ineffektivitet dit navn er Grønland

Garh, hvor kan jeg blive træt den ineffektivitet man dagligt støder på heroppe i det kolde nord, og lige for tiden synes jeg det er værre end det plejer (hvilket siger ret meget). Der er bare så mange åndssvage ting der ikke bliver gjort eller ting der virkelig trækker ud i langdrag. Ikke alle ting der har med mig at gøre som sådan, men derfor kan man jo godt undrer sig over at det her land nogen gange overhovedet kan fungere. Lad mig starte med at et par eksempler fra skolen.

Vores kollegium skulle være færdig med sin totale indvendige renovation før jul. Den er stadig ikke færdig. Hvis det ikke er materialer der mangler, så er det håndværkere der er ved at arbejde på noget andet, der så også skulle være færdig for hundrede år siden. Såsom vores nye Alderdomshjem, der skulle have været færdig for et par år siden. Det var de ved at bygge da jeg kom for 2 år siden. Det er så næsten færdigt. Så skulle det være indviet i august, som så blev september og det er så stadig ikke blevet færdigt, men vi er vist tæt på nu. Det eneste vi mangler på kollegiet nu er lidt maling hist og her, hvilket så også kun har taget dem 6 måneder. Men det er ikke så mærkeligt når man tænker på at det har taget 2-3 mand tre dage at male vores rygerum. De startede onsdag og fredag var de stadig ikke færdig. De har det altså også med at gøre det sværere for sig selv. Ikke noget med at tage borde og stole ud så man kan komme til, nej, det blev bare dækket til og så ellers i gang. Åbenbart i slowmotion. Som Dan og jeg snakkede om, så havde det nok været nemmere (for ikke at sige meget billigere) at få et par af os lærere til at male det over en weekend. Så svært er det altså heller ikke. Og så er det altså heller ikke blevet pænere. Hvide vægge? Tror nok jeg kunne klare det. Og på hurtigere tid.

Og så er der vores nye overenskomst der er ved at blive forhandlet. Sidste gang kom den ”kun” to år for sent, hvilket betød at ansatte fik lønforhøjelsen retroaktivit betalt for to år på en gang. Ikke dårligt med en rimelig stor bonus på en gang, men det må kunne gøres bedre. Hvilket de så lovede at gøre denne gang. Men vi skriver september og den nye skulle gælde fra april. I år. Og selve forhandlingerne er også ret så meget til grin. Dem der forhandler for os, hører åbenbart ikke efter og det eneste vi ser ud til pt. at få ud er den er en lønstigning på 4,5%, hvilket altså ikke er sårligt meget når vi det sidste år har fået prisstigning på 8-10% på visse varer og kan se frem til en husleje stigning på 15%. Så er 4,5% pludselig ikke særligt meget. Det kunne så hjælpe hvis vi fik tilskud for at have taget Pædagogikum, men nej. Det får man ikke på erhvervsskolerne. Gymnasielærerne får det, og den stiger som det ser ud nu fra 500 kroner til 2000 kroner om måneden. En ting vi, erhvervsskolernes undervisnings personale, har pointeret for de folk der skal forhandle for os mange gange. Men er det kommet med? Nix. Jeg troede de skulle forhandle på vores vegne, ikke bare ignorere os. Anna Marie er også godt sur i skralden på dem, for de bliver ved med at sende mails ud om at de gerne vil have kommentarer til de sidste nye udkast, men de kommentarer vi så kommer med kommer ingen vegne. Så tak for ... nada.

Nå ja, så er der jo også Joint Committee. Joint Committee er et samarbejde Grønland og Amerika imellem på undervisningsområdet. I starten af året skrev de ud til skolerne om forslag til projekter for mulige samarbejde mellem undervisningsinstitutioner her og over there. Og det skrev jeg sig. Jeg skrev et flere siders forslag om udveksling af engelsk lærere mellem grønland og USA, med en masse argumentation om hvorfor det kunne være en god idé og hvordan det kunne lade sig gøre. Blandt de indkommende forslag skulle så udvælges en tre til fem stykker, der så skulle med til konference i US of A i april. Min blev valgt og var med til konferencen og siden har jeg så ventet på noget som helst der bare ligner et resultat. Før sommer blev jeg lovet feedback først i maj, da det ikke skete blev det så til en lovning om feedback inden sommerferien indtræf. Sommerferien er så både kommet og gået igen og nu har jeg så at vide at efter næste tirsdag kan jeg godt vente noget, da de har møde der. Og for resten er den person, der havde med erhvervsskolerne at gøre, skiftet job. Og ingen har så taget faklen op efter ham/hende. Men det skulle der så kommer efter tirsdag. Og alt det her fik jeg jo selvfølgelig kun at vide fordi jeg skrev en mail for at finde ud af om de havde glemt mig/os. Så engang næste år?

Og Camilla sendte for halvanden måned siden en film til fremkaldelse fra hendes analog kamera. Hun fik en seddel på og fik at vide at der nok ville gå tre til fire uger før de var fremkaldt. Damn, tre uger for en film? Blev de sendt til DK eller hvad? Næh, de bliver sendt til Nuuk og der har de så enten enormt travlt med alle mulige andre billeder eller også har de så overhovedet ikke travlt med at lave noget som helst. Det korte og det lange er så at en måned senere var billederne ikke kommet tilbage. Faktisk var de fuldstændigt forsvundet ud af systemet. Great. Så ikke nok med at man skal vente sindssygt lang tid, man skal også vente sindssyg lang tid forgæves. Grrr….

Puha, det udviklede sig da vist til lidt af en brokke blog. Nå, men så må jeg jo se om jeg ikke kan være lidt mere munter næste gang, for jeg kan jo godt lide det heroppe. Nogen gange virker det hele bare en smule.. ineffektivt. Det kan være jeg burde bruge en uges tid på at finde de steder hvor grønland er effektivt. Umiddelbart vil en sådan liste indeholde taxa chauffører, lufthavnspersonalet, fangere og sne-vejrydnings sjakket. Hmm.. Jeg tænker lige videre.
Snes.