opsigelse, inkompetence, flytning og lidt kultursnobberi

Sikke en uge. Eller rettere på slutning ugen. Der har været kursus, opsigelse, flytning, inkompetence, druk og rengøring. I den rækkefølge. Men en ting af gangen.

Torsdag var sidste dag for vores tredje modul af Pædagogikum. Ja før man fik set sig om var der altså gået ti dage og det ”eneste” jeg nu mangler for at kalde mig færdig uddannet lærer (eller sådan et eller andet, har i hvert fald lov til at undervise på erhvervsskoler og handelsskoler også i DK) er at skrive min modul 3 opgave (20 sider), gå til mundtlig eksamen i opgaven og klare en praktisk prøve, der består i at vejleder og censor observere 2 undervisningstimer. Så det skal nok gå alt sammen. Kurset der blev holdt her i Maniitsoq var i hvert fald rigtig hyggeligt, og det gør jo ikke noget at man har kendt de andre kursusdeltagere i godt et år nu. Og så var det faktisk også en udmærket måde at komme til at lære personalet på Hotellet lidt bedre – Benny, Mark, Søren og Torben. Jeg har snakket med dem før, specielt Benny, men de andre kun lidt henkastet nede i klubben. Nu har jeg lært dem lidt bedre at kende og de er fanme nogle søde gutter.

Torsdag var så også dagen hvor Pia, vores allestedsnærværende og superseje souschef, bestemte sig for at smide bomben – hun siger op med udgangen af november. What? Det kan hun da ikke bare! Det er dælme lidt et nederlag for ATI. Pia var ligesom limen der sørgede for at alt hæng sammen og skemaerne var lavet og møder blev holdt og det hele bare kørte lidt nemmere. Nu har hun så bestemt at søge nye græsgange. Græsgange er måske så meget sagt siden hun har fået et job på Thule basen! Ja, hun er ikke bange af sig. Men jeg har ikke helt fundet ud af hvorfor hun rejser endnu. Først troede vi det var fordi hun var overbelastet arbejdsmæssigt (hun arbejder meeeegeeet), men det afviste hun. Måske er det med at være souschef bare ikke lige hende (selv om hun er skide god til det), hvem ved. Hun var jo engelsklæren på stedet før mig, så hun har jo ”kun” været en del af ledelsen nu i lidt over et år. Bare synd hun ikke lige tog et år mere. Og så synes jeg godt nok det er med kort varsel. En måned? Det kan selvfølgelig godt være at Per har vidst det længere. Men træls i hvert fald.

Fredag underviste jeg om dagen og hen af eftermiddag tog jeg fri for at komme hjem og pakke det sidste. Så fredag blev en mærkelig blanding af pakke pakke pakke, læse harry potter, pakke, pakke, spise lidt rester, harry potter, pakke, harry, pakke, harry, gå i seng. Lørdag fik jeg så hjælp af Karsten, Per, Anna Marie og Christian til at flytte. Det var fanme skønt. Vi havde lånt skolens bil samt Christian havde lånt firmabilen, så pludselig havde vi to pickup trucks til fem mennesker og så var det ellers bare at tage fat. Vi flyttede fra klokken 12 til 15, hvor vi var alles og aldeles færdig. Skønt. Men ting er også lidt nemmere når der er nogen der godt tør at tage fra.

Apropos flytning, så viste Tele grønland sig fra en yderst inkompetent side i forbindelse med min flytning. Jeg var nede den 17. og melde min flytning den 27. Jeg fortalte damen dernede at den 27. ville jeg gerne have flyttet mit internet og fastnet telefon til den nye adresse. ”Ingen problem” sagde den unge dame og jeg tog hjem velvidende at ”ingen problem” heroppe ikke altid betyder ingen problem. Og ganske rigtig. Da jeg kom hjem var min fastnet telefon slået fra! Det skulle jo først ske den 27, ikke den 17. for pokker da. Men det var nu efter kontor tid (klokken 16) og jeg sku på kursus igen. Det gik et par dag før jeg kunne ringe og klage, hvilket så blev lørdag. Det hjælp så ikke siden at der ikke er nogen til at ordne det hvis ikke det er en hverdag og fra 8 til 16. Men til gengæld er der en levende person i den anden ende af røret til at tage imod besked. Det er sgu da for dumt. Tele grønland har altså ansat en telefon dame til at sidde uden for den normale arbejdstid kun for at tage imod beskeder. Det er det eneste hun gør. Hun kan ikke hjælpe nogen med noget som helst. Det er sådanne ting der kan få mig til at undre sig over hvordan det her land nogle gange kan fungere.

Nå men tilbage til damen. Hun lovede at give beskeden videre om at min fastnet gerne skulle tilbage (inden den så skulle ”tilbage” til den nye lejlighed). Det skete så ikke (ikke engang det at give en besked videre kunne hun finde ud af..grrrr). Jeg ringede igen mandag eller tirsdag og gentog samme besked. De skulle føre min fastnettelefon tilbage til den gamle lejlighed og så føre den til den nye lejlighed om fredagen (de kunne ikke gøre det lørdag den 27, siden det var uden for åbningstid, så vi aftalte fredag den 26). Jeg ville gerne have mit fastnet tilbage så jeg kunne ringe igen. Det er jo ret dyrt at ringe til DK fra en mobil f.eks. og jeg skyldte min stakkels farmor et ring. Det skulle de nok ordne lovede de. Der skete stadig ikke noget. Det gjorde der til gengæld fredag, hvor min fastnet telefon kom tilbage til den gamle lejlighed. FOR HELVEDE DA! Det var jo den dag den skulle flyttes til den nye lejlighed, ikke omvendt. På det her tisdpunkt var jeg så ved at gå ud af mit skind af bar arrigskab – jeg ringede og bad dem endnu en gang om at flytte telefon og internet til den nye lejlighed. Damen sagde at det skulle de nok gøre, og vips var telefonen flyttet. Yay. Problemet var bare at internettet ikke var flyttet (selvom hun sagde at det var gjort), så det betød selvfølgelig at det nok ikke virkede i den nye lejlighed. Ganske rigtigt. Så nu er der ikke andet at gøre end at vente til mandag, med at ringe IGEN, siden hende telefondamen ikke kunne gøre noget… (igen).

Efter den omgang (både flytning og ren arrigskab) trængte jeg til at drikke mig en kæp i øret. Klog af skade fra sidste uge, aftalte jeg med Karsten af vi to tog i klubben. Og godt det samme, for vi havde hele klubben for os selv. Det holdt os dog ikke tilbage. Vi hørte musik, drak øl og diskuterede elever, livet og endte med en meget lang diskussion om kultursnobberi (jeg indrømmer jeg er lidt af en kultursnob). Karsten var meget fortørnet over at jeg ikke kunne lide Pink Floyd, eftersom jeg aldrig har givet det en ærlig chance fordi alt for mange andre høre det. Han var rystet i sin grundvold kunne jeg mærke. Ikke lide Pink Floyd? Skandale. Jeg prøvede at forklare ham at jeg da ikke hadede dem, men bare ikke synes de var noget helt fantastisk og specielt. Det forstod han ikke. Tror han så mig mere som kulturforræder end kultursnob efter den snak. Manden kan åbenbart godt lide Pink Floyd. Diskussionen endte omkring de halv tre, da weekendens flytning efterhånden var ved at indhente mig søvnmæssigt. På trods af den ophedede diskussion, skiltes vi som venner og jeg cyklede hjem i gennem det sneklædte landskab.. orv ja, har glemt at fortælle at der kom sne i starten af ugen og det ser denne gang ud til at det bliver her.

I dag søndag gik med lidt mere harry potter, rengøring i den gamle lejlighed og så hen på skolen for at forberede mig til i morgen. Og så lige skrive blog. For det kan jeg jo ikke gøre derhjemme…