Det var den jul

Klokken er passeret de 21 og jeg er nu blevet færdig med to kager jeg skal have med i morgen på arbejde. Ikke at der er noget specielt at fejre, men jeg er og bliver lærerrådsformand og jeg har sat lidt af en ære i altid at komme med kage til vores månedlige lærerrådsmøde. Det er sådan set bare lidt rart med en sukkerbombe på et til tider ret langt møde. Så de er nu fikset. Ja deet er den ene kage der er til lærerrådsmødet, den anden til TAP’erne (Teknisk Assisterende Personale), der altid klager over at der aldrig er kage tilbage når mødet er ovre. Så nu får de en helt selv i stedet. Så skal der nok blive ro.

Derudover er det hele ved at returnere til den vante gang. Arbejdet er afslappende, eftersom vi ikke helt er kommet i gear endnu, da en af vores klasser af på en måneds skoleophold i Sisimiut. Min computer har savnet mig og får en masse opmærksomhed. Der er masser af sne og temperaturen ligger på godt de minus 16. Klubben ligner sig selv, dog med den undtagelse at jeg rent faktisk vandt et spil billard overlegent over Per og Karsten den anden dag, hvilket må siges at være lidt af en præstation (jeg fik en gang 100 for at holde op med at spille efter som mit og Thomas’ spil trak aaaalt for langt ud). Og så er Per lidt en haj, så der klappede jeg mig selv lidt på skulderen.

Helt som det plejer er det dog ikke på ATI når jeg kommer til at tænke på det. Vi har nemlig fået en ny lærer, Dan, der virker som en flinker fyr. Dansk, og kommer lige fra kokkeskolen nede i Sydgrønland hvor han har undervist. Tror han bliver en god mand at have på skolen. Under alle omstændigheder har han da allerede nu holdt længere end den sidste vi ansatte, så det må jo anses for en bonus.

Og så har Susanne sagt op. Hun vil nu prøve lykken med familien i Nuuk. Jeg ønsker hende da alt mulig held med det, men det er lidt ligesom om at hver gang vi lige er ved at få lærerkræfter nok så smutter der en. Men nu er vi så i gang med at lede efter to nye vi kan ansætte – en faglærer og en fast IT mand. Den sidste kommer til at være skøn addering til vores travle hverdag, specielt for Karsten der udover undervisning har været vores IT mand med mig som løs sidekick. Og han har haft nok at se til.

Nå ja, så fandt vi jo ud af før jul at vi havde en del penge at gøre godt med før jul (skolen, ikke mig altså), så nu har vi fået 28 nye bærbare computere, 12 nye lækre fladskærme til computerne, nye møbler til vores computer rum (dvs. de er på vej med skib tror jeg nok) og en ny bil! Yay. Det kan godt være vi er underbemandede men vores udstyr fejler ikke noget.

Men juleferien gik godt. Jeg havde ret travlt synes jeg. Lidt mere end godt var, da der var rigtig mange folk jeg slet ikke noget at se og lige give et klem og ønske god jul og godt nytår. Til gengæld var Camilla og jeg på en konstant fart mellem København, Roskilde, Hobro og Aalborg. Der blev hygget med familie, sviger familie og de venner der nu kunne blive tid til. Faktisk blev vi så sociale at vi kun nåede en sølle aften hvor det kun var os to. Alene. Hvilket var lidt ærgerligt. Heldigvis kommer hun op til mig her den 7. februar for good, så det roder jo ligesom lidt bod på det. Og gaverne var jo heller ikke helt at fornægte må man sige. Der var slåbrok, pyjamas, cowboybukser, cd’er, dvd’er musikanlæg, bøger, computerspil, køkkenknive, en ny pibe, fodbold trøje, farverige sokker og en helt masse andet jeg ikke lige kan huske. Jo det var et indbringende år. Men julen kostede eddermanme også knaster. Av for sulen. Men sådan er det jo ”julen var længe, koster mange penge…”.

Før jeg tog af sted til Danmark havde vi (ATI) julefrokost på hotellet, hvilket nok var en af de hyggeligste aftener jeg har haft heroppe. Helt igennem dejligt. God mad, godt selskab og i det hele taget en afslappet og herlig stemning. Vi var hele personalet fra ATI minus to tror jeg, så vi var godt repræsenteret.

Dagen startede dog ikke helt sådan for mig. Faktisk startede det mest af alt derhjemme som en værre Tycho Brahes dag for mig. Jeg havde planlagt min fest forberedelsestid sådan lige til kanten (jeg sad og spilede computer lidt for længe) – bad, i tøjet, pakke gaver ind og ud af døren. Men efter jeg havde været i bad fandt jeg ud af at de bukser (til det jakkesæt jeg ville have på) var revnet ned af siden, så mig løbe rundt i hele lejligheden efter nål og tråd og da jeg ikke kunne finde det, måtte jeg vælge andre bukser. Da jeg så endelig fandt et par jeg kunne passe (mine absolut ikke fine bukser) var klokken allerede for meget. Jeg ville storme ud af døren, men havde jo glemt at pakke gaver ind til nisseven og pakkespil, så det skulle så også gøres, men hvor var så tapen, saksen og papiret blevet af? Jeg fandt det, fik pakket meget hurtigt ind, ringet efter taxa og stormede ud af døren, ind i taxa og af sted. Da vi så passerede tunnelen kunne jeg så se at jeg havde glemt gaverne, så vi måtte vende om, tilbage, op i lejligheden, hente gaver og af sted igen… suk. Jeg plejer ellers at være punktligheden selv, men klokken var 19.20 før jeg stod på hotellet. Heldigvis var jeg da ikke den sidste der kom, men forpustet var jeg.

Det hele endte dog lykkeligt også selv om hverken jeg eller Karsten vandt noget som helst i pakkelegen vi stadig har Sine under mistanke for at have brugt falske terninger ved. Hun blev i hvert fald ved med at vinde.

Så nu er jeg tilbage. Og det er dejligt. Væk er det danske møgvejr der gav mig en helvedes forkølelse sekundet jeg satte min ben på dansk jord. I stedet er der masser af frostklare nætter, og en glæden sig til at min kone træder ud af flyveren og ind i mine arme om mindre end en måned.

Orv ja, en ting jeg lærte af at bage kager i dag. Lad være med at tage din splinternye fodbold trøje på når du står og smører springforme med olie.. suk.