fredag, august 15, 2008

kosmisk humor når den er værst

Der er et eller andet ved Nuuk. Storbyen. Grønlands nerve. Der er helt sikkert et eller andet ved Nuuk. Provinshullet der har det hele i små mængder. Det vil sige den har næsten det hele. Men irritationsmomenter er der en masse.

Jeg ankom i dag med flyveren lidt i tre og tog direkte ud på universitetet hvor seminaret skal slå sine folder fra på søndag. Her fik jeg en snak med vores underviser, Jens Thostrup, den flinke mand jeg også var til møde med i Sisimiut. Vi fik os en snak med Klaus, universitetets IT-ansvarlige, en forholdsvis ung grønlænder der så ud til at have rimeligt styr på det, bortset fra at det trådløse net var meget ustabilt, men det er nu ikke nødvendigvis universitetets skyld. I tilfælde af tvivl, giv TELE Grønland skylden. Man tager som regel ikke helt fejl. Efter lidt snak frem og tilbage kunne vi godt se at det ikke blev helt problemfrit, men Jens og jeg er overbevidst om at det nok skal kunne lade sig gøre, men måske må vi gå lidt på kompromis her og der. Klip en hæl og hak en tå og alt det der.

Efter en time i universitetets bygninger, der for resten er helt nye og ret lækre (mere om det en anden gang), så tog jeg en taxa til hotellet. Og det var først nu mine problemer skulle til at begynde. Efter lidt powershopping (mest ting på Camillas indkøbsliste.. tsk) ville jeg sætte min computer til på hotelværelset og så var det det slog mig… ingen stikkontakter med jord. Til dem der kun taler blond (som min receptionist meget charmerende udtrykte) så er en stikkontakt med jord når den har tre huller. Det er gerne nødvendigt til de fleste strømstik til for eksempel en bærbar. Og siden jeg skal have forberedt en del seminar ting og sager inden vi starter på søndag så er det ret så vigtigt at jeg kan få noget strøm på min computer. Ja, jeg kunne bare have taget en stikdåse med, men det glemte jeg. Nu er skaden ikke større end man kan gå ned i receptionen og låne en stikdåse. Troede jeg. Jeg mener, det kunne da jeg var her sidst, hvilket vil sige marts eller noget. Men denne gang var der ingen hjælp at hente. Receptionisten undskyldte men det havde de ikke, og hun beklagede at værelserne ikke var udstyret med stik med jord, men det var ved at blive ændret, men krævede lidt mere tid og mange bestemmelser fra højere lag og bla bla bla. Det hjalp mig jo ikke her og nu. Ikke andet for end at gå ud og investere i en ny stikdåse – nu med jord. Brugsen, der har en står afdeling ovenpå med alskens køkkenudstyr, ledninger, og alt det den slags, virkede som et udmærket bud. Og her var der da også masser af forlængerledninger og stikdåser. Men var der en eneste med jord? Nej. Det vil sige at der stik med tre huller, der var bare ingen ledning på, så det var lidt ”du skal lave det selv for den slags bruger vi altså ikke her i byen” melding man fik ud af det. Jeg var nu ved at være ret så desperat. Jeg mener computeren kan måske køre to timer på batteriet, men det er altså ikke nok, når jeg havde tænkt mig at bruge det meste af lørdag på at arbejde med tekster til seminaret– foran computeren.

Og hvad gør man når man desperat efter et tre-stik? Man køber et to-stik med den skumle intention om at lave et tredje hul med en skrue eller hvad men nu ellers lige kan få fingrene. Teorien holder meget godt. Så længe stikket får strøm fra de to ”almindelige” stik, så behøver det tredje ”unormale” stik ikke at have kontakt med noget, bare så længe der er plads til det. Men for at der kan være plads i den normale plastik, skal man lige lave hul først. Ak og ve, jeg var ved at slide mine fingre til blods mens jeg ridsede i plastikket, mens jeg sad og ventede på at min pizza blev færdig på Cafe Prego. Stikkontakten blev da ridset, men jeg fik ikke lavet det overbevisende hul jeg håbede på. Pizzaen blev færdig og jeg gik slukøret tilbage på hotellet, med udsigt til ingen film på computeren, KNR på tv og timers blodig kamp en ridset stikdåse. Oh ak, hvor smerte altså rimer på hjerte en gang imellem. I en sidste desperat handling gennemrodede jeg værelset en sidste gang i håb om at jeg havde overset stikket. Nej, ikke der, heller ikke der, og nej, der var heller ikke noget, ups skulle jeg have hevet den ud af væggen? Nå, det ordner de nok. Nej heller ikke der.. men hvad er det? Og pludselige oplystes himlen af englesang og trompeter, der fik gardinet til at vibrere og der... ved vinduet, under vindueskarmen bag ved gardinet – en stikdåse med fire vidunderlige stik ALLE MED JORD! Halleluja! Så alt den frustration til ingen verdens nytte. Stikket havde været der hele tiden, det var der åbenbart bare ingen der vidste.

Nogen gange kan man godt føle at man er pointen i en eller anden kosmisk vittighed.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

hej René

alt for lang tid siden, nu er det anden gang jeg har hørt dig brokke dig over stik uden/med jord. der er to måder at løse problemet mere eller mindre permanent og det kræver en smule viden om

Anonym sagde ...

Hej René

nu har jeg efterhånden læst et par gange om dine kvaler med stik med/uden jord. der findes to løsninger på det problem, den ene lidt mre bredt anvendeligt end den anden, det kræve en smule viden om den de facto danske stik producent: Lauritz Knudsen (LK) kontra de mere vidt spredte schuko(jeg er ikke sikekr på at det er stavet rigtigt) stik. I Danmar, Grønland er i denne sammenhæng også danmark har man valgt at have en anden stik standard eller dvs. en stik standard der er 80% kopatibel med den de har valgt i resten af europa, undtagen sorbritanien, ejg ved ikke hvordan og hvorledes med irland. denne standard kaldes LK fra firmaet der ahr lavet den, i resten af europa bruger man schuko, Danskere kender denne standard fra deres elkedler, det er det kantede stik man sætter i væggen der er schucko, det i den anden ende hedder noget andet jeg ikke kan huske lige nu.

for at komme til sagen sp kan du løse dit problem, enten gratis, men knap så elegant some hvis du bruger en smule penge på det. jeg antager i denne sammenhæng at din strømforsyning til din laptop er nogenlunde standard.

den nemme og gratis løsning der virker i danmark, men ikke resten af europa, tag en papegøjetang og bræk simpelthen jordbenet af stikket til din strømforsyning. du bruger det ikke til ngoet alligevel når du sætter det til sikkontakter uden jor.

den lidt mere komplicerede løsning er at bestille et schuko kabel der kan erstatte dit nuværende kabel mellem strømforsyningen og væggen. jeg har ikke selv gjort det, men det må være muligt enten at finde hos en ven der har en gammel strømforsyning, ellers kan man sikkert købe sådant et kabel.

du ahr problemer med de stikkontakter du ikke behøver at have. med mindre du altså hygger dig med at kunne skrive blogindlæg om at verden er åndsvag hvad angår strømstik... det er ikke verden der er åndsvag, men det er man stadig bruger LK stik i DK, de er dyrere end schuko og er ikke rigtigt kompatible, hvorimod, schuko passer fint i LK stikontakter.

nå bare mine linier... jeg håber og antager at du har det godt ud fra hvad jeg har læst her på bloggen

et forsinket tillykke med brylluppet skal lyde herfra.

Sune P