fødselsdagsfest, firmafodbold, ticks og dåsemad

Tsk, så er der jo nærmest gået en uge siden sidste siden sidste blog. Tiden går uhyggeligt hurtigt heroppe. Og vejret er lidt en prøvelse for tiden. Den ene dag er det snestorm, den næste høj solskin fra en skyfri himmel og i dag er der så snestorm igen med træls tung sne, da vi nærmer os frysepunktet. Vejret re 100% træls, men man kan jo glæde sig over at det vender hurtigt heroppe. De lover høj solskin igen i morgen, men skidt igen fredag, dog ikke så skidt som i dag. Det håber jeg dæleme heller ikke, for det er jo på fredag Camilla kommer herop. Så kan det lige passe at hun sidder fast i Kangerlussuaq eller noget andet råddent. Hun skal være her. Men det var egentlig ikke vejret jeg ville snakke om, for der er faktisk sket et par ting i løbet af ugen, der er værd at nævne.

Lørdag var der en 30 års fødselsdagsfest i klubben. Anders, en af medlemmerne holdte fest på behørig maner. Den startede klokken 13.30, med de første par øl, gave aflevering og hyggeligt samvær (som man siger) og en time senere var der mad. Endnu engang en middag hentet fra det klassiske danske køkken – stegt flæsk med kartofler og persillesovs.. mmmmmm. Det var dæleme gur (godt). Til det var der øl og snaps...og sodavand hvis man var til den slags (men det var der ike mange der var). Der var masser af gæster, en dejlig afslappet stemning (sådan er det jo når der er gratis mad og drikke), Ib fortalte vittigheder (jeg har et par med hjem far), og vi fik da også gang i en billard turnering. Man skulle trække en makker og jeg fik Marcus. Vi var så omtrent lige dårlige, hvilket ikke siger så lidt, så vi røg ret hurtigt ud af den turnering. Jo, vi lavede en del flere minus point end positive. Det var som om heldet bare ikke var med mig. Hver gang jeg fik kegler og det hele var fedt, så røg den røde i hul. Bare ikke mit spil. Men jeg tror også jeg og Thomas (guitar thomas) er de eneste der kan ”prale” med at vi engang har fået 100 kroner for at holde op med at spille billard. Vi spillede en gang mod hinanden og vi var begge så dårlige at det trak ret meget ud. Til sidst kom der en op og sagde at vi ku få 100 kroner hvis vi stoppede nu, for nu ville de altså godt til at spille. Men lad nu det ligge. Her i klubben blev klokken 18.00 og vi startede den store landskamp mellem Danmark og Spanien på storskærm (væggen) og det var jo en fadæse, så da vi nåede halvlegen tænkte jeg at den fik vi da vist ikke hevet hjem igen. Så jeg ville lige bruge tiden i anden halvleg på at tage hjem og vende en tur. Lige få kontaktlinserne ud og sårn. Desværre blev jeg så træt da jeg kom hjem at jeg aldrig kom af sted igen. Jeg endte aftenen på sofaen med en god film, popcorn og lidt sodavand. Og så faldt jeg i søvn og vågnede på sofaen igen klokken et om natten. Det var så mit que til at gå i seng.

Søndag blev heller ikke uden spænding. Jeg er jo så småt ved at gøre lidt rent, så der ser nogenlunde ordentligt ud når Camilla kommer herop. Og søndag stod den på støvsugning, hvilket betød at i stuen skulle jeg lige rydde lamper og andre løse artefakter ud først. Det gik også fint og jeg fik støvsuget hele hytten i løbet af dagen. Lige før jeg skal i seng en gang ved klokken halv tolv om aftenen kommer jeg så i tanke om at jeg egentlig lige skal have tingene ind i stuen igen. Så ind med mikrobølgeovn, men da turen kommer til lampen.. går det frygteligt galt. Af en eller anden grund har designeren af denne formidable stuelampe (standerlampe) bestemt sig for at den øverste glas lampeskærm, bare skal være der løst, ikke fastsat med skruer, klemmer eller noget. Den skal hvile derpå, så at sige. Det er så fint nok at den hviler, det holder bare ikke når jeg flytter den og rammer det øverste af dørkarmen og lampeskærmen ryger af, rammer gulvet og smadrer i TUSIND STYKKER! Så er det man sætter sig ned i 2 sekunder og siger lidt for sig selv ”…fåk…” mens man bider sig i underlæben, mens man får et lille tick ved det ene øje. Jeg siger jer, det var ikke sjovt. En ting er at jeg har smadret en del af min lampe, det overlever jeg nok. Det var mere irriterende at skulle til at samle glasstykker op klokken lort om natten nar man allerhelst blot vil sove. Og når de store stykker så er fjernet skal man så lige støvsuge igen. Så spildt formiddags arbejde. Dobbelt røv. Jeg var ikke helt tilfreds med tilværelsen da jeg gik i seng. Og jeg var ret bombet næste dag da jeg skulle have 6 undervisningstimer.

Mandag var der arrangeret byens officielle indendørs firmafodbolds turnering. Og jeg havde optimist som jeg var, skrevet mig på til ATIs herrehold, der på papiret bestod af ATX eleverne David, Ture, Mika, vores pedel Nuka, procestekniker eleven Uno, og fra lærerstaben mig og Karsten. Det var altså på papiret. Men Nuka havde været syg samme dag, og derfor ikke været på arbejde, Karsten meldte fra i ellevte time da han ikke lige kunne overskue det, så allerede her, så det skidt ud. Fra 7 til 5. Det var klassisk 4 mands indendørs, så en udskifter var lidt til at overkomme. Men da man så kom ned i hallen dukkede Ture selvfølgelig ikke op, til gengæld havde Nuka prioriteret sine kræfter fint, så hans formiddag og eftermiddag under dynen havde gjort ham klar igen. Heldigvis, da han hurtigt viste sig at være vores bedste spiller. Så vi var endnu engang på 5 spillere, hvilket til min rædsel betød at jeg nok desværre måtte se i øjnene at jeg rent faktisk kom til at spille. Yrk. Første kamp lovede ellers godt. Vi vandt den 2-1, dog ikke pga. af min overvældende indsats. Jeg blev smidt ud på et tidspunkt, da man ikke må skyde bolden direkte uden for banen (der er bander). Men ved et målspark ramte jeg helt ved siden af og bolden fløj ud, hvilket dommerne så også mente jeg skulle. Man skal så være ude indtil at der bliver scoret igen. De andre fik heldigvis også en ud, og da status qou blev opnået kunne vi score igen og vinde kampen. Yay. Desværre gik de resterende kampe ikke lige så godt. Anden kamp var en uafgjort, tredje kamp tabte vi med et eller to mål og i fjerde kamp blev vi fuldstændig ydmyget. 1-9 var slutresultatet. Der var ikke andet at gøre end at smile af det og da jeg var på sidelininen under den kamp kom jeg med til råb som ”Ja, gutter nu har i dem, det er alt sammen en del af taktikken”, da vi var bagud 0-7, ”De er gået i vores fælde, nu vinde vi!” da vi fik udlignet til 1-8 og der var 30 sekunder tilbage ud af en 6 minutters kamp. Tja.. lad os bare sige at folk fik noget at grine af og vi ikke ligefrem gik videre til semifinalerne. Sådan er der så meget.

I dag er jeg så blevet hjemme fra arbejde. Sagde til kontoret at jeg arbejde hjemme, men arbejde er det nu ikke blevet så meget til. Jeg har ondt i halsen og kan mærke antydningen af influenza, så jeg har været under dynen det meste af dagen. Godt nok siddet ved computeren, men under dynen. Og så har jeg skippet sejlads i dag. Synes bare ikke jeg ville ud i det der frygtelige vejr. Af samme grund blev jeg nødt til at kigge dybt i skabene for at finde noget til noget aftensmad. Og det blev så til alt godt på dåse i dag. Opskriften er simpel:

1. Du tager 1 dåse hakkede tomater og putter i en kasserolle (åben den først kloge åge).
2. Så tager du 1 dåse chilibønner. Husk at hæld overskydende sovs fra, da det klamt sødt og slet ikke chiliagtigt.
3. Dernæst tager du 1 dåse cocktailpølser. Du kan bruge noget af væsken i sovsen og hælde resten fra. Cocktailpølser var lidt en fejl, da jeg kom til at åbne den forkerte dåse, men tænkte så ”tjaaa.. hvorfor ikke”.
4. For at neutralisere den lettere klamme chilisovsesmag, der aldrig haft noget med chili at gøre tager du 1 dåse kokosmælk, en lad være med at bruge en hel dåse som jeg gjorde. Det bliver for meget og du skal nu til at neutralisere den lidt for søde kokos smag.
5. Masser af ketchup for at udligne for meget kokos og hvad der ellers måtte være tilbage af den lidt klamme smag af ”chilisovs”
6. Tilsæt dertil noget pasta af en eller anden slags.
7. Put pasta i en dyb tallerken og tag bønne/cocktail sovsen op med en hulske (eller hedder det hulsi?), da du på denne måde for så lidt sovs med som muligt. Sovsen fejler som sådan ikke noget, men den kan blive for meget, hvis man ikke passer på.

Tjaa.. retten blev faktisk spiselig, selv om det så skidt ud på et tidspunkt. Jeg er da mæt og hverken syg (mere end før) eller død endnu, så et eller andet har jeg da gjort rigtigt.

Jeg tror dog at jeg vil til at sige godnat for denne gang. Måske lige med en henkastet bemærkning om at jeg er i de indledende runder i et muligt bådkøb. Tjaa, så kan I tænke lidt over det.