I dag ATI, i morgen verden!

Det dejlige vejr i Maniitsoq fortsætter med ufortrøden styrke. I dag indledte det de indledende dråber i hvad der ifølge DMI skal blive en 4 dages regn, slud og overskyet gråligt helvede på jord. Måske ikke lige helvede, men i hvert fald træls når man nu for en gang skyld havde sat næsen op efter at få sejlet denne weekend. Sidste uge var det tåge der gjorde man ikke kom ud i weekenden og nu er det altså regn. Det er faktisk noget møg, da vi har praktisk prøve i sejlads her på onsdag (eller er det torsdag?) og til sådan noget er det jo godt at have øvet lidt, men der bliver ved med at komme noget i vejen.. hele tiden. Røv.

Derudover er jeg stedet i graderne. Vi havde et af vores fantastisk inspirerende lærerrådsmøder, og siden det var skoleårets sidste møde skulle der også findes en ny lærerrådsformand. Lærerrådsformanden er i store træk ham der sørger for at der bliver indkaldt til de hersens månedlige møder, og tager i mod officielle gæster i det tilfælde at ingen fra ledelsen er til stede. Altså ikke verdens hårdeste job, men ikke desto mindre en vigtig funktion. Den fungerende lærerrådsformand var Karsten, og han mente altså at skolens nye mand skulle have den post. Den slags skal naturligvis til afstemning, men ifølge vedtægterne kan man ikke nægte, så jeg accepterede med resigneret hoved min nye post… Ej, så grelt var det ikke. Det er lidt en post der går på rundgang. Og de andre har været turen igennem (sine hele to år i træk…). Næste år bliver det så sikkert vores nye man Allan, der er ansat fra august. Men med øget ansvar kommer også øget løn!!! Jo jo jeg får hele halvanden time ekstra om ugen, så kom ikke her. Angående det med de officielle gæster så sker det ultra sjældent at der ikke er ledelse på skolen mens der er gæster. Kim snakkede om 2 gange på 18 år, men måske skulle man lave noget selvpromovering næste gang vi får besøg… folk kan jo ved et tilfælde blive låst inde på deres kontor (eller et skab).. ups.. ingen ledelse? Jamen så må den flinke engelsk lærer OG lærerrådsformand jo hellere træde til. Muhahahaha.. I dag ATI, i morgen verden!

Uh, der er sket noget ganske voldsomt, for jeg har jo fået brugt nogle flere af de hersens penge jeg har lånt af den dersens bank. Jeg har købt en riffel. Ja pas nu på. Jeg har fået købt mig en 223 Remington til når rensdyr sæsonen går ind. Riflen var på tilbud og kostede derfor kun 4.300, dertil kom så et kikkertsigte til 1.000 og så de monteringsholdere der skal til for at kikkertsigtet bliver på riflen – de kostede 200 kroner. Da jeg kom hjem fandt jeg så ud af at det var de forkerte monteringsdimser. De var for brede. Røv. Nå men mig ned i butikken igen. Nu er der jo ikke verdens største udvalg nede i pissifik, men jeg fandt da nogen der passede. Desværre kostede de så bare lige 800 mere end de andre. Jeg ledte lidt videre og fandt så samme model til 649. Stadig væk en bondegård for nogle sorte jerncirkler med nogle skruer i. Men mig tilbage til den lille lejlighed og forfra med arbejdet. De her passede perfekt og kikkerten blev monteret og det hele så fint ud, indtil jeg lige ville prøve at lade geværet (ikke med patroner, men blot hive tilbage i bundstykket), men ak.. kikkerten sad ikke højt nok til at bundstykket kunne komme helt tilbage. Og det skal den altså. Så bundstykket gik simpelthen i mod. Endnu mere pis. Så det er lidt der jeg er strandet. Der er ikke andre monteringsdimser fra pissifik der passer, så tror jeg tager ned og får mine penge tilbage (altså kun for dimserne) og køber nogle nye enten når jeg kommer til Nuuk, hvor udvalget alt andet lige må være større, eller når jeg kommer til DK og min dejlige kone. Ærgerligt, og specielt når det eneste der skal til er at de monteringsdimser var 2 cm højere. Det skal åbenbart ikke være helt nemt at være mig altid.

Men lige nu kunne jeg godt tænke mig at være i Danmark. Jeg savner min kone. Meget. Hun er i sommerhus med nogle veninder i 25 graders juni sommervejr og jeg sidder i gråt regnvejr heroppe. Ikke videre spændende, men det vidste man jo godt at man gik indtil når man starter sådan et underligt langdistance forhold. Nogle gange er det bare nemmere end andre. Og i dag er det så lidt træls.

Nej, det skal være løgn. Jeg skal ikke ende min blog i dag med ”buhu.. jeg har det så hårdt og min kone er her ikke..” Tudefjæs. Ingen arme ingen småkager som man siger. For alt går jo fint heroppe. I næste uge skal jeg have mine elever til eksamen tirsdag, onsdag og torsdag, og det bliver eddermanme spændende. Både med hensyn til at se hvad de får, men også hele det at have eksamen og skulle bedømme deres præstation. Håber min censor er god til sådan noget. Jeg bliver jo nødt til at lærer det af en eller anden. Derudover har jeg selv eksamen i duelighed. Så min aftenlæsning består af lærer nattelamper for forskellige skibe – tre lamper på række ned ad hvor den øverste og den nederste er røde og den midterste betyder f.eks. at skibet er begrænset i sin manøvreevne. Selv prøver jeg at lave små huskerim for de forskellige kombinationer. ”Grøn over hvid, trawlerbid” en grøn lampe over hvid betyder det er en fisketrawler, og i mit digt er der altså bid. ”Hvid over rød – den sikre død” hvid over rød er et lodsskib, så uden dem er man altså så godt som død.. eller noget. Det virker nogenlunde. Har bare ikke rim for alle endnu. Ellers skal weekenden gå med at rette de sidste skriftlige projekter og sende mails til eleverne inden mandag om de er bestået den eller ej, da det vil få indvirkning på deres mundtlige karakter. Så det er vel kun fair de får det at vide før de går til eksamen.

Tjaa, det var vist alt for nu. Må hellere få lavet noget aftensmad.