Lige ved og næsten

12.15
Så er jeg ankommet til Kangerlussuaq og alt i alt så ligner det sig selv, hvilket vil sige sådan som jeg kan huske det var for 23 år siden, da jeg forlod grønland i 1987. Det vil sige på nær lige en tacky souvenir shop, der blandt andet sælger lyserøde bøllehatte til moderigtige teenage tøser uden smag eller noget. Det gamle skilt med flytiderne til hele verden står her stadig og tiden til nordpolen kan hermed bekræftes at den er 3 timer og 15 minutter.

Ellers gik turen herop uden de store problemer og så fik jeg jo den store ære at sidde i samme fly med nephew (uuhhhh…) der (fandt jeg ud af) skal til Nuuk og spille koncert i Hallen i morgen. Det var faktisk deres skyld vi blev lidt forsinkede, da flyet bestemte sig for at vente på dem før de tog af sted. Det er vel også ok køerne til checkin taget i betragtning. Jeg kom 2 timer i forvejen og jeg nåede det kun lige. Så jaja, jeg vælger at pålægge mig mit buddhistiske sindelag og sige nåja, stjerner og sårn.

Lige nu sidder jeg blot og venter på at klokken skal pasere 12.40 (grønlandsk tid altså) så check in til mit fly starter. Og så er next stop Maniitsoq. bliver spændende at se hvem det er der tager imod mig i lufthavnen og om jeg nu kan holde mig vågen til længere end klokken 20.00 (24.00 dansk tid), da mor, far og undertegnede var en anelse tidligt oppe i morges og jeg så oveni kom ret sent i seng (der er altid lige en sidste ting der skal ordnes). Men jeg må jo vente.

17.23
dum dum dum… jeg har stiftet mit første bekendtskab med grønlands omskiftelige og til tider barske natur. For jeg er havnet i Nuuk (Godthåb). Nu vil den kvikke læser jo nok lige vågne op af stolen og sige noget lignende ”hey tog idioten det forkerte fly eller hvad? sku han ikke til manihoksak eller sårn noget?”. Og jo jeg sku gerne være endt i Maniitsoq efter planen, men flyet jeg skulle med fra kangerlussuaq skulle videre til Nuuk efter pitstoppet i maniitsoq. Og her er det så det går galt. For flyet kan ikke lande i manitsoq pga af pludselig dårligt vejr (tåge åge eller noget). Så i stedet for at kværne rundt i luften for at vente på godt vejr, vurderede pilot og dem sådan en nu snakker med at der ikke helt var benzin til det, da det åbenbart godt kan tage lang tid, så de fløj i stedet videre til Nuuk. Og her er jeg så nu. Og jeg kan først komme videre i morgen tidlig, men er til gengæld blevet stationeret på byens fashionable Hotel Hans Egede, med gratis aftensmad (det ku lige passe andet…).

Egentlig er det ikke så tosset endda, da jeg allerede nu har været rundt en god tur i hele Nuuk og Nussuaq, blandt andet for at mit gamle hus (midten af et rækkehus) på manngua 1B, set min gamle skole, masser af byen jeg helt havde glemt, en gammel forboldbane, optikeren hvor jeg fik mine første par briller, grønlandsbanken der nu ligger på den forkerte side af torvet, biblioteket, kirken hvor min storebrog blev konfimeret og alle mulige andre steder. Ikke at jeg har været så langt, men næsten hvorend jeg går er der minder tilknyttet. Det hele ligner sig selv ufattelig meget, og så alligevel overhovedet ikke. Noget er mere slidt andet helt nyt. Det er lidt mærkeligt at lige få en hurtig tour de force i barndomsminder sådan smidt ind fra siden, men jeg har taget nogle billeder, så kan jeg lige sidde og fundere lidt over dem bagefter. Jeg tror jeg har nået lidt overload i sanseindtryk og har faktisk bestemt mig for at holde en aften for mig selv på hotelværelset, med lidt dvd, cola og chips, hvilket bringer mig til MIT FØRSTE STORE KULTURCHOK OK OK OK (ekko ekko).

I gætter aldrig hvad det er.. i Grønland kan man IKKE FÅ COLA PÅ HALVANDEN LITER FLASKER!!!!! nix, nada, does not compute, kan ikke lade sig gøre. Man kan kun få coca cola på enten 25cl eller 0.5l. Så er det lige jeg spørger hvor det logiske i det er… nå ja, men jeg blev jo bare nødt til at købe 3 af slagsen i stedet, men det bliver sikkert en glimrende måde at skære ned på sit cola forbrug på, for det ser så voldsomt ud, når man lige går på rov i colaboksen.

Under alle omstændigheder så gør jeg et nyt forsøg på at komme til maniitsoq i morgen. Ønsk mig held og lykke.

dagen før dagen...

Ak så er det blevet dagen før dagen eller rettere natten før dagen, da klokken er ved at være 24 (24 minutter i) styks, og da jeg ved hvor lang tid det normalt tager mig at skrive det her, skal den nok nå at passere 24... tsk.

Det har været en underlig uge den her. ja faktisk har de sidste par uger været mærkelige. De har været underligt mærket af det hele er sådan lidt definitivt slut. Det hele er sådan lidt "for sidste gang" også selv om jeg allerede er tilbage i DK på juleferie om en 4 måneders tid.

Men alt har været en sidste gang, hvilket jo selvfølgelig er helt forkert. Men man kan ikke llde være med at tænke at det potentielt kan have været en sidste tur på boulevarden i 9000 beton, en sidste kylling bacon sandwich hos Tage, en sidste tur på stud med lidt hygge after hours som man kun kan som aktivist, en sidste togtur til kbh, en sidste tur til sorgenfri for at besøge signe, kasper og min lille prinsesse martha, en sidste tur i zoo med camilla, en sidste tur på hvide lam for at høre old school (og her mener jeg OLD school) jazz med shurjeel og ruddi, en sidste tur i fantask med k.k. og til sidst en sidste gang hvor mor laver hendes pantenterede (det burde den i hvert fald være) kylling med pomfritter og hygge aften med mine forældre.

Det er bare sådan et elementært stort skift i min tilværelse jeg skal til her i morgen tidlig, så det er selvfølgelig noget der har lagt mig en del på sinde, og jeg vil allerede nu undskylde til alle dem jeg ikke nåede at sige farvel til (eller på gensyn som det burde hedde sig), og alle dem jeg sagde farvel til som hvor jeg ikke tog mig den tid jeg burde. Undskyld.

Nå så er det ligesom ude af verden. Nu er det så jeg skal ligge søvnløs hele natten og tænke over hvad dælen det er der er i vente for mig deroppe... gisp. Jeg ved jeg skal undervise 3 klasser i engelsk på c niveau, men hvor gode eller dårlige de kan sproget aner jeg intet om. mit største problem bliver sikkert ikke engang at undervise dem (hvilket kan blive svært nok, da jeg er ret grøn på feltet) men nok at lære alle deres navne. En ting er at jeg i forvejen dårlig til navne, men en anden er når man sikkert den første lange tid knap nok kan udtale navnene. Åh gud hvor kommer de til at grine af mine desperate forsøg på at hakke mig igennem navn efter navn. Det kan være jeg bare skal kalde dem ved deres efternavn, det har i det mindste en god sandsynlighed for at være jensen, lübert eller andersen eller noget tilsvarende overkommeligt.

Gad vide om jeg overhovedet kan falde i søvn i nat. Jeg ligger sikkert bare og stirrer ud i luften med sommerfugle i maven og tænker lidt over skæbnens evindelige puds den spiller tilstedeværelsen. Hvem dælen sku tro jeg sku ende på grønland som engelsk lærer?

Men nu jeg er ved emnet, så kan jeg jo lige så godt fortælle hvorfor det i det hele taget er at jeg tager derop. Det er der jo nok et par stykker der undrer sig over (mig selv inkluderet en gang i blandt), men der er faktisk flere årsager. Den første er ret åbenlys. Jobbet. Efter at have været arbejdsløs i et år, er der faktisk nogen der gider at ansætte mig og ikke bare tage mig ind til samtale for der efter at sige "dur ikke, næste", hvilket jo må siges at være et bonus. Dernæst er der Grønland. Som de fleste allerede ved så boede jeg som barn 4 år på Grønland og jeg har de sidste mange år svoret at jeg gerne ville tilbage og opleve landet med voksne øjne. Og det må man sige at jeg får rigelig lejlighed til. En tredje grund er for udnervisningserfaringen der ligger i et treårigt undervisningsjob. Det er jo noget jeg altid kan bruge hvad end mit job bliver en gang senere hen. En sidste ting er at jeg også tager til Grønland for at komme alle de dårlige vaner jeg har fået de sidste par år til livs. Efter et år som arbejdsløs har man fundet lidt for godt til rette foran computeren og rører sig ikke halvt så meget som man burde og ens kost er lidt dikteret af en understøttelse der kunne være brugt bedre. Jeg glæder mig til at tage til grønland og tage del i hverdagen deroppe, om det være sig byens fodbold hold (jo, jeg har fodboldstøvler), fjeldvandring, fiskeri, skiture både langrend og slalom, sejle langs kysten, gå til taekwondo (det er MEGET stort på grønland, go figure) eller om det bare er at hænge ud på Brættet (det lokale fiskemarked) en lørdag formiddag. Jeg glæder mig med andre ord til at geare lidt ned. jeg tror eller håber i hvert fald at roen falder lidt over mig og jeg nyder naturen og omgivelserne og det lille bysamfund (3.500 indbyggere). Ak, det lyder som om jeg skal i tempel og blive buddist munk eller noget. Sådan er det jo heller ikke ment. under alle omstændigheder tror jeg i hvert fald at det bliver sundt for mig.

Om ca en 12 timer sidder jeg i Kangerlussuaq aka Sønder Strømfjord og venter på mit fly/helikopter (er ikke helt klar over hvad det bliver), der skal transportere mig til Maniitsoq.

Nå, nu har jeg vist rantet længe nok. Klokken er forlængst paseret de 24 som forventet og jeg er lidt halv træt. I må alle have det godt herhjemme og pas nu på jer selv og hinanden.

flyttet... suk

Ak ak ak, så står alle mine kære ejendele i en eller anden container på en eller anden havn klar til at komme på et eller andet skib som tager en eller anden syg rute til grønland så jeg først ser dem igen om en måned... suk, hvor jeg allerede savner min nintendo... og min mikrobølgeovn (popcornsmaskinen), mit tv, mine cd'er mine (indsæt selv flere).

Billederne ovenover er taget med fire dages mellemrum og illustrerer meget godt hvorfor jeg pakkede til klokken halv fem om morgenen natten mellem søndag og mandag. Men så var alt også pakket da flyttemændene kom 3 timer senere, hvilket kom lidt bag på dem da de havde taget 50 flyttekasser med og kun fik brug for 4. Jeg havde allerede fyldt 20 styks. Hvad der så kom bag på mig var at de fik det store knokkel af en sofa ud af hoveddøren i første forsøg. Det tog Anders og undertegnede i hvert fald et kvarter at få den ind... men det er vel hvad man har professionelle til.

Jeg savner mine ting....

Sikke en uge...del 2

Ak, jeg burde jo ikke sidde og opdatere min blog, eftersom flyttemændene kommer i morgen tidlig og jeg ikke er det man kalder helt færdig (det ville være sund at sige). Men hvis ikke jeg får gjort det nu, så får jeg det nok ikke gjort. Hvor var det nu vi kom fra.... lad mig se.

Onsdag var gået og min sporadiske pakning gik slag i slag. Jeg havde mandag aftalt med Bjerring og Læsø at vi skulle mødes over noget god mad fredag, men propfyldt som min hjerne er med flytning, grønland etc. så havde jeg jo glemt at jeg fredag havde aftalt at mødes med gutterne. Ikke noget problem tænker jeg og invitere alle sammen i stedet for. Ikke til middag dog. Og hvilken aften det blev. Der var lidt fra alle verdener - gutterne fra way back, claus, anders, thomas of sågar martin aka marter, aka lange kom helt fra århus for at sige farvel. Den lille folkeskolelærer Bjerring kom (desværre var Læsø blevet syg og blev hjemme i sin seng). Shurjeel og kæresten/hans forlovede Gabriella kiggede også forbi, samt min bofælle, der ellers allerede er flyttet. Så vi var en rigtig god flok, der bestemte os for at den bedste måde at bruge fredag aften var at drikke nogle øl og bare hænge ud på østre alle 54. st (bortset fra Shurjeel der jo ikke rigtig drikker, noget religiøst hurlumhej jeg ikke lige blander mig i). Men det blev en rigtig dejlig aften med masser af snak, hygge, skiftende gæster og naturligvis en Claus der til sidst måtte give op og faldt i søvn i sofastolen. Han havde til sit forsvar også været oppe klokken fem, hvilket vil sige omkring samme tid jeg gik i seng. Stakkels gut, men sådan er det jo at skrive ph.d. i Herning. Alt endte i hvert fald godt, og alle gæster kom forholdsvis ordentligt hjem. Da alle var gået omkring klokken 3.30 gav jeg og min bofælle Nikolaj os til at se en af vores all time favorite film "Van the Man" med lidt dertil tilhørende popcorn og cola.... aahhhh.. snak om at slappe af. Og da klokken så var et eller andet over 5 kunne man så begive sig i seng.

Lørdag var jeg en smut i Jysk sammen med Bjerring for at gå på en lille shopping spree. Ikke helt så vildt som sidste uge, men der vart lige et "par" ting jeg sku have inden det var for sent... et natbord, et nyt tv bord og en så lige en ny skrivebordsstol... og da vi nu var der så kunne jeg jo lige købe noget nyt sengetøj og nogle rammer til billeder, samt noget ekstra fotopapir til min nye printer og ekstra støvsugerposer til den støvsuger jeg købte sidste uge (jo jeg huskede det mor). Men før vi tog afsted serverede jeg ellers brunch for Bjerring bestående af rugbrød med spejlæg, brasede kartofler og kyllingefrikadeller, eftersom jeg havde nogle rester fra dagen før. Det faldt i helt god jord hos Bjerring, der jo aldrig siger nej tillgod mad.

Og nu sidder jeg her søndag aften og kigger lidt på den sidste hurdle. Jeg har lige været hos min storebror Kim for at få lidt kinamad (som jeg betalte..tsk) og se lidt CSI, som vi begge har en svaghed for (men det skal være den oprindelige CSI serie, Miami er dødsyg og New York kan til nøds gøre det, men det er bare ikke helt godt nok). Det var helt rart at komme hjemmefra flyttekasserne, men nu er jeg tilbage og skriver selvfølgelig blog.. tsk.. længe leve overspringshandlinger. Nå, arbejdet kalder...

Sikke en uge.. del 1

Hold nu op jeg har haft et program den her uge. Puha, intet under at jeg ikke er helt klar til flytning i morgen (men jeg er altså kommet ret langt, nu jeg selv skal sige det). Men lad mig kort opsummere...

Mandag var jeg i byen med den altid underskønne Anne Læsø og vores alle sammens yndlings folkeskole lærer Bjerring. Ikke nogen vild i gaden agtig tur, men mere en bæverding spille terning på de lokale steder, mens man kyler lidt øl og et par shots ned og bruger nogle ti kroner i en jukebox der ikke har set en opdatering i 10 år. Hep, det bliver snart ikke bedre og mere afslappende end det. Vi havde i hvert fald nogle dejlige sene nattetimer på stud, victoria og til sidst west end.

Onsdag stod i den dårlige smags tjeneste med stor hjælp fra Jennifer. Damn hun har nogle kitchede film.. Her gik jeg og troede jeg havde en mærkelig smag når det kommer til film, men nix, den lille amerikaner slår mig med flere længder. Ii hvert fald havde vi aftalt for længe siden at vi skulle se Breakin 1 + 2. Breakin er en film der blev rimelig stor i de glade 80'ere, hvor electric boogie og breakdance var på sit højeste. Jeg kan huske jeg så dem som ung purk, da jeg selv dansede rundt i hele stuen, forsøgte at spinne rundt på hovedet og kaldte mig mærkelig navne som mr. electric eller noget tilsvarende fjollet. Åh ja, det var de gode gamle dage. Men i hvert fald glædede jeg mig til et gensyn med den film og så den fortsættelse jeg aldrig fik set back in the days. 1'eren var som jeg huskede den, rimelig camp, men faktisk ret fed med masser af god musik, masser af dansemontager og ellers en rimelig godt skruet sammen film. 2'eren derimod var direkte frygtelig. Det var meget tydeligt at den kun var lavet for at lukrere på den første films succes. Der var ingen hiostorie ud over at de tre helte fra nummer et forsøger at redde deres lokale ungdomscenter fra at blive opkøbt for at blive lavet om til et indkøbscenter (hold da kæft en original historie... aldrig hørt før.. hvordan kunne de IKKE få den oscar for amnuskript?). Og så er den så urealistisk. Alt og alle bryder konstant ud i dans. Patienter på hospitaler, parkeringsvagter, læger.. sygt siger jeg, sygt. Men vi sluttede aftenen/natten af med at se john Waters fantastiske 50'er pastiche "Cry Baby" og så den helt utrolig dårlige Xanadu... ak, en aften. Men det var hyggeligt og så havde jeg jo lavet min efterhånden halvkendte rødvin/chili lasagne så Jennifer var helt i topform. Vi var færdige med at se film klokken 4 eller saådan noget. 2 ret gode film og 2 uhyggeligt dårlige film. Ja 50/50 er vel ok, når man nu selv har været ude om det :)

fortsættes senere...

Bilka frenzy!

Jeg har været på shopping massakre. Det kan thomas i hvert fald skrive under på eftersom jeg tvangsindlagte ham og hans nyindkøbte bil til at følge mig til Bilkas fødselsdags tilbuds søndag (hvilket vil sige SIDSTE dag), og set i bakspejlet var det nok ikke den bedste dag at gøre indkøb generelt. Lad mig forklare...

For det første har jeg ikke set så mange mennesker samlet på et sted siden roskilde festivallen, så det er ikke fordi jeg er en novice med store forsamlinger, men det der var vildt. Der var så mange mennesker i bilka at samtlige indkøbsvogne og indkøbskurve var væk, altså i brug. Så for at få en skulle vente på en stakkels familie kom ud for at tømme sin vogn og så få en der... allerede nu skulle vores edderkoppesans haven råbt os ind i hovedet at det her projekt var en dødfødt idé, men thomas og undertegnede iklædte os vores bedste buddistiske mentale sindstilstand og tog tingene en ting af gangen og da det første chok var overstået, begyndte vi faktisk at gå og more os lidt over den groteske situation vi havde tilladt os selv at komme i. men det var godt vi gjorde, for jeg havde faktisk brug for en hulens masse ting til min forestående grænlandsbosættelse og når nu mange af tingene var spritter billigt, så skulle man da være godt dum i kraniet hvis ikke man kunne sige ja til det..

Så vi fik efter et par timer fyldt min indkøbsvogn med ... dvdmaskine, printer, to lamper til stuen, støvsuger, en badevægt, headset, en kikkert til bjergvandring... puha... pause...vent på det ... genopladelige batterier med oplader, en dyne, to hovedpuder, to gange kinky rød betræk til mine sofastole, en fonostik til minijack ledning, "once apon a time in the west" dvd (til 50 kr!!!) og til sidst "dødbringende våben" box sættet... nåja, og en skruetrækker (jeg ved i alle sætter navnet toft ligemed handymand,og det med god grund... not).

Men som den kære læser nok har gættet så fylder et sådan indkøb ret meget. På trods af den anseelige volume, så lykkedes det os alligevel at få plads til det i en vogn, det næste problem var så at få lov til at betale for det. Især når der var flere hundrede mennesker foran os, der havde fået samme idé. vi tog tid fra vi startede køen og det ca 1 time og 28 minutter før vi havde (før jeg havde) betalt. Og det var kun fordi vi på et tidspunkt hoppede over i en anden kø, der var forsvundet under mystiske omstændigheder. Ellers kunne vi have stået endnu.

Vi kom dog helskindede hjem og jeg kan da kun sige tusind tak til den stakkels thomas der stillede op til 5 timers bilka galskab, men uden ham var jeg gået fuldstændig bananas. og så havde jeg nok også haft lidt besvær med at have det hele med i bussen...

Rødvin rødvin rødvin

Ja, min mission om at møde alle mine venner inden jeg skal afsted fortsætter ufortrødent.

Her er det den vidunderlige Sine, jeg har kendt siden 1.g (dvs. siden 1992) der brilliere med sine kamerakunstner. Vi havde i hvert fald en skøn aften med masser af rødvin og masser af snak om de essentielle ting her i verden som venner, rollespil, computerspil (herunder zelda og world of warcraft), tegneserier (den russiske supermand, steen og stoffer, zombier), hjemmesider og så noget kærlighedsnoget, selv om vi nok var mere optaget af diskussionen om computerspil. Nå ja. vi fik oksemørbrad med pommes frites og en bernaise sovs så tyk som et ondt år.. mums.

To dage før var det mig der var gæst men denne gang hos Sisse. Der noget vi faktisk endnu mere rødvin og sad og fablede om kærlighed og venner og rejser (den tøs har været ude og se verden, ingen tvivl om det) det meste af aftenen og natten. Desværre havde jeg glemt mit kamera, så der er ingen billeder her endnu. Det kommer der dog, da hun selv havde et digitalt kamera, som der så lige blev knipset lidt med i tide og utide. Under alle omstændigheder fik vi i hvert fald dejlig lasagne og masser af god rødvin (inklusiv en der smagte lidt af brombær). Så jeg var ikke helt ædru da jeg sku hjem kl 3-4 om morgenen.

Ellers nåede jeg også på Studenterhuset igår aftes efter min middag med Sine. Ak, det sted kommer jeg til at savne. Og det hjalp jo ikke at jeg skulle uddelede første 10-15 krammere da jeg kom ind fordi alle tror det er sidste gang de ser mig. Men de har jo ret, hver gang kan blive den sidste (bare for at lyde lidt dramatisk.. action packed peweee..), så det gælder jo om at nyde det i fulde drag, mens man kan. Og det gjorde jeg så. Hold da op. Klokken var et eller andet over 5 da jeg stavrede ind af døren herhjemme... og mit hovede er lidt ved at tage revanche. Oh well... what else is new?

Poker...suk

Ak, findes der et værre spil end poker når det kommer til manglende pengefornemmelse, fraværd af nogen form for strategisk sans eller generelt held i spil (og nej det giver ikke automatisk held i kærlighed). Ja, poker har aldrig været min stærke side, men det er jo hipt, det er in, det er det de unge de vil ha' og så er det også en halvårlig tradition jeg har haft med gutterne de sidste .. hmm.. 7 år? Måske endda mere endnu.. Det er egentlig ikke fordi vi alle tager det lige alvorligt. Jo bevares, det gør da lidt nas at tabe 150 på en aften, men så er det heller ikke værre. Og underholdningen .. ubetalelig.

For at det skal være en god poker aften har vi brug for et par ting..
A) gutterne, hvilket vil sige brødrene (anders og claus), Thomas og så undertegnede. Derudover har vi haft et par medløbere i tidens løb men det er hovedsageligt bare os der sidder lårerne af hinanden.
B) øl. eller spiritus, men i aftes var det øl.
C) en brødre fejde. Brødrene har det med at gå i clinch med hinanden. Og det er sjovt. Vi snakker altså i poker, ikke fysisk (jeg afviser dog ikke at det også ku være sjovt). De har simpelthen en tendens til at overbyde hinanden helt åndsvagt, fordi de ja.. er brødre.. og så vil de jo sikkert bevise et eller andet med det. Sjovt i hvert fald.
D) Diskussioner en masse. Claus elsker at diskutere. Om alt. Det er fuldstædning ligegyldigt om det er politisk, religiøst, musikalsk etc. Så længe det kan pisse folk af til at tage handsken op og gå i clinch med ham. Det gør vi så...
E) en eller anden vinder. Og vi diskutere videre.

Og det var stort set det der skete i går. Masser af poker, øl, diskussioner, lidt for lidt af de berømte brødre fejder og lidt mere øl. Diskussionsmæssigt blev der diskuteret Gud. Siden Thomas er den eneste overbeviste kristne i klubben, følte Claus jo ligesom det var hans pligt at sætte spørgsmålstegn ved tro i det hele taget. Så der blev diskuteret guds omnipotens eller mangel på samme, hvor mange af sine handlinger man som Kristen kan afskrive som fri vilje og hvor meget gud burde have indflydelse på, og hvis han ikke har indflydelse hvorfor burde man så tilbede en gud uden magt... etc. Jup, tunge sager. Og så diskuterede vi opvækst, samfundstabere, psykopater, men siden ingen aften er fuldendt uden Pia K, så vi kom også forbi den etiske disskusion om hvorvidt at det er okay siden der dør så og så mange om året i trafikken, at håbe hun var den næste der røg. Claus forstår virkelig at stille de rigtige spørgsmål, for den sidste her gav virkelig grobund for en diskussion, da vi sad uden for tivoli klokken 3.30 om natten (vi var løbet tør for øl omkring klokken halv to og istedet for at gå i byen fandt vi nogle flere øl og en bænk).

Alt i alt en fin aften.. men lige nu... tømmermænd.

Dun dun duuuun..

Så er det officielt. Jeg har fået alle papirerne og aftalt datoerne. Der er ingen vej uden om (med mindre jeg ikke sender min kontrakt tilbage selvfølgelig). Så nu er det bare at tage en dyb indånding og holde tungen lige i munde.

Men datoerne er som følger... jeg flytter den 21. august, hvilket vil sige jeg flytter alt mit lort ind i en stor container et eller andet sted, der så sejler til Grønland. Men jeg rejser først derop den 31. august, hvilket måske er lige lovlig sent eftersom jeg skal starte den 1. september, men det var ikke mig men den grønlandske repræsentation, der har bestilt rejsen, så de må jo have haft sine grunde... yrk. Men det giver mig i hvert fald 10 dage som husvild, hvilket betyder at jeg nok tilbringer noget tid i København hos mine forældre den sidste tid og besøger folk på Djævleøen. Ja, jeg ved det godt.. men man kan altså godt have venner derover (også selv om de snakker mærkeligt).