stress og jag, internettrylleri og 17 igen...

Ok, nu er jeg vist over det værste. Sidste uge var en dræber arbejdsmæssigt af de helt hårde slags. Den startede elers stille og roligt med lidt undervisning, lidt flyttefri og sårn. Jeg havde ikke de store ting på skemaet men så skal jeg ellers love for at jeg fik ting at bestille. Pludselig skulle jeg være censor til fire eksamener torsdag og fredag, lave en folder for procesteknikeruddannelsen til Anna Marie da hun skal til uddannelsesmesse noget i Sisimiut, og så kom der også lige et foredrag til jeg skal lave sammen med Barfuss (ja det hedder hun til fornavn) til når jeg skal til elærings seminar i Nuuk her i uge 46. Så jeg har været møg stresset hele ugen. For at sige det pænt. Masser af aftenarbejde, masser af ingen tid til ordentlig madlavning, masser af ekstra opgaver, ting der ikke virker, hovsa løsninger (der til gengæld virkede), harry potter (er kommet i gang med den sidste nu), og så selvfølgelig det fantastiske internet.

Mit internet er ligeså trofast som en skødehund i løbetid. Det er fuldstændig ligesom en tryllekunstner ”nu ser du det – nu er det væk” bortset fra at tryllekunstneren tryller det tilbage væsentlig hurtigere end hvad tele greenland gør. Jeg har nu boet her lidt over en uge og nettet har været nede godt fire dage. Ikke fire dage i træk, men mere to dage her, to dage der og så et par timer hist og pist. Nettet har for eksempel været nede begge søndage jeg har boet her fra klokken 18 til 20. Det gir jo ingen mening. Det gør det også væsentlig sværere at spille world of warcraft. I min guild (de folk jeg spiller med) er det ved at være en stående joke med eksimonettet… ”er du online nu? Hvad så nu? Nå ikk.. hvad så nu?”. Fanme ikke nemt at overholde aftaler på den måde. Jeg har også et online møde i morgen klokken 8 med Barfuss, spændende om det bliver til noget. Men lige nu virker det. Indtil videre altså.

Derudover har der jo været en større tumult i grønland over det danske dokumentarprogram ”Flugten fra Grønland”. Til jer der ikke så det, så var det en visning af den side af grønland vi alle godt ved er der, men de fleste vælger at ignorere som en af aviserne så smukt sagde det. Jo, vist var den lidt entydigt negativ i forhold til de områder den talte om, men jeg er ikke sikker på at det ville hjælpe på filmen hvis man begyndte også at fokusere på alle succeshistorierne heroppe. Dokumentaren ville fokusere på skyggesiderne og det gjorde den sådan set fin nok med incest, druk, en forfalden folkeskole uden disciplin og elever der sparng rundt som det passer dem, korrupte politikere, nepotisme og hvad der nu ellers er heroppe.

Og modtagelsen af udsendelsen har også været ligeså forudsigelig som amen i kirken. Politikerne (specielt dem den handlede om) raser op og siger at det er typisk danskerne, de lyver og de blander sig og alt det der. Og så hjælper det jo ikke at Dansk Folkeparti er så hjernedøde at de melder ud efter udsendelsen at de vil have hjemmestyret under administration. Hvis der er en ting der er sikker på at fjerne fokus fra de problemer udsendelsen netop forsøgte at sætte fokus på, så er det sgu da at de danske politikere råber vagt i gevær – og specielt hvis det er et så menneskefjendsk parti (i hvert fald hvis ikke du er dansk) som DF. For det er jo lige netop vand på de grønlandske politikeres mølle. Nu kan de snakke om hvor dumme danskerne er, i stedet for at se problemerne i øjnene. Tak for den DF. Fanme for dumt.

Der ud over var jeg fuld i weekenden. Jeps. Jeg var til ophaler fest på hotellet. En ophaler fest er en fest for medlemmerne af bådforeningen, der holdes sidst på sæsonen for at ’fejre’ at man nu har fået sin båd op på land igen. Festen blev holdt på hotellet og der var godt med mad. Desværre var Marcus (den dejlige knægt) i et værre fest humør, så han købte en halv falske snaps og så var stilen ligesom lagt. Der røg mad ind, øl ad libitum, snaps en masse, drinks etc… ikke en god idé når man hedder René og er lidt en svagpisser når det kommer til det med at blande. Noget jeg febrilsk har forsøgt at undgå siden mine gymnasiedage hvor man drak alt bare det var tilnærmelsesvis vådt og lugtede af procenter. Omkring klokken 24.00 begyndte mine indre alarmklokker at ringe rimelig højt (de sagde noget med at ”hvis du vil huske hvordan du kommer hjem, så er det nu makker”), så jeg tog en taxa, og ti minutter senere havde jeg ofret for de større magter i den store telefon, og var derefter på hovedet i seng. Tror lige jeg bliver nødt til at minde mig selv om at jeg altså ikke er 17 år længere. Men søndag blev i hvert fald hård at komme igennem, men det lykkedes da sidst på aftenen at få lavet lidt arbejde. Bare lidt. Havde lovet Anna Marie at være færdig med folderen. Og det blev jeg så.

Nå, jeg tror jeg vil til at arbejde lidt mere. Har det der online møde i morgen og jeg er lidt bagud for at sige det pænt. Ha det godt.