Nå det var så den jul. Jeg er nu hjemvendt til grønland, men rigtig hjemvendt er jeg nu ikke helt. Jeg sidder på et hotelværelse i Sisimiut og har lige overstået første dag af pædagogikum. Så Maniitsoq må vente til den 13. og internettet bliver også lidt restringeret siden det koster mig 80 kroner for en time. Typisk hotel priser, men heldigvis er der en risiko for at jeg kan få ATI til at betale for det når jeg kommer hjem igen.
Men julen har gået godt i år. Jeg ankom mandag ikke helt efter planen. Det vil sige vi landede klokken 2.58 om natten og ikke klokken 19.35, men bare det at jeg faktisk ankom var nok til at jeg vil kalde det en nogenlunde succes for luftfartselskaber overalt i verden, hvis bare det ikke var fordi at da vi så endelig var ankommet til lufthaven så lige skulle vente en time og fyrre minutter på min bagage. Det var eddermanme skod. Jeg var træt, jetlagged og små irritereret og så skal man vente i evigheder på sin bagage. Hvis så bare der var nogen til at informere dig om at det kommer til at tage lang tid eller io det mindste forklare hvorfor der er konkurrence i at være Danmarks langsomste lufthavn… Men ingen information, kun trætte passagerer.
Lige så lang og træls mandag var, lige så dejlig blev tirsdag, for jeg sku jo se Camilla igen. Suk. Den pige har virkelig smeltet mit hjerte og tirsdag var dagen vi skulle have helt for os selv i hendes lejlighed. Selv hendes bofælle havde været så flink at være væk til onsdag så det bare var Camilla og undertegnede. Men før vi kom så langt kidnappede jeg hende lige hen til min fars bank hvor der var reception for de skulle præsentere deres nye logo og holde noget jule tamtam for kunder og ansatte og noget. Så kunne jeg jo lige vise ansigtet, se min far og mor og introducere min store kærlighed. Lad os bare sige at slipse armeen var mødt talstærkt frem og gløggen var stærk, men det var dejligt at se dem igen. Og Camilla var dejlig som sædvanlig. Vi hang der en halv time og sneg os så væk for at få os noget alene tid hjemme hos Camilla. Og det gjorde vi så. Det næste der skete spoler vi lige let og elefant over, men lad os blot sige at vi kom i tanke om omkring klokken 22.30 at vi vist nok skulle have noget aftensmad. Så vi hentede pizzaer, pomfritter og cola og lagde os under dynen (igen) med en film og slappede helt af. Og så spoler vi igen. Jeg er jo gentleman.
Onsdag var vi i biffen (vi her er camilla og mine forældre) og se den nye james bond og hald da op – KICK ASS! Den var eddermanme godt skruet sammen. Lækker lækker lækker. Torsdag besøgte Camilla og mig Signe, Kasper og min yndlingsniece Martha. Den lille pige får stadig mit hjerte til at smelte på to sekunder. Så Camilla måtte se sig udkonkurreret for en aften, hvor jeg lavede modellervoksfigurer og diskuterede moskusokser med Martha. Jeg havde en gave med Martha, en lille moskusokse bamse og efter vi havde set billeder af moskusokser på nettet skulle vi jo finde et navn til oksen. Først mente hun den skulle hedde Martha, men da vi så fandt ud af det faktisk var en dreng var det nok ikke så hensigstmæssigt. vi kom alle med mere eller mindre opfindsomme forslag, indtil Martha endnu engang skar igennem og konstatere at den skulle hedde Gustav. Så nu er der en moskusokse ved navn Gustav i Sorgenfri. Der kan man bare se. Efter vi havde lagt Martha i seng, var det tid til at de voksne skulle lege eftersom Signe og Kasper havde investeret i den nye Nintendo Wii maskine hvor man skal være en hel del mere atletisk og aktiv en samtlige gamle maskiner hvor man bare sidder med en dødssyg kontroller. Her skal man nemlig svinge, slå, kaste sig til siden og virkelig bruge kroppen. Spørg bare tøserne hvordan de havde det efter 3 gange 3 minutters boksekamp mod hinanden. Med slet skjult stolthed kan jeg da lige indskyde at Camilla vandt med dommerstemmerne 2-1. Til gengæld fik jeg så læsterlige tæsk af Kasper. To gange i træk. Det var i hvert fald en super hyggelig aften, som det nu altid er hos dem. jeg hørte desuden af Gustav var kommet med i børnehave den næste dag, hvor Martha havde pralet med at moskusoksen Gustav havde hun fået af
sin René og at de andre børn havde ikke en René. Altid dejligt at være populær, hehe.
Fredag besøgte vi Camillas forældre. De var søde. Eller det vil sige at de
er søde. Det er faren der laver maden i huset og det må siges at være en glimrende fordeling for det ku han da godt finde ud af. Mmmmmm… Camilla fortalte at hendes mor vist ikke begår sig så godt i et køkken, så det lyder lidt som min far, der stadig praler af han var ugens kok i 1971 eller noget, da han var guide i spanien. Det var vist nogle ananas marinerede grillbøffer, men siden han kun praler og aldrig har lavet dem for os, så vil jeg tillade mig at betvivle hans madgener. Nå men vi overnattede hos den hyggelige familien Kofoed Sørensen og næste dag (den 23. dec) var jeg afsted mod den jyske hjemstavn i Hobro, familien og gaver.
Julen varer længe og koster mange penge siger man, men jeg synes nu egentlig julen var rimelig hurtig overstået. Nu startede den jo også først familiemæssigt den 23. og var over igen den 25. december. Den 26..tog mine forældre tilbage til Kbh og overlod huset i Hobro til mig, men det kommer jeg tilbage til. Det var i hvert fald en dejlig jul. Stille og rolig og ret så meget fuldstændig som vi plejer, men det er da altså noget så ufatteligt trygt ved. Vi ved hvad der sker, vi ved hvad vi skal have at spise, vi ved min storebror får mandlen og vi ved næsten på forhånd hvad det er vi får i gaver. Og hvor var det bare afslappende. Selv var det en ret indbringende jul. Ikke at jeg fik en stor gave til en million, i år var det mere en masse små gaver, der i hvert fald også løber op. Bøger, dvd’er, cd’er og et enkelt spil blev det til. Ja jeg fik super deluxe udgaven af tegn og gæt af min storebror. Ikke noget jeg havde ønsket mig, men jeg glæder mig usigeligt meget til at spille det med de andre lærere i vores lille spilleklub, men damn hvor var det nok lige den mindst fikse gave næst efter en kummefryser man kunne få med sig størrelsesmæssigt til grønland i en kuffert (jeg endte på 13 kilos overvægt der kom til at koste mig 723 kroner, men det var nu ikke kun spillet skal det dog siges). Jeg selv havde små gaver med, mest af alt tupilakker, stenfigurer og et par hæklede håndledsvarmere med perlemønster til min mor. Gaver var der i hvert fald nok af og næste dag var der stor frokost med alt for meget mad som sædvanlig, og om aftenen var der så den obligatoriske gamle bysbørn går i byen i Hobro, som jeg deltog ret aktivt i sammen med Thomas. Og kendte ansigter var der nok af. Og øl. Men det var i hvert fald hyggeligt og jeg endte med at få et lift hjem klokken 4 om morgenen af masbas (min ekses lillebror) der blev hentet af lillesøster Mette. Sjovt nok lignede hun sig selv selv om jeg ikke har set hende i en otte ti år.
26. stod så i tømmermændenes tegn (det var faktisk ikke så galt) og så kom Camilla fa det sjællandske i tog for vi skulle nemlig lege mand og kone i en uges tid helt for os selv der i udkanten af Hobro, hvor vi kunne få det hele for os selv. Og det var en dejlig uge. Generelt slappede vi bare af og nød hinandens selskab, jeg lærte at lave vegetarmad, vi så en hel sæson af scrubs og så spoler jeg lige lidt igen for hygge det skulle vi da. Derudover så var vi også til frokost hos min farmor, der var ved at gå ret så meget i panik over at Camilla var vegetar, for hvad spiser sådan nogle? Efter jeg fortalte at æg og ost var et hit kunne hun slappe af og så gik det jo faktisk ret fint. Vi fik også gæster fra Norge, da mine to kusiner Marianne og Elin og så Mariannes danske kæreste Mads kom forbi til middag. Nu er kæresten Mads både sindig jyde og svineavler, men det så faktisk ud til at han nød vores vegetarmad og min farmors legendariske wienerbrød satte prikken over i’et på endnu en dejlig aften.
Nytårsaften blev for ottende år i træk holdt sammen med brødrene Hansen (Claus og Anders) og Thomas og selvfølgelig Anders’ kæreste Tanja og Claus’ bedre halvdel Karungie og deres lille 9 måneder gamle bebs Rosa. Snak lige om en heartbreaker. Men før den fest løb af stablen havde camilla og jeg lige været til at lille formiddags arrangement på studenterhuset. Skønt at være i sin dagligstue igen (det er det vi plejer at kalde studenterhuset og dens dejlige sodamøbler). Og de var der jo alle de gamle dejlige gale aktivister. jeg fik uddelt knus til højre og venstre og fortalt lidt her og der, men kunne jo ikke så godt dvæle ved en enkelt for der var jo så mange der skulle hilses på. Men jeg nåede runden og ingen vi tog til Claus og Karungie for at hjælpe dem med madlavingen, så nåede vi lige omkring Sine og Thomas. Jeg ville også have sparket mig selv hårdt over skinnebenet, hvis ikke jeg havde nået dem, hvilket igen giver mig endnu dårligere samvittighed over at jeg faktisk ikke nåede at se Ruddi og Line og drengene. Så lad mig da lige sige et stort undskyld til dem. Det er jeg altså ked ad. I får topprioritet når jeg kommer hjem til sommer igen. Det lover jeg. Amar, halshug. Det vil sige topprioritet næst efter Camilla. Sorry.
Men Nytårsaften blev en ordentlig fest med tre retter mad, vegetariske alternative der blev en hård konkurrent til selve vores hovedret, vildsvine køllen, jeg nu synes var ret så fantastiske, men den fik altså kamp til stregen af Camilla og Karungies spinatpirogger. Derudover var der rødvin, mere mad, øl, kransekage, diskussioner (claus elsker en god debat) champagne, hygge, 80 års fødselsdagen, alt for meget snak om gamle tider (som sædvanlig), et lille videoindslag med os som 17 årige (lidt pinligt med mig på saxofon, men nu er der i hvert fald ikke rigtig noget der kan overraske Camilla) og vi sluttede natten af med en lille improviseret koncert med Ugly Duckling and his remaining friends from outer space (vores lille barberquartet vi har spillet on-off med de sidste 12 år). Alt i alt en fantastisk aften/nat og klokken 6.25 tog Camilla og jeg det første tog hjem til Hobro, sov ud og slappede af resten af dagen, for dagen efter at gøre lidt rengøring og så vende næsen hjemad mod det københavnske.
Her gik de sidste dage med lige at nå at hilse på Shurjeel og Gabby (de alle raller sidste jeg manglede at se, altså bortset fra Ruddi, og så alle de andre jeg har glemt, undskyld), nyde de sidste dage med Camilla og mine forældre og nu sidder jeg så minus 4 timer på et hotel værelse i Sisimiut og savner jeg alle sammen. Og så bliver det ret mærkeligt at sove alene i nat. Ja, jeg kan jo lige så godt begynde at glæde mig til at Camilla kommer til Grønland og besøger mig til påske. Gud, hvor jeg dog elsker den tøs.
