Det er nu mandag formiddag og jeg sidder i kangerlussuaq og venter på mit fly til kbh, der desværre er forsinket. Så længe det kommer og flyver igen med mig ombord, så går det nok det hele. Jeg var godt nok lidt bange for at det ikke skulle lykkedes at komme fra Maniitsoq her i dag. Der var god vind, sne og overskyet, ikke lige frem ideelt for en indflyvning. Men ca. 20 minutter forsinket ankom flyet og lettelsen var til at mærke for de ventende passagere, mig selv inklusiv. Vi skulle så lige omkring Sisimiut før ankomsten til Kangerlussuaq, men det kunne vi ikke. Der var simpelthen alt for dårligt vejr i Sisimiut til vi fik lov til at lande. Vind med hastighed op til 45 knob var lige i overkanten, så der er nogen der ikke kommer hjem derfra i dag. Surt. Men det er jo slet ikke det, den her blog skal handle om. Der var jo noget med en julefrokost, jeg lovede at skrive noget om. Faktisk lovede jeg vist at jeg skulle skrive den allerede i lørdags, og jeg fik da også begyndt, men det at lave ingen ting overhovedet fik alligevel top prioritet og jeg blev ikke færdig. I kan da lige læse mit lørdags skriblen.
”Av… mit… hoved. Ja jeg er stadig ikke helt kommet mig over mine tømmermænd, men jeg har ikke længere kvalme og det er faktisk lykkedes mig at spise noget (frysepizzaer igen igen yay). Jeg skal dog ikke bevæge mig for hurtigt for så få man den der hammer banket ind lige mellem øjnene igen, og det selv om jeg allerede har taget to hovedpinspiller.
Dagen er gået med at lave absolut så lidt som overhovedet muligt. Så Pikmin på nintendoen og scrubs på dvd’en har været i høj kurs. Jeg har dog været uden for, da jeg var løbet tør for sodavand. Ja jeg ved det, dårlig planlægning. Man tager ikke til julefrokost uden at have ”dagen derpå back up” klar.”
Sådan var ordene i lørdags. Ja, jeg havde det faktisk ret elendigt. Det bunder nok i bund og grund i det faktum at jeg er blevet en svagpisser. Så er det sagt. Der var en gang man kunne drikke uanede mængder af alkohol uden at lige skulle drikke en cola for lidt ligevægt, drak lidt mere og så lidt til og derefter cyklede hjem langs togskinnerne plørestiv, væltede på cyklen og stod op næste morgen for at skulle øve fyrkatspil på et eller andet ukristeligt tidspunkt. Det kan jeg bare ikke mere. Hverken drikke meget, cykle i beruset tilstand eller stå op næste morgen som om intet var hændt. Jeg er kommet til det stadie i mit liv hvor der ikke skal så pokkers meget til før mit overjeg kicker ind og begynder at beklage sig ”nu har du da vist lige fået rigeligt indenbords” og det krydres så med et mindre psykosomatisk kompleks der hedder ”hvor jeg nu mener jeg har fået for meget må det betyde at jeg så også skal have kvalme… nå men så her, nu har du kvalme” og siger overjeg’et ”der kan du selv se, du har kvalme, du er jo alt for fuld, gå dog hjem”. Og det gør jeg så. Som regel. Under alle omstændigheder vågner jeg altid op næste morgen og har det rigtig skidt.
Crap. Har lige fået at vide over intercommen at flyveren ikke kan lande endnu pga. glat landingsbane, men at vi vil få yderligere oplysninger om 20 minutter. De har bare at lande ordentligt og få mig med.
Selv Julefrokosten var fin og rigtig hyggelig og dejlig.
----
Ok det var vildt. Jeg havde lige skrevet overstående sætning og hvem støder jeg på her i lufthavnen? Mikkel. En af min helt gamle legekammerater fra Fjordparken og en jeg gik i parallel klasse med. Det er eddermanme syret. Så ham har jeg lge fået en god snak med. Han bor i Nuuk og har gjort det i halvandet år sammen med kæresten og deres lille søn, Anton, der er 2 år. Og lad os bare sige at Anton har godt ild i røven, men sød er han. Mikkel og familie skal til Hobro og fejre jul, så mon ikke jeg ser ham der lidt senere.
Udover det er flyet endelig landet, så det ser ud til at jeg kommer af sted i dag. Forsinket, men det er da bedre end slet ikke at komme af sted. Tilbage til julefrokosten.
Festen var som sagt fin, selv om der ikke lige var så mange man havde regnet med. Der var dækket op til 24 men som dagen fremskred fandt vi ud af at vi nok nærmere blev 12, så vi amputere bordet lidt så det ikke så helt ud som om at ingen gad være der. Selv om vi ”kun” var 12 betød det ikke at vi lavede mindre mad. Nix. Mad havde vi nok af. Omkring klokken 17.30 satte vi os til bords og begyndte i det helt umenneskelige fråseri og nej hvor var det godt. Fiskeret, frikadeller, flæskesteg, medister, flødekartofler, grønkål og så videre og så videre. Det skal siges at vi gjorde en indsats, men vi fik altså ikke bugt med den anseelige mængde mad. udover maden var der naturligvis øl, sodavand, rødvin, hvidvin, vodka og til sidst snaps, masser af snaps. Der var både rød aalborg, porse, dild snaps, juleakvavit og export snapsen. Jo, snaps var ikke det vi manglede. Og igen må det siges… vi gjorde en indsats. Men jeg forsøgte ikke blande alt for meget, så øl og snaps bestod min væske balance af det meste af aftenen, kun lige suppleret med en enkelt cola lidt sent på aftenen.
Efter mad var der gaver først fra ATI til os. Vi fik hver en kurv med en snild blanding af slik, frugt, en lommekniv (den er ret sej) og en lille papirlap med et billede af en 1gb memorystick. Masanti havde dem ikke lige hjemme, men så snart de kommer hjem, så får hver af lærerne en, så det er jo ikke særlig ringe endda. Derefter fik vi gaver fra vores nisseven. Hende jeg skulle give en gave kom ikke til festen, hvilket da er lidt ærgerligt, men så længe der var en gave til mig, var jeg glad. Og det var der. Jeg fik en drinks shaker, så nu kan jeg lave en ond white russian, men i må komme til grønland for at smage den… Og så fik jeg en julet vin holder. Sådan en nissemand der holder vinflasken i en skæv vinkel på ryggen. Han fik så lov til at holde min flaske rød aalborg resten af aftenen. Derudover var der spæde forsøg på at lære grønlandsk folkedans, lange diskussioner om musik, Hobro det viser sig at min forstander er fra Onsild og har gået på nordre skole ligesom mig, ja verden er lille nogen gange), indianer/egyptisk dans om juletræet og mere snaps. Og øl. Og snaps.
---
Nå nu er klokken 14.00 og vi har stadig ikke forladt Kangerlussuaq. Vi kom godt nok ud i flyveren lidt over time forsinket, men så ventede vi der en times tid, før kaptajnen meddelte at vi ikke kom af sted lige med det samme pga. af vejret. Der sner meget lige nu og siden temperaturen er på mellem -2 og -6 er det er tung tøsne agtig konsistens, der ikke godt for hverken startbanen eller flyet. Og den bliver bare ved med at falde. Vi gik af flyet med en melding om at vi gør et forsøg igen om fem timer, hvilket nu vil sige 4 en halv. Hvis det så lykkedes der, ankommer jeg en gang klokken 2 i nat i kbh. eller lignende. Og det er kun hvis vi kommer af sted. Ellers hedder det overnatning i Kangerlussuaq og et forsøg igen i morgen tidlig. Man jeg håber jeg ankommer i nat, eftersom planen hed at tilbringe hele dagen og natten med Camilla i morgen. Det er jo noget jeg sådan set helst ikke vil gå glip af nu jeg ikke har set hende i 4 måneder… suk. Men igen, det er jo ikke noget man kan hidse sig op over. Det er Grønland og vejret er bare noget man må affinde sig med. Ærgerligt, men shit happens. Nu har jeg da i det mindste fundet ud af at der er trådløst net (som man selvfølgelig skal betale dyre domme for) så nu kan jeg da opdatere bloggen og ellers lige skrive mail og advare nogen om den forsinkede ankomst.
Det bliver en lang dag.
mandag, december 18, 2006
fredag, december 15, 2006
Julefrokost part 1: forventningens glæde
Så er det lige ved at være den store årlige julefrokost her på ATI. Traditioner skal holdes i hævd og nye skal indledes. Og midt i det hele står jeg og forsøger at passe ind i hele den her storm af aktivitet (og stortrives naturligvis).
Ja vi har haft sidste skoledag for eleverne, hvilket i sin simpelhed betød at vi havde et morgenmads arrangement klokken 9.00 til 11.00 (selv om det kun varede til 10.00). Her fik vi lige en bid morgenbrød, sang en julesang på grønlands der gik så langsomt at selv jeg kunne følge med, forstanderen holdt en tale og Anna Marie uddelte præmier i en tegneseriekonkurrence hun havde holdt. Det handlede om at eleverne i dansk skulle lave en tegneserie over ”ondskaben” den svenske roman (og film) og den bedste vandt 300 kroner, næstbedst 200 og 3. bedst 100 (tror jeg nok). Næste alle eleverne var med i konkurrencen og både elever og ansatte på ATI havde stemt på deres favorit. Og det var med slet skjult stolthed at Ujuunnguaq (en af mine elever fra B) modtog førsteprisen. Men han er nu også ret god til det der med at tegne. Efter mødet skulle jeg ordne forskellige ting før jeg skulle på Brættet for at tage billeder til noget interview af gamle elever som vi er ved at køre i stilling, og siden bestyren dernede er en gammel elev, skulle der lige ordnes inden jul. Derefter var der online møde for supportere på www.eforum.gl, hvilket jeg jo er. Så det var fra klokken 12.00 og halvanden time frem. Og så skulle der også til at forberedes julefrokost.
Nu spurgte kontoret/ledelsen til sidste personalemøde efter frivillige der kunne lave noget mad hist og her og langt de fleste er gode til at hoppe ind og lave hint og meget. Selv havde jeg ikke lige meldt mig indtil jeg hørte at de stadigvæk manglede en til at lave frikadeller. Og jeg kan jo lave en meeeeaaaaan frikadelle (tak mor), så den meldte jeg mig på. Kontoret købrte jo alt ind, det eneste jeg skulle gøre var at lave skidtet og så stege det. Og det er så gjort nu. Vi har nemlig et køkken ovenpå og der har der været gang i kødgryderne de sidste mange timer. Og damn det er hyggeligt at stå fem mennesker i et lille rum, men mados over det hele og en god julebajer i hånden. Så er livet altså hver at leve. Og frikadellerne er blevet rigtig gode, Anna Marie er ved at lave hendes (har jeg ladet mig fortælle) legendariske og meget traditionsrige fiskeret, hvilket er lidt alt godt fra havet lettere stegt og derefter i fad med lidt fløde i ovnen. Lad os bare sige det så rigtig godt ud. Derudover er der flæskesteg og lammesteg i ovnen og en anden anretning med noget fisk i krabbeskjold… mmmmm…. Lad os bare konstatere at jeg ikke komme til at gå sulten i seng (med mindre jeg bliver for længe oppe). Nej, jeg tror ikke vi kommer til at mangle noget heroppe i det kolde nord. Og der er rigtig koldt for tiden, ca en minus 11-14 grader plus lidt vind.. prrrrhh..
Andre ting inden jeg må op og se hvordan det går i køkkenet (der er en time inden vi starter festen)… Søren er ankommet til Maniitsoq. Søren er Anna Marie og Christians søn, de har snakket meget om. Nu er han ankommet til en 3 ugers juleferie heroppe. Det er jo rart at se giraffen som man siger. Han virker i hvert fald rigtig rar, men nu har han jo også nogle dejlige forældre.
Derudover er min påklædning i aften lidt casual cool, med almindelige cowboybukser, min fine vinrøde skjorte og min grønne velour jakke. Hvis ikke det er julet så ved jeg ikke hvad.
Orv ja, vi har jo op til det her julefrokost haft en juleven vi skulle købe en gave til og lægge under træet. Min juleven er Susanne (ja hun læser nok ikke det her inden pakkerne uddeles så det tør jeg godt skrive), hende læreren der er sygemeldt. Håber hun kommer i aften, men regner med det gør hun siden hun kom kort til afslutningsmorgenmaden. Jeg har købt et rødt blinklys til hende, sådan et der ligner lidt en ambulance eller politi noget. Mest fordi hun før har klaget over nogen af eleverne ikke opførte sig ordentligt. Indlagt i pakken har jeg så skrevet en brugsansvisning der siger nogenlunde:
1) Indsæt batterier
2) Skal tændes hvis elever bliver dumme, larmer, trælse.
3) Nyd stilheden
Tænkte sådan lidt blink blink kunne hjælpe hende lidt. Men hun kan heller ikke få at vide at det er fra mig (med mindre jeg siger det selvfølgelig) for på pakkerne skal man skrive ”til [indsæt navn her] fra Julemanden”. Så det er total hemmeligt. Glæder mig lidt til at se hvad jeg får.
Obs obs obs. Har glemt at sige at jeg faktisk har bestemt mig for at starte på pædagogikum. Så samme dag jeg kommer fra DK igen (den 4,. Januar) skal jeg direkte til Sisimiut. Og der kender jeg allerede 2 der har egne hundespand så mon ikke jeg endelig for en tur på hundeslæden? Skriver lidt mere om det senere.
Nå men det er vist nok fra mig for nu. Må hellere til at gøre mig lidt mere klar. Jeg skriver engang igen i morgen, når jeg er kommet mig over de værste tømmermænd.
Knus.
Ja vi har haft sidste skoledag for eleverne, hvilket i sin simpelhed betød at vi havde et morgenmads arrangement klokken 9.00 til 11.00 (selv om det kun varede til 10.00). Her fik vi lige en bid morgenbrød, sang en julesang på grønlands der gik så langsomt at selv jeg kunne følge med, forstanderen holdt en tale og Anna Marie uddelte præmier i en tegneseriekonkurrence hun havde holdt. Det handlede om at eleverne i dansk skulle lave en tegneserie over ”ondskaben” den svenske roman (og film) og den bedste vandt 300 kroner, næstbedst 200 og 3. bedst 100 (tror jeg nok). Næste alle eleverne var med i konkurrencen og både elever og ansatte på ATI havde stemt på deres favorit. Og det var med slet skjult stolthed at Ujuunnguaq (en af mine elever fra B) modtog førsteprisen. Men han er nu også ret god til det der med at tegne. Efter mødet skulle jeg ordne forskellige ting før jeg skulle på Brættet for at tage billeder til noget interview af gamle elever som vi er ved at køre i stilling, og siden bestyren dernede er en gammel elev, skulle der lige ordnes inden jul. Derefter var der online møde for supportere på www.eforum.gl, hvilket jeg jo er. Så det var fra klokken 12.00 og halvanden time frem. Og så skulle der også til at forberedes julefrokost.
Nu spurgte kontoret/ledelsen til sidste personalemøde efter frivillige der kunne lave noget mad hist og her og langt de fleste er gode til at hoppe ind og lave hint og meget. Selv havde jeg ikke lige meldt mig indtil jeg hørte at de stadigvæk manglede en til at lave frikadeller. Og jeg kan jo lave en meeeeaaaaan frikadelle (tak mor), så den meldte jeg mig på. Kontoret købrte jo alt ind, det eneste jeg skulle gøre var at lave skidtet og så stege det. Og det er så gjort nu. Vi har nemlig et køkken ovenpå og der har der været gang i kødgryderne de sidste mange timer. Og damn det er hyggeligt at stå fem mennesker i et lille rum, men mados over det hele og en god julebajer i hånden. Så er livet altså hver at leve. Og frikadellerne er blevet rigtig gode, Anna Marie er ved at lave hendes (har jeg ladet mig fortælle) legendariske og meget traditionsrige fiskeret, hvilket er lidt alt godt fra havet lettere stegt og derefter i fad med lidt fløde i ovnen. Lad os bare sige det så rigtig godt ud. Derudover er der flæskesteg og lammesteg i ovnen og en anden anretning med noget fisk i krabbeskjold… mmmmm…. Lad os bare konstatere at jeg ikke komme til at gå sulten i seng (med mindre jeg bliver for længe oppe). Nej, jeg tror ikke vi kommer til at mangle noget heroppe i det kolde nord. Og der er rigtig koldt for tiden, ca en minus 11-14 grader plus lidt vind.. prrrrhh..
Andre ting inden jeg må op og se hvordan det går i køkkenet (der er en time inden vi starter festen)… Søren er ankommet til Maniitsoq. Søren er Anna Marie og Christians søn, de har snakket meget om. Nu er han ankommet til en 3 ugers juleferie heroppe. Det er jo rart at se giraffen som man siger. Han virker i hvert fald rigtig rar, men nu har han jo også nogle dejlige forældre.
Derudover er min påklædning i aften lidt casual cool, med almindelige cowboybukser, min fine vinrøde skjorte og min grønne velour jakke. Hvis ikke det er julet så ved jeg ikke hvad.
Orv ja, vi har jo op til det her julefrokost haft en juleven vi skulle købe en gave til og lægge under træet. Min juleven er Susanne (ja hun læser nok ikke det her inden pakkerne uddeles så det tør jeg godt skrive), hende læreren der er sygemeldt. Håber hun kommer i aften, men regner med det gør hun siden hun kom kort til afslutningsmorgenmaden. Jeg har købt et rødt blinklys til hende, sådan et der ligner lidt en ambulance eller politi noget. Mest fordi hun før har klaget over nogen af eleverne ikke opførte sig ordentligt. Indlagt i pakken har jeg så skrevet en brugsansvisning der siger nogenlunde:
1) Indsæt batterier
2) Skal tændes hvis elever bliver dumme, larmer, trælse.
3) Nyd stilheden
Tænkte sådan lidt blink blink kunne hjælpe hende lidt. Men hun kan heller ikke få at vide at det er fra mig (med mindre jeg siger det selvfølgelig) for på pakkerne skal man skrive ”til [indsæt navn her] fra Julemanden”. Så det er total hemmeligt. Glæder mig lidt til at se hvad jeg får.
Obs obs obs. Har glemt at sige at jeg faktisk har bestemt mig for at starte på pædagogikum. Så samme dag jeg kommer fra DK igen (den 4,. Januar) skal jeg direkte til Sisimiut. Og der kender jeg allerede 2 der har egne hundespand så mon ikke jeg endelig for en tur på hundeslæden? Skriver lidt mere om det senere.
Nå men det er vist nok fra mig for nu. Må hellere til at gøre mig lidt mere klar. Jeg skriver engang igen i morgen, når jeg er kommet mig over de værste tømmermænd.
Knus.
tirsdag, december 12, 2006
seje halstørklæder, (for) søde frysepizzaer og duelighedstegn i kamelæon
Nå men nu kommer der en af de her ”nøj hvor er det egentlig sket meget siden sidst” blogge. For når man begynder at tage de små ting, så hober de sig lidt op efterhånden som man glemmer at skrive dem ned, og når man så gør, fylder de lidt. Nok snak, skriv for sulan.
Jeg har været til MUS i dag. MUS står for Medarbejder Udviklings Samtale, hvilket vil sige at det er et møde mellem medarbejderen (mig) og ledelsen (Per og Pia) hvor vi eller rettere sagt jeg fortæller hvordan jeg synes det går i forhold til en masse spørgsmål de har stillet på forhånd (fik dem på papir sidste uge). Det er spørgsmål om hvordan indeklimaet er, om ens ”værdisæt” stemmer overens med elevernes, hvordan det går internt med lærerne, om ens arbejdsopgaver (for mig er det f.eks. både lærer, it-trainie for skolen, supporter for e-forum, film klub mand, netspils entusiast, og designer af power point og håndbøger) og det svarer til ens ønsker/tid. Det kan også være hvis man ønsker noget for fremtiden, kurser og alt muligt andet. Plus at man også for en feedback fra ledelsen om hvordan de nu lige synes man klarer sig i det store hele. Nu er jeg jo ikke den der stod bagerst i køen når de uddelte snakketøjet så vores møde tog omkring 3 timer. Jepper. Men ved endt møde havde vi vist også dækket det der skulle dækkes, og jeg havde fået tilbudt at begynde mit pædagogikum allerede her til januar. Det er et halvandet års kursus i undervisnings teknik mm arbejdsgiver skal tilbyde undervisere inden 4 år efter ansættelse. Så i princippet behøvede de ikke at tilbyde mig det, da jeg er på en 3 årig kontrakt, men siden jeg selv udtrykte en lettere bekymring for min manglende teoretiske ballast på undervisningsfronten, synes de at det var måske en god idé. Problemet er bare at jeg skal bestemme mig hurtigt. Kurset starter en gang om året og det er altid i januar, så egentlig er jeg sent ude. Og det er vist oven i købet den 4. januar, der selvfølgelig er den samme dag jeg kommer hjem fra DK, så måske bliver det lidt forjabbet denne gang. Jeg vil lige kigge lidt på den i morgen og så bestemme mig. Det kan jo være jeg slet ikke kan nå at være der, så giver det ligesom sig selv.
For at tale om noget helt andet… frysepizzaer..mmmmmm… Har lige fortæret min nummer to på to dage. De har været væk fra fryseboksene i de to brugser jeg frekventerer jævnligt, så min søndags-nu-orker-jeg-ikke-at-lave-mad-fryse-pizza har været helt ude af billedet, til min store skuffelse. Nu var der ankommet nye forsyninger til den lille pissifik, så der blev fluks indkøbt 3 hvor der nu kun er en tilbage. Ja ja, jeg ved godt hverken i dag eller i går var søndag, men jeg blev bare så … glad og havde så meget lyst til pizza. Men deres udgave af hawaii (skinke + ananas for ikke kendere) var ikke helt til UG+, lidt for sød.
Nå ja, jeg er begyndt at gå til noget. Udover grønlands altså. Jeg er begyndt at gå til Duelighedstegn i Sejlads!!! Føler mig tilbage til spejderne hvor man skulle tage duelighedstegn i bål og knob og hvordan man snildest undgår at hakke fingrene af når man hugger brænde. Så fik man sådan en fin lille stof satan man så skulle sy på sin spejder dragt (jeg var naturligvis blå spejder). Men jeg er begyndt på det hersens kursus, og damn, det er altså ikke for småbørn. Der er eddermanme meget at huske på. En ting er hvordan man håndtere et kompas (har duelighedstegnet fra spejder så det kan jeg), men lægge en kurs, tyde sytten tusind forskellige afmærkninger på kortet, modregne afdrift fra søndenvind og strøm og alt muligt andet… puha. Men det er lidt sejt at kunne fyre noget af alt det her af, ”ja det er helt klart en isoleret fareafmærkning der er der bagbord, men husk nu at når retning for indgående altid er fra søen ind mod havnen vil den i realiteten lægge styrbord for dig, om du kommer fra land”, for bare at tage et eksempel. Og jo jeg har styr på styrbord og bagbord. Men der er vist også de to eneste maritime udtryk jeg har under bæltet indtil videre. Derudover har jeg investeret i bøger som ”Afmærkninger af danske farvande” og købt en sej enhåndspasser og sådan noget cool udstyr så man kan få det til at se ud som om man har forstand på det der sejlads noget. Jup. Kamelæonen René slår til igen. Det gælder bare om at have de rigtige rekvisitter.
Så har jeg fået pakker i dag. Hurra, endelig. Men jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal mene om det grønlandske postvæsen. For det der skete var lige som sidst at jeg efterhånden mister tålmodigheden når jeg ved at der er pakker på vej og de burde være der sidste uge. Jeg går ned på posthuset (efter at have tjekker postkassen for sedler om at der er ankommet noget, hvilket der ikke er) og siger ”halløj, er der rigtigt at der ikke er kommet noget til mig?” og så går de bagved og kigger og kommer ud med en hel favnfuld. Det kan godt ske de først er kommet med flyet lige i dag og at de så ikke er kommet videre i systemet, men det kan også godt være de var kommet fredag og ikke kommet videre i systemet. Jeg ved det ikke, men imponeret er jeg ikke endnu. Postvæsenet er dog heller ikke under de bedste vilkår. På flyveren har passagerer prioritet over postsække, og først efter postsække kommer pakker. Så har du en pakke og der er mange passagerer, så ryger pakken først på næste fly. Det er da godt at folk kommer frem, men det er eddermanme ikke fedt at vente på en pakke fordi flyselskabet har lavet overbooking eller noget. Når det kommer til mine pakker, er jeg ret utålmodig, men der kan jo være jeg en dag værdsætter deres prioritet når mit fly ikke kunne lande et eller andet sted, og jeg alligevel for lov at komme med flyet næste morgen på trods af overbooking. Ja, hindu køerne bræger lidt af mig lige nu. Ak, nu kom jeg til at brokke mig igen. Brok brok brok. Så stop mig dog. Tsk. For det var en god dag. Jeg fik jo mine pakker (det vil sige mangler stadig to), masser af dvd’er der var en fødseldagsgave til mig selv, samt et halstørklæde fra min mor (og far, men jeg tvivler på han var med på indkøb, den travle stakkel). Og det må jeg sige. Imponerende. Jeg sagde til min mor at jeg ønskede mig et halstørklæde der ”var langt som et ondt år og i lige så mange farver som regnbuen”. Og det fik jeg så. Halstørklædet er godt og vel 2 meter langt og i farverne gul, lilla, lyseblå, brun og mørkeblå. Perfekt. Elsker lange halstørklæder man kan jokke i eller få til at sidde i en dør. Se det er nemlig vinterkluns med stil.
Så er jeg også ved at være ved vejs ende. Der er mindre end en uge til at jeg drager mod DK, julegaverne er så godt som købt alle sammen og klokken er ved at være lidt for sent til noget som helt lige nu. Ak, ja, jeg glæder mig til at se jer alle sammen og tusind tak for al opmærksomheden ved min fødselsdag med lange mails, telefon opringninger, kommentarer på siden og så videre. Damn… Kommer lige i tanke om at jeg har glemt en. Tillykke med fødseldagen Sine. Den smuttede. Det var i går. Til gengæld glemte hun også min, så det går nok lige op et eller andet sted ;)
I hvert fald god jul alle sammen og håber vi ses når jeg nu betræder dansk jord igen.
knus.
P.S. Angående feedback fra ledelsen til MUS mødet... lad os bare sige jeg i hvert fald ikke bliver fyret denne gang (ja, det ku faktisk vældigt godt li mig).
Jeg har været til MUS i dag. MUS står for Medarbejder Udviklings Samtale, hvilket vil sige at det er et møde mellem medarbejderen (mig) og ledelsen (Per og Pia) hvor vi eller rettere sagt jeg fortæller hvordan jeg synes det går i forhold til en masse spørgsmål de har stillet på forhånd (fik dem på papir sidste uge). Det er spørgsmål om hvordan indeklimaet er, om ens ”værdisæt” stemmer overens med elevernes, hvordan det går internt med lærerne, om ens arbejdsopgaver (for mig er det f.eks. både lærer, it-trainie for skolen, supporter for e-forum, film klub mand, netspils entusiast, og designer af power point og håndbøger) og det svarer til ens ønsker/tid. Det kan også være hvis man ønsker noget for fremtiden, kurser og alt muligt andet. Plus at man også for en feedback fra ledelsen om hvordan de nu lige synes man klarer sig i det store hele. Nu er jeg jo ikke den der stod bagerst i køen når de uddelte snakketøjet så vores møde tog omkring 3 timer. Jepper. Men ved endt møde havde vi vist også dækket det der skulle dækkes, og jeg havde fået tilbudt at begynde mit pædagogikum allerede her til januar. Det er et halvandet års kursus i undervisnings teknik mm arbejdsgiver skal tilbyde undervisere inden 4 år efter ansættelse. Så i princippet behøvede de ikke at tilbyde mig det, da jeg er på en 3 årig kontrakt, men siden jeg selv udtrykte en lettere bekymring for min manglende teoretiske ballast på undervisningsfronten, synes de at det var måske en god idé. Problemet er bare at jeg skal bestemme mig hurtigt. Kurset starter en gang om året og det er altid i januar, så egentlig er jeg sent ude. Og det er vist oven i købet den 4. januar, der selvfølgelig er den samme dag jeg kommer hjem fra DK, så måske bliver det lidt forjabbet denne gang. Jeg vil lige kigge lidt på den i morgen og så bestemme mig. Det kan jo være jeg slet ikke kan nå at være der, så giver det ligesom sig selv.
For at tale om noget helt andet… frysepizzaer..mmmmmm… Har lige fortæret min nummer to på to dage. De har været væk fra fryseboksene i de to brugser jeg frekventerer jævnligt, så min søndags-nu-orker-jeg-ikke-at-lave-mad-fryse-pizza har været helt ude af billedet, til min store skuffelse. Nu var der ankommet nye forsyninger til den lille pissifik, så der blev fluks indkøbt 3 hvor der nu kun er en tilbage. Ja ja, jeg ved godt hverken i dag eller i går var søndag, men jeg blev bare så … glad og havde så meget lyst til pizza. Men deres udgave af hawaii (skinke + ananas for ikke kendere) var ikke helt til UG+, lidt for sød.
Nå ja, jeg er begyndt at gå til noget. Udover grønlands altså. Jeg er begyndt at gå til Duelighedstegn i Sejlads!!! Føler mig tilbage til spejderne hvor man skulle tage duelighedstegn i bål og knob og hvordan man snildest undgår at hakke fingrene af når man hugger brænde. Så fik man sådan en fin lille stof satan man så skulle sy på sin spejder dragt (jeg var naturligvis blå spejder). Men jeg er begyndt på det hersens kursus, og damn, det er altså ikke for småbørn. Der er eddermanme meget at huske på. En ting er hvordan man håndtere et kompas (har duelighedstegnet fra spejder så det kan jeg), men lægge en kurs, tyde sytten tusind forskellige afmærkninger på kortet, modregne afdrift fra søndenvind og strøm og alt muligt andet… puha. Men det er lidt sejt at kunne fyre noget af alt det her af, ”ja det er helt klart en isoleret fareafmærkning der er der bagbord, men husk nu at når retning for indgående altid er fra søen ind mod havnen vil den i realiteten lægge styrbord for dig, om du kommer fra land”, for bare at tage et eksempel. Og jo jeg har styr på styrbord og bagbord. Men der er vist også de to eneste maritime udtryk jeg har under bæltet indtil videre. Derudover har jeg investeret i bøger som ”Afmærkninger af danske farvande” og købt en sej enhåndspasser og sådan noget cool udstyr så man kan få det til at se ud som om man har forstand på det der sejlads noget. Jup. Kamelæonen René slår til igen. Det gælder bare om at have de rigtige rekvisitter.
Så har jeg fået pakker i dag. Hurra, endelig. Men jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal mene om det grønlandske postvæsen. For det der skete var lige som sidst at jeg efterhånden mister tålmodigheden når jeg ved at der er pakker på vej og de burde være der sidste uge. Jeg går ned på posthuset (efter at have tjekker postkassen for sedler om at der er ankommet noget, hvilket der ikke er) og siger ”halløj, er der rigtigt at der ikke er kommet noget til mig?” og så går de bagved og kigger og kommer ud med en hel favnfuld. Det kan godt ske de først er kommet med flyet lige i dag og at de så ikke er kommet videre i systemet, men det kan også godt være de var kommet fredag og ikke kommet videre i systemet. Jeg ved det ikke, men imponeret er jeg ikke endnu. Postvæsenet er dog heller ikke under de bedste vilkår. På flyveren har passagerer prioritet over postsække, og først efter postsække kommer pakker. Så har du en pakke og der er mange passagerer, så ryger pakken først på næste fly. Det er da godt at folk kommer frem, men det er eddermanme ikke fedt at vente på en pakke fordi flyselskabet har lavet overbooking eller noget. Når det kommer til mine pakker, er jeg ret utålmodig, men der kan jo være jeg en dag værdsætter deres prioritet når mit fly ikke kunne lande et eller andet sted, og jeg alligevel for lov at komme med flyet næste morgen på trods af overbooking. Ja, hindu køerne bræger lidt af mig lige nu. Ak, nu kom jeg til at brokke mig igen. Brok brok brok. Så stop mig dog. Tsk. For det var en god dag. Jeg fik jo mine pakker (det vil sige mangler stadig to), masser af dvd’er der var en fødseldagsgave til mig selv, samt et halstørklæde fra min mor (og far, men jeg tvivler på han var med på indkøb, den travle stakkel). Og det må jeg sige. Imponerende. Jeg sagde til min mor at jeg ønskede mig et halstørklæde der ”var langt som et ondt år og i lige så mange farver som regnbuen”. Og det fik jeg så. Halstørklædet er godt og vel 2 meter langt og i farverne gul, lilla, lyseblå, brun og mørkeblå. Perfekt. Elsker lange halstørklæder man kan jokke i eller få til at sidde i en dør. Se det er nemlig vinterkluns med stil.
Så er jeg også ved at være ved vejs ende. Der er mindre end en uge til at jeg drager mod DK, julegaverne er så godt som købt alle sammen og klokken er ved at være lidt for sent til noget som helt lige nu. Ak, ja, jeg glæder mig til at se jer alle sammen og tusind tak for al opmærksomheden ved min fødselsdag med lange mails, telefon opringninger, kommentarer på siden og så videre. Damn… Kommer lige i tanke om at jeg har glemt en. Tillykke med fødseldagen Sine. Den smuttede. Det var i går. Til gengæld glemte hun også min, så det går nok lige op et eller andet sted ;)
I hvert fald god jul alle sammen og håber vi ses når jeg nu betræder dansk jord igen.
knus.
P.S. Angående feedback fra ledelsen til MUS mødet... lad os bare sige jeg i hvert fald ikke bliver fyret denne gang (ja, det ku faktisk vældigt godt li mig).
søndag, december 10, 2006
Ringenes hvad for noget?
Filmaften! Yay. Hurra. Endelig. Yes sir. Hvornår var det nu det var? Er det nu? Nå, den film. Jeg vil helt vildt gerne men.. Det er super fedt du gør det, men jeg kan bare ikke lige. Lige meget. Nevermind. Var det i går? Ejj, hvor ærgerligt… Suk.
Nå, så brugte jeg endnu en weekend på filmklubben. Nu det er jul skal man jo se Ringenes Herre (ja det er ikke noget jeg har opfundet, det skal man bare) og det skal de da også have lov til heroppe. Og siden jeg jo er eneherskende diktator for livstid i ATIs Filmklub skal de så sandelig have det på stort lærred og med høj musik. Ja tak. Men det er jo en 12 timers forestilling, så hvordan kringler man lige den, siden det ikke er mange der orker 12 timer i træk, mig værende en undtagelse naturligvis.
Jeg bestemte mig for at fredag klokken 20.00 kunne man se ”Fellowship of the Ring” (nummer 1), og så lørdag henholdsvis ”Two Towers” (nummer 2) klokken 16.00 og ”Return of the King” (3’eren) klokken 20.00. Stadig lidt optimistisk eller i hvert fald ambitiøst med 8 timer lørdag, men på en god dag og i medvind og alt det der. Jeg var bare klar over med mig selv at jeg ikke gad at bruge 3 dage på at se dem. Søndag vil jeg gerne have for mig selv. Om søndagen går jeg rundt for mig selv og er søndags grim i pyjamas, spiller World of Warcraft og snakker med kæresten. Det er min dag og skal jeg se film, bliver det alene.
Fredagen kom og der kom faktisk lidt folk. Karsten naturligvis, men også Signe, René og Ulrik fra Masanti og Ulrik havde sågar konen med. Derudover var der også et par elever, så vi sad og hyggede os indtil lidt i 24.00 da filmen blev færdig. Fuld af fortrøstning tog jeg hjem og gik og glædede mig til at se næste film i godt selskab næste dag. Sådan skulle det naturligvis ikke gå. Langt fra.
Næste dag dukkede Karsten, René (fra Masanti) og Elisabeth (den ene elev fra dagen før) op til klokken 16.00 og ”The Two Towers”. Signe vidste jeg godt ikke kom, men jeg havde forventet Ulrik og konen, der da havde glædet sig til det dagen før. De har dog børn og sådan nogen tager tid og sårn, men René sagde at de ville komme til klokken 20.00 eller at Ulrik ville, da han vidst havde snakket noget om at gå lidt i byen. Vi fik da set filmen og var færdig lidt før 20.00, hvor Elisabeth måtte gå, da hun skulle lave mad og hun ikke lige havde fået fat i (før vi fortalte hende det) at vi skulle se nummer 3 med det samme. Karsten smuttede også, da han ville hjem og kigge på sin computer. Den mand har haft flere problemer med sin computer den sidste måned, end jeg har haft de sidste 3 år. Stakkel. Tilbage var så René og René (Dupont og Dupond), da Ulrik alligevel ikke kom og ingen andre fandt vej.
Så meget for julefilmen alle skal se og kunsten at gøre noget for nogen. Det er i hvert fald svært når der ingen er at gøre det for. For man skal ikke altid gå ud fra at ting arter sig som man nu går og håber. Som René sagde til mig da vi havde netspils dag ”Assumption is the mother of all fuck ups”. Og det kan han da have noget så grueligt ret i. Her oppe kan man godt føle at man ikke skal forvente at man gør en forskel. Nej, det er måske forkert. Måske mere at man ikke skal forvente, at hvis man gør noget, at folk så lige synes det er fedt. Eller også skal man bare ikke forvente noget. Hvis du ikke forventer noget, så bliver du ikke skuffet. Er det ikke det man plejer at sige?
Nå ja, brok brok brok. Nu skal i jo ikke tro jeg sidder med vinterdepression og er halv vejs på vej ud af vinduet med løkken om halsen. Jeg er egentlig ved ganske godt mod, bare lidt muggen over at når man gør noget for nogen at der så ikke lige er 10 personer der synes det er fedt. Det virker bare sådan lidt… ligegyldigt. Og man vil jo gerne betyde noget for nogen. Gøre en forskel og alt det der. Men, om ikke andet så var det da en god film. Og så har jeg hugget projektoren med hjem så gæt lige hvem der skal spille world of warcraft og nintendo på væggen i morgen?
Nå, så brugte jeg endnu en weekend på filmklubben. Nu det er jul skal man jo se Ringenes Herre (ja det er ikke noget jeg har opfundet, det skal man bare) og det skal de da også have lov til heroppe. Og siden jeg jo er eneherskende diktator for livstid i ATIs Filmklub skal de så sandelig have det på stort lærred og med høj musik. Ja tak. Men det er jo en 12 timers forestilling, så hvordan kringler man lige den, siden det ikke er mange der orker 12 timer i træk, mig værende en undtagelse naturligvis.
Jeg bestemte mig for at fredag klokken 20.00 kunne man se ”Fellowship of the Ring” (nummer 1), og så lørdag henholdsvis ”Two Towers” (nummer 2) klokken 16.00 og ”Return of the King” (3’eren) klokken 20.00. Stadig lidt optimistisk eller i hvert fald ambitiøst med 8 timer lørdag, men på en god dag og i medvind og alt det der. Jeg var bare klar over med mig selv at jeg ikke gad at bruge 3 dage på at se dem. Søndag vil jeg gerne have for mig selv. Om søndagen går jeg rundt for mig selv og er søndags grim i pyjamas, spiller World of Warcraft og snakker med kæresten. Det er min dag og skal jeg se film, bliver det alene.
Fredagen kom og der kom faktisk lidt folk. Karsten naturligvis, men også Signe, René og Ulrik fra Masanti og Ulrik havde sågar konen med. Derudover var der også et par elever, så vi sad og hyggede os indtil lidt i 24.00 da filmen blev færdig. Fuld af fortrøstning tog jeg hjem og gik og glædede mig til at se næste film i godt selskab næste dag. Sådan skulle det naturligvis ikke gå. Langt fra.
Næste dag dukkede Karsten, René (fra Masanti) og Elisabeth (den ene elev fra dagen før) op til klokken 16.00 og ”The Two Towers”. Signe vidste jeg godt ikke kom, men jeg havde forventet Ulrik og konen, der da havde glædet sig til det dagen før. De har dog børn og sådan nogen tager tid og sårn, men René sagde at de ville komme til klokken 20.00 eller at Ulrik ville, da han vidst havde snakket noget om at gå lidt i byen. Vi fik da set filmen og var færdig lidt før 20.00, hvor Elisabeth måtte gå, da hun skulle lave mad og hun ikke lige havde fået fat i (før vi fortalte hende det) at vi skulle se nummer 3 med det samme. Karsten smuttede også, da han ville hjem og kigge på sin computer. Den mand har haft flere problemer med sin computer den sidste måned, end jeg har haft de sidste 3 år. Stakkel. Tilbage var så René og René (Dupont og Dupond), da Ulrik alligevel ikke kom og ingen andre fandt vej.
Så meget for julefilmen alle skal se og kunsten at gøre noget for nogen. Det er i hvert fald svært når der ingen er at gøre det for. For man skal ikke altid gå ud fra at ting arter sig som man nu går og håber. Som René sagde til mig da vi havde netspils dag ”Assumption is the mother of all fuck ups”. Og det kan han da have noget så grueligt ret i. Her oppe kan man godt føle at man ikke skal forvente at man gør en forskel. Nej, det er måske forkert. Måske mere at man ikke skal forvente, at hvis man gør noget, at folk så lige synes det er fedt. Eller også skal man bare ikke forvente noget. Hvis du ikke forventer noget, så bliver du ikke skuffet. Er det ikke det man plejer at sige?
Nå ja, brok brok brok. Nu skal i jo ikke tro jeg sidder med vinterdepression og er halv vejs på vej ud af vinduet med løkken om halsen. Jeg er egentlig ved ganske godt mod, bare lidt muggen over at når man gør noget for nogen at der så ikke lige er 10 personer der synes det er fedt. Det virker bare sådan lidt… ligegyldigt. Og man vil jo gerne betyde noget for nogen. Gøre en forskel og alt det der. Men, om ikke andet så var det da en god film. Og så har jeg hugget projektoren med hjem så gæt lige hvem der skal spille world of warcraft og nintendo på væggen i morgen?
onsdag, december 06, 2006
I dag er minses fødselsdag HURRA HURRA HURRA!
Ja så er klokken efterhånden ved at være langt over 24.00 dansk tid så det må jo officielt være min fødselsdag. 31 år gammel. Tsk. Og så sidder man heroppe og kan ikke rigtig lige sige hej til sine venner og gi dem et kraftigt hint om at den øl der, den køber jo ikke sig selv, mens man nonchalant tømmer sin fadbamse. Men jeg har da alle intentioner om lige at få mig en fyraftens bajer i morgen, men først er der lige møde… Vi har jo vores månedlige lærerrådsmøde den første torsdag i måneden, og den falder så lige denne gang på min fødselsdag. Suk, 2 til 3 timer snak, snak og så lige mere snak. Men der er ok. Det meste er jo ret relevant for os som lærere, der er bare nogle gange kæden hopper af og det bliver lidt ligesom studenterhusets generalforsamlinger som de var før Spiff blev ordstyrer (og det var galt). Mødet er dog først klokken 14.30 og faktisk har jeg undervisningsfri i morgen, så det bliver ikke meget jeg får lavet før klokken mødetid. Dog har jeg lovet (jeg har i hvert fald lovet mig selv) at jeg vil bage til i morgen. Så det er jeg ved. Lige nu.
Kunne ikke rigtig komme til tidligere, da jeg var på som lærer til lektiehjælp her fra klokken 19 til 21. Jeg er som regel lidt til overs til de her lektiehjælps halløjsaer, da eleverne som regel vil have hjælp til matematik, kemi og fysik. Kemi og fysik kan jeg overhovedet ikke finde ud af. Kunne ikke greje det i hverken folkeskolen eller gymnasiet, og det er ikke blevet bedre siden. Matematik havde jeg på højt niveau i gymnasiet, men jeg var for at sige det mildt ret dårlig (årskarakter på 6 og 6, men til eksamen fik jeg 7 og 7, sådan!), og nu er gymnasiet også ved at være 12 år siden, så…. Det ender som regel med at jeg er ham alle børnene altid vælger til sidst, da jeg ikke altid lige har styr på det der med formler og sådan. Lidt til overs er jeg, men jeg er ved at komme efter det. Kan i hvert fald huske mere og mere per gang, så det ender jo med at jeg måske kan trække mig op på et 8 tal?
Men det var den bage kage ting jeg kom fra. I morgen tidlig vil jeg bage boller, men jeg syntes stadig der manglede noget, så jeg bestemte mig for at en chokolade kage måske var på sin plads, men siden det var noget jeg blev enig med mig selv om her til aften og den sidste brugs (den lige i nærheden) lukker klokken 22 havde jeg ikke lige til at finde opskrift, købe 20 ingredienser og derefter gå i gang. Så det blev den supernemme løsning (nej, jeg har ikke købt en færdigbagt, så langt er jeg alligevel ikke sunket). AMO pakken hvor man bare skal tilsætte vand og olie/margarine eller andet fedtet stads, røre rundt og putte i en bradepande og ind i ovnen, blev det jeg orkede her klokken halv ti om aftenen. Og jeg fik pakken købt på hjemvejen, kom hjem og gik i gang. I kan tro det gik fint, fik rørt rundt, bradepanden frem, bagepapir i, og hæld. Da jeg havde hældt dejen i syntes jeg godt nok der var lidt lidt. Så var det lige jeg kiggede en ekstra gang på opskriften, hvor der så stod at ”bradepanden” skulle være 25x30 cm. Altså ikke meget mere en et A4 ark, hvorefter jeg kiggede på min A3+ bradepande (se det er jo en rigtig bradepande, ikke det der dværgeskidt). Nu var det at jeg fik lidt sved på panden. Skulle jeg A) lave grønlands fladeste chokolade kage, B) droppe min chokolade kage idé helt og spise al dejen selv eller C) storme ned i Brugseneeraq og købe en ekstra pakke her 5 minutter i lukketid? Jeg tog løsning C og med bare tæer i snestøvler og dynejakke løb/halv skøjtede jeg ned til butikken, købte min pulver kage og stormede hjem igen. 5 minutter senere var den nye dej færdig og blev tilføjet ovenpå den ”gamle”, der nu så ud af lidt mere og var klar til at komme i ovnen, hvor den er færdig lige om lidt… uhhh, det dufter. Nu må vi håbe den smager af utrolig meget hjemmebag, så jeg virkelig scorer bonus point i morgen, og når de så på deres grædende knæ ydmygt tigger om at få denne fantastiske opskrift, må jeg henkastet sige, nej det går ikke, det er en hemmelig familieopskrift. Og sådan nogle holder man for sig selv.
Apropos hemmelig og så lige lidt om min fødselsdag igen. Jeg har købt gaver til mig selv. Nogen må jo gøre det. For det første har jeg bestilt nogle dvd’er over play.com jeg ret meget rammer mig i morgen, men jeg har efterhånden lært ikke at sætte min lid til det grønlandske postvæsen. Men det er en dejlig blanding af mine yndlingsfilm, jeg lige fik lyst til at eje, og så se igen, plus et par løse dark horses, jeg er ret overbevist om jeg vil elske. Men men men, det er ikke det eneste jeg har købt. I dag fandt jeg nemlig den bedsteste gave jeg har givet mig selv i rigtig lang tid – Dinosaurus krus!!! Hvor fedt er det ikke? Kæmpe store dejlige tekrus med en dinosaurus på, fire forskellige, som jeg selvfølgelig måtte have alle sammen af. De kostede den gigantiske formue af 20 kroner stykket. Så jeg gravede dybt i pungen og mindede mig tilbage til gymnasium tiden hvor jeg havde en dinosaurus klub med Sinepigen, Anne Bøgh og Bugge. Vi havde tilmed dinosaurus navne. jeg hed Renerex, sine var Brontosine, bugge hed Buggesaurus og Anne nåede vi aldrig helt at finde et passende navn til. Jep, det var den gang min dinosaurus refleks var i høj kurs. Tror jeg har den endnu et eller andet sted. Damn det var tider.
Nå, men det må være nok for nu. Mit vækkeur har lige gjort mig opmærksom på at min kage måske er færdig, så det må så hedde farvel for nu. Men i skal endelig ikke holde jer tilbage med lige at sende en hilsen og en lykønskning :)
Maniitsoq over and out.
Kunne ikke rigtig komme til tidligere, da jeg var på som lærer til lektiehjælp her fra klokken 19 til 21. Jeg er som regel lidt til overs til de her lektiehjælps halløjsaer, da eleverne som regel vil have hjælp til matematik, kemi og fysik. Kemi og fysik kan jeg overhovedet ikke finde ud af. Kunne ikke greje det i hverken folkeskolen eller gymnasiet, og det er ikke blevet bedre siden. Matematik havde jeg på højt niveau i gymnasiet, men jeg var for at sige det mildt ret dårlig (årskarakter på 6 og 6, men til eksamen fik jeg 7 og 7, sådan!), og nu er gymnasiet også ved at være 12 år siden, så…. Det ender som regel med at jeg er ham alle børnene altid vælger til sidst, da jeg ikke altid lige har styr på det der med formler og sådan. Lidt til overs er jeg, men jeg er ved at komme efter det. Kan i hvert fald huske mere og mere per gang, så det ender jo med at jeg måske kan trække mig op på et 8 tal?
Men det var den bage kage ting jeg kom fra. I morgen tidlig vil jeg bage boller, men jeg syntes stadig der manglede noget, så jeg bestemte mig for at en chokolade kage måske var på sin plads, men siden det var noget jeg blev enig med mig selv om her til aften og den sidste brugs (den lige i nærheden) lukker klokken 22 havde jeg ikke lige til at finde opskrift, købe 20 ingredienser og derefter gå i gang. Så det blev den supernemme løsning (nej, jeg har ikke købt en færdigbagt, så langt er jeg alligevel ikke sunket). AMO pakken hvor man bare skal tilsætte vand og olie/margarine eller andet fedtet stads, røre rundt og putte i en bradepande og ind i ovnen, blev det jeg orkede her klokken halv ti om aftenen. Og jeg fik pakken købt på hjemvejen, kom hjem og gik i gang. I kan tro det gik fint, fik rørt rundt, bradepanden frem, bagepapir i, og hæld. Da jeg havde hældt dejen i syntes jeg godt nok der var lidt lidt. Så var det lige jeg kiggede en ekstra gang på opskriften, hvor der så stod at ”bradepanden” skulle være 25x30 cm. Altså ikke meget mere en et A4 ark, hvorefter jeg kiggede på min A3+ bradepande (se det er jo en rigtig bradepande, ikke det der dværgeskidt). Nu var det at jeg fik lidt sved på panden. Skulle jeg A) lave grønlands fladeste chokolade kage, B) droppe min chokolade kage idé helt og spise al dejen selv eller C) storme ned i Brugseneeraq og købe en ekstra pakke her 5 minutter i lukketid? Jeg tog løsning C og med bare tæer i snestøvler og dynejakke løb/halv skøjtede jeg ned til butikken, købte min pulver kage og stormede hjem igen. 5 minutter senere var den nye dej færdig og blev tilføjet ovenpå den ”gamle”, der nu så ud af lidt mere og var klar til at komme i ovnen, hvor den er færdig lige om lidt… uhhh, det dufter. Nu må vi håbe den smager af utrolig meget hjemmebag, så jeg virkelig scorer bonus point i morgen, og når de så på deres grædende knæ ydmygt tigger om at få denne fantastiske opskrift, må jeg henkastet sige, nej det går ikke, det er en hemmelig familieopskrift. Og sådan nogle holder man for sig selv.
Apropos hemmelig og så lige lidt om min fødselsdag igen. Jeg har købt gaver til mig selv. Nogen må jo gøre det. For det første har jeg bestilt nogle dvd’er over play.com jeg ret meget rammer mig i morgen, men jeg har efterhånden lært ikke at sætte min lid til det grønlandske postvæsen. Men det er en dejlig blanding af mine yndlingsfilm, jeg lige fik lyst til at eje, og så se igen, plus et par løse dark horses, jeg er ret overbevist om jeg vil elske. Men men men, det er ikke det eneste jeg har købt. I dag fandt jeg nemlig den bedsteste gave jeg har givet mig selv i rigtig lang tid – Dinosaurus krus!!! Hvor fedt er det ikke? Kæmpe store dejlige tekrus med en dinosaurus på, fire forskellige, som jeg selvfølgelig måtte have alle sammen af. De kostede den gigantiske formue af 20 kroner stykket. Så jeg gravede dybt i pungen og mindede mig tilbage til gymnasium tiden hvor jeg havde en dinosaurus klub med Sinepigen, Anne Bøgh og Bugge. Vi havde tilmed dinosaurus navne. jeg hed Renerex, sine var Brontosine, bugge hed Buggesaurus og Anne nåede vi aldrig helt at finde et passende navn til. Jep, det var den gang min dinosaurus refleks var i høj kurs. Tror jeg har den endnu et eller andet sted. Damn det var tider.
Nå, men det må være nok for nu. Mit vækkeur har lige gjort mig opmærksom på at min kage måske er færdig, så det må så hedde farvel for nu. Men i skal endelig ikke holde jer tilbage med lige at sende en hilsen og en lykønskning :)
Maniitsoq over and out.
mandag, december 04, 2006
syntax error, virus og håneret
Det er altså ikke særligt smart at når vi nu lige skal i gang med sidste uge af vores store e-lærings projekt med samtlige ATX klasser, at så bestemmer skolens server sig for at ligge sig syg med virus. Der er intet der virker. Overhovedet. Jo jeg kan logge ind på min egen computer på arbejdet, men det er også ligesom der det slutter. Der er ingen forbindelse til alt det jeg har liggende på serveren og der er ingen forbindelse til nettet, hvor alt vores materiale ligger. Lidt surt.
Det hele startede for at par uger siden da en af computerne begyndte at opføre sig underligt. Lukke ned og så ikke ville genstarte ordentligt. Den var kort sagt rigtig tvær. Karsten, vores kemilærer er også skolens it-supporter, så han tog konsekvensen og geninstallerede computeren (det er noget teknisk noget med at genskabe et mirror, jeg ikke er helt på den rene med, men det betyder i praksis at hvis mirror’et er nyt, så mister du ikke særligt meget data). For at undgå at glitchen skulle sprede sig begyndte han at geninstallere skolens andre computere, da de godt kan have brug for det en gang imellem. Problemet var bare at det ikke rigtig hjalp. Det gjorde det næsten værre. Vi fandt så ud ad at det mirror han havde brugt også havde sine fejl, siden der vist havde gemt sig en gammel virus på den. Så der blev skabt en ny mirror og på den igen. Og nu virkede det lidt bedre, men for en sikkerhedsskyld blev vores teknikere fra Masanti kaldt ind. De fandt så ud at der lå ca. 10 virusser på skolens servere og mæskede sig. De skulle naturligvis væk og det i en fart. Der blev over den sidste uge fjernet 9 af dem og så lørdag efter vores lan party ville Ulrik fra Masanti så lige fjerne den sidste. Det skulle han nok ikke lige have gjort…. Lortet gad ikke at virke igen. Så nu har han bakset med den server hele weekenden og i dag.
Efter mine 4 timers undervisning i dag tog jeg hjem, da jeg alligevel ikke kunne komme videre uden internet, så jeg ved faktisk ikke om det er oppe i morgen tirsdag. Lidt spændende. For vores undervisning står lidt og afhænger af om vore elever kan komme på det forbandede net. Eddermanme dårlig timing. Ikke at jeg klandre Ulrik for noget, næ du, alle de små fedtede nørder der sidder og programmerer ondartede virusser og sender dem af sted til alle og enhver… De skulle simpelthen have et nakkeskud samtlige af dem. Gud hvor har jeg mistet megen data på den konto, pga man ikke lige huskede at gemme hver tredje måned…. På den anden side kan det ikke undre nogen at skolens computere er inficeret med alverdens vira, da eleverne konstant downloade små dumme filmklip af folk der opfører sig åndssvagt, ”sjove” powerpoint slides eller musik, der kan drive selv den mest tålmodige hindu ko til vanvid. De er jo lige i målgruppen for spam og rundesending af irriterende mails. Ak. Håber i hvert fald det snart går i orden.
Derudover havde vi jo lan party i lørdags. Meget party var der jo ikke over det. Vi var rent faktisk mindre en første gang vi holdte det. Hvis der er noget jeg ikke kan klare er det folk der plager en i to uger om vi ikke snart skal spille igen, og så når vi gør det har de tømmermænd og ikke lige orker det. Det er fanme for ynkeligt. Vi havde ellers til 10 mennesker vi havde hørt fra, men vi endte med at være 6. Vi seks havde det så også ret sjovt skal så siges. Vi fik da spillet både Battlefield 2 og Halo, og gud hvor kan den helikopter altså bare tage livet af mig (i bogstaveligste forstand). Jeg har bare ikke motorik til at flyve den djævelske anordning. Jeg sætter mig som regel ind, letter, flyver lidt, vender på siden, styrter ned, dør. Det er bare ikke godt nok til rock. Men buggy bilen er jeg ret ferm til, desværre kan den lidt nemt skydes af de helikoptere de andre jo selvfølgelig er super seje til at flyve. Suk. Ikke mit spil. Men i Halo fik jeg revanche til deres store utilfredshed og min (naturligvis velfortjente) glæde, der selvfølgelig udmøntede sig en sejrsdans mens jeg sang ”in your face, in your face…” Tab og vind med samme sind? No way, den tåbe der sagde det, har vist kun prøvet at vinde. Næ du, håne-retten lever i bedste velgående.
Nå men det var nok nørderi for i dag.
/format C:
Det hele startede for at par uger siden da en af computerne begyndte at opføre sig underligt. Lukke ned og så ikke ville genstarte ordentligt. Den var kort sagt rigtig tvær. Karsten, vores kemilærer er også skolens it-supporter, så han tog konsekvensen og geninstallerede computeren (det er noget teknisk noget med at genskabe et mirror, jeg ikke er helt på den rene med, men det betyder i praksis at hvis mirror’et er nyt, så mister du ikke særligt meget data). For at undgå at glitchen skulle sprede sig begyndte han at geninstallere skolens andre computere, da de godt kan have brug for det en gang imellem. Problemet var bare at det ikke rigtig hjalp. Det gjorde det næsten værre. Vi fandt så ud ad at det mirror han havde brugt også havde sine fejl, siden der vist havde gemt sig en gammel virus på den. Så der blev skabt en ny mirror og på den igen. Og nu virkede det lidt bedre, men for en sikkerhedsskyld blev vores teknikere fra Masanti kaldt ind. De fandt så ud at der lå ca. 10 virusser på skolens servere og mæskede sig. De skulle naturligvis væk og det i en fart. Der blev over den sidste uge fjernet 9 af dem og så lørdag efter vores lan party ville Ulrik fra Masanti så lige fjerne den sidste. Det skulle han nok ikke lige have gjort…. Lortet gad ikke at virke igen. Så nu har han bakset med den server hele weekenden og i dag.
Efter mine 4 timers undervisning i dag tog jeg hjem, da jeg alligevel ikke kunne komme videre uden internet, så jeg ved faktisk ikke om det er oppe i morgen tirsdag. Lidt spændende. For vores undervisning står lidt og afhænger af om vore elever kan komme på det forbandede net. Eddermanme dårlig timing. Ikke at jeg klandre Ulrik for noget, næ du, alle de små fedtede nørder der sidder og programmerer ondartede virusser og sender dem af sted til alle og enhver… De skulle simpelthen have et nakkeskud samtlige af dem. Gud hvor har jeg mistet megen data på den konto, pga man ikke lige huskede at gemme hver tredje måned…. På den anden side kan det ikke undre nogen at skolens computere er inficeret med alverdens vira, da eleverne konstant downloade små dumme filmklip af folk der opfører sig åndssvagt, ”sjove” powerpoint slides eller musik, der kan drive selv den mest tålmodige hindu ko til vanvid. De er jo lige i målgruppen for spam og rundesending af irriterende mails. Ak. Håber i hvert fald det snart går i orden.
Derudover havde vi jo lan party i lørdags. Meget party var der jo ikke over det. Vi var rent faktisk mindre en første gang vi holdte det. Hvis der er noget jeg ikke kan klare er det folk der plager en i to uger om vi ikke snart skal spille igen, og så når vi gør det har de tømmermænd og ikke lige orker det. Det er fanme for ynkeligt. Vi havde ellers til 10 mennesker vi havde hørt fra, men vi endte med at være 6. Vi seks havde det så også ret sjovt skal så siges. Vi fik da spillet både Battlefield 2 og Halo, og gud hvor kan den helikopter altså bare tage livet af mig (i bogstaveligste forstand). Jeg har bare ikke motorik til at flyve den djævelske anordning. Jeg sætter mig som regel ind, letter, flyver lidt, vender på siden, styrter ned, dør. Det er bare ikke godt nok til rock. Men buggy bilen er jeg ret ferm til, desværre kan den lidt nemt skydes af de helikoptere de andre jo selvfølgelig er super seje til at flyve. Suk. Ikke mit spil. Men i Halo fik jeg revanche til deres store utilfredshed og min (naturligvis velfortjente) glæde, der selvfølgelig udmøntede sig en sejrsdans mens jeg sang ”in your face, in your face…” Tab og vind med samme sind? No way, den tåbe der sagde det, har vist kun prøvet at vinde. Næ du, håne-retten lever i bedste velgående.
Nå men det var nok nørderi for i dag.
/format C:
Abonner på:
Opslag (Atom)
