu. Kenneth og Mette var kommet fra Qaqortoq, hvor de arbejder på den efterskole der er dernede. Søde mennesker, der som fritidsbeskæftigelse så også lige kunne lave en mean sushi. Så den stod de for, mens mads stod for en fiskesupper som forret, der havde stået hele dagen og kogt på fiskefon.. nammenam. Det eneste jeg havde gjort var at stå på hovedet i fryseren for at finde en hellefisk, en ørred og to stykker røget laks de kunne bruge til henholdsvis supper og sushi. Mere gjorde jeg ikke. Nårh jo. Jakob og mig tog på en spiritus opsamlings heat lidt hen af eftermiddagen, eftersom man (til vores store overraskelse) i Grønland ikke kan købe spiritus i forretningerne på selve nytårsaftensdag. Så der stod vi så, 8 voksne mennesker nytårsaften uden øl og vin. Spiritus havde vi, men ikke noget drikkelse til selve middagen. Heldigvis var det ikke et større problem end vi tog ned i klubben og købte det der. Det er sgu rart at have forbindelserne i orden, når lokumet brænder.
Angående sushi, så må jeg med sorg konstatere at jeg ikke er overbevidst. Det smagte ikke forfærdeligt på nogen måde, men det var for mig bare heller ikke den der fantastiske kulinariske oplevelse, de andre gav udtryk for. Men jeg blev da mæt og siden hen også lidt fuld. Og fik igen ondt i benet.
Ja, det er noget andet jeg har glemt at forklare. Isen har krævet endnu et offer – mig. Jeg faldt et par dage før juleaften og har siden da humpet rundt. Ved ikke helt hvad der egentlig er galt, men det er ikke lige så galt som da Camilla faldt. Langt fra. Men der gør ondt når jeg går ned i knæ eller på anden måde lægger for meget vægt på knæet. Eller når det beslutter sig for at være træls, hvilket sker en gang imellem. Men jeg kan sagtens gå uden at ligne en idiot, bare jeg ikke går for meget i knæ, altså.
Men mit ben drillede lidt igen nytårsaften, men det skulle ikke afholde os fra at tage op på byens bedste udsigtssted, den gamle nu nedlagte heliport, da klokken nærmede sig de 24.00. Der stod vi så en god flok med cubaner cigar, champagne, udsigt over hele byen der bare eksploderede i farver omkring os. 'Fantastisk' yder ikke helt oplevelsen retfærdighed, men det nærmer sig. Under alle omstændigheder var det en utrolig dejlig aften og det samme kan siges om hele juleferien som sådan. Den har gjort underværker for mit stressniveau (helt og aldeles nulstillet), i stedet for når man nogen gange kommer hjem fra ferie i Danmark med følelsen af at du trænger til ferie. Det behøver du ikke her. Det kan varmt anbefales.
Tror det var alt for nu. Men godt nytår da for hulen.
Hyg jer.
P.S. Må lige huske at minde jer om at min dejlige kone jo løbende læghger sine billeder op på flickr. og juleferien er ingen undtagelse. De kan ses her. Det er en af hendes billeder jeg har tyvstjålet til denne blog. Enjoy :)
