gæsteforberedelse, afslappende bryllupsdag og mental afrejse

Tiden går og lejligheden lugter endnu en gang af nybagt rugbrød. Yrk. Jo, jeg har de sidste par dage været rimelig overskudsagtig eftersom mine forældre kommer på besøg. I morgen! Gisp. Og så skal det altså se ordentligt ud. Så jeg har støvsuget og gjort rent, møbleret om på kontoret, støvsuget lidt mere, vasket op, ryddet op, købt ind og bagt boller og nu rugbrød til den helt store guldmedalje. Camilla har også været i gang, men graviditeten forhindrede hende lidt i at gå all in. Hun blev lidt mat i går så hun holdte lidt lange pauser. Hvilket absolut er helt okay. Det er ret vigtigt at hun lytter til sin krop. Men hun nåede da en hel del (vasketøjskurven er tom, ovnen er ren og opvasken er væk), så der skal bestemt ikke peges fingre. Under alle omstændigheder ser lejligheden brand godt ud. Så hvis mine forældre beklager sig når de kommer, så får de bank. Eller i hvert fald en kindhest. Eller også skuler jeg bare meget ondt meget længe.

Men jeg glæder mig til at se dem igen. Rigtigt meget faktisk. Det var ikke rigtig gået op for mig før i dag hvor meget jeg egentlig glæder mig til at se mine forældre igen. Jeg har jo ikke set dem sidste sommer, så det er godt 10 måneder siden. Men det er ikke bare det. Jeg glæder mig også til at vise dem lejligheden. Ja, det lyder måske dumt, men det er første gang jeg har haft et hjem jeg faktisk er stolt af at vise frem. Det er vores hjem, mit og Camillas, og den er hyggelig, dejlig, og os. Og det må de gerne se. Og så skal der spilles 10.000 (en gammel familietradition) og mor skal lave grillkylling med pommes fritter (en endnu ældre familietradition). Nam. Det skal nok blive hyggeligt.

Lørdag var ellers lidt af en mærkedag. Det var nemlig 2 år siden Camilla og jeg blev gift. Hold da op. Som sagt så går tiden hurtig heroppe. Eller bare generelt. Det er allerede ved at være 3 år siden jeg tog flyveren til Grønland for at starte min karriere som engelsk lærer i det grønlandske. Og nu er kontrakten snart opfyldt, og jeg kan tage hjem igen. På en eller anden måde føler jeg nogle gange at jeg allerede er taget hjem. Mentalt om ikke andet. Beslutningen er jo taget, så jeg mangler kun at stige ombord på flyveren. Jeg er begyndt at længes efter biografture med kæmpestore popcorn portioner, tegneseriebutikker med et udvalg der altid får en til at føle man har for lidt penge med, butikker med et anstændigt udvalg i cd’er, en sommer øl i en park på en bænk med gutterne i Aalborg, at se familien i Norge og Sverige igen og alle mulige små og store ting. Så det er ikke altid nemt at koncentrere sig om det man faktisk stadig er her for. At undervise. Men det går.

Men lørdag blev fejret på behørig vis. Vi var nemlig på byens nye café, hvor vi desværre kom for sent til brunch, men til gengæld serverede de en udmærket burger med nogen pommes frites tingester. Camilla fik en sandwich med laks og avocado, som hvis var fin. Den var i hvert fald stor. Om aftnen slappede vi fuldstændig af og så film og mens vi lå på luftmadras i stuen med dyner og nattøj, sodavand og chips. Hvis ikke det er et hit så ved jeg ikke hvad er.

Nå, jeg må hellere i seng. Klokken er mange og jeg skal lige nå lidt på arbejde i morgen inden jeg skal i lufthavnen og hente mor og far. Hvis de altså lander. Vejret var lidt tricky i dag, så man kan jo aldrig vide. Men jeg krydser fingre og håber på det bedste. Ellers må de jo tage en dag i Nuuk. Det er da heller ikke det værste.

Ha det.