ATIs forbandelse og sidste-øjebliks-syndrommet

Der hviler en forbandelse over ATI. Måske ikke over ATI som skole, men i hvert fald når det gælder at ansætte nye lærere. Som mine trofaste læsere nok kan huske så ansatte vi sidste år en lærer, der kom herop en sølle dag før han vendte næsen hjemad. Før sommer ansatte vi to nye lærere der så begge over sommeren besluttede sig for at sige nej tak alligevel. Og efter sommer ansatte vi så to nye lærere (igen igen), hvor den ene skulle starte 1. oktober og den anden den 1. november. Det blev så heller ikke helt til noget. Manden der skulle starte første oktober aflyste rejsen på selve dagen pga. af sygdom og vi endte med at annullere ansættelsen. Han havde fået et nervøst sammenbrud, og der var vist flere ting der ikke gik for den stakkels mand. Nu venter vi så på vores sidste håb, Anders (mener jeg han hedder). Han skal ankomme den 30. oktober sammen med sin kæreste/kone og har sendt sit bohave af sted. Og han har sagt at de glæder sig. Men undskyld hvis jeg ikke klapper i mine små hænder endnu. Man bliver klog af skade og før han står heroppe og siger ”nej, hvor er jeg glad for at være her”, så tror jeg nu bare jeg slår koldt vand i blodet og ser frem til mere overarbejde. Kald mig kynisk, men man skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt og alt det der. Men jeg glæder mig, hvis de kommer.

Nå, nok om nye manglende lærere. Jeg tror jeg vil gå lidt mere i kødet på en grønlandsk folkesygdom. Jeg har valgt at kalde den ’i-sidste-øjebliks-syndrommet’. For hvis der er noget at grønlændere er gode til så er det at være sent ude. Det er ligesom da jeg gik i gymnasiet, og havde stil for. Den blev altid gjort i aller sidste øjeblik, så man skulle sidde op til klokken lort om natten for at få det lavet. Dumt. Forestil jer så at regere et land på samme måde. Lad mig give et par eksempler.

For snart to år siden bestemte hjemmestyret sig for at vi, ligesom Danmark, skulle have et nyt karaktersystem. Det skulle være 7-trinsskalaen ligesom Danmark, men i stedet for de danske tal skulle vi heroppe have bogstaver, som de har i resten af Europa. Fint nok. Men hvor Danmark har brugt de sidste 2 til 4 år på at informere om det nye system og lave vejledninger, så har hjemmestyret mest af alt brilleret med sit fraværd. Den officielle skrivelse om systemet kom så endelig for en lille uge siden. Og det altså til et karaktersystem der skulle være taget i brug på landets gymnasier og erhvervsskoler fra august i år. Og vi mangler stadig at se nogen vejledning. Så der er egentlig ikke nogle lærere der ved hvordan de skal bruge den nye skala. Det skal nok gå rigtig godt.

Og så er der jo den nye årlige kulturdag, der den 23. september blev bestemt skal ligge den 28. september. Så fem dage til virkelig at lave fantastiske kulturelle arrangementer? *host* typisk *host*. Men på grund af den korte forberedelsestid har landstyret bestemt at der kan afholdes kulturelle arrangementer for de afsatte midler fra og med den 28. september og året ud. Genialt. Underminerer det ikke ligesom idéen med en kultur dag?

Men det er et syndrom man ser gå igen her oppe i tide og utide både hos politikere og folk generelt. Eleverne på skolen holdte i september en intro fest, som de så mente at hvis man spurgte om lov samme dag og lærerstaben blev indbudt samme dag, så måtte det være tids nok. De fik lov, men det var også kun lige. Reglerne siger 14 dage i forvejen og havde det stået til mig, havde de ikke fået lov. For nu gør de bare sådan næste gang. Og ligesom den her gang, vil jeg så vælge ikke at komme, fordi jeg højest sandsynligt har en aftale allerede.

Og det var jo det samme med efterskolen der nu er en del af det maniitsokske bybillede. Den blev også hu hej vilde dyr blåstemplet før sommer og startet over sommeren. De 40 elever skulle bo et sted, så lejer man ”bare” sømandshjemmet i et år for 2 millioner. Det er den slags løsninger der bare lugter af dårlig planlægning og absolut mangel på økonomisk sans. Jeg sværger visse politikere for mig til at ligne et finansgeni. Parolen her oppe er at minus og minus gir plus og man må jo gerne låne. Det har man jo lært i matematik. Men når det så bliver overført til landets budget, så er det altså lidt skidt. For nu at sige det mildt.

Og de bliver jo ved med at skrive at vi skal stemme ja til den nye selvstyre pakke. Og jeg kan virkelig ikke finde ud af hvad jeg skal stemme. Jeg kan gøre det der er rigtigt for grønland eller det de gerne vil have. Politikerne vil gerne have selvstyre, hvilket jeg da godt forstår. Det er rart at være herre i eget hus, men når hjemmestyret overhovedet ikke har budgetteret med at skulle overtage en eneste instans af de 38 (eller er det mere?) de skal overtage i kraft af selvstyre, så er det altså at sætte sig selv blår i øjnene. De kører med et budget med et 3 cifret millionbeløb i minus, de så har fordoblet (i minus altså) fra sidste år. Så det kan da ikke siges at gå den rigtige vej. Det er nu heller ikke så underligt eftersom de lige har smidt det overskud væk de skulle have haft i kraft af de kommende kommunesammenlægninger. Den skulle jo gennemføres for at gøre burekratiet enklere og alt det der, men så sandelig også for at spare penge (mindre ansatte=flere penge), men hvad gør politikerne så? De udsteder så sidste uge en garanti på at der ikke bliver fyret nogen som helst i forbindelse med kommunesammenlægningen! Det er sgu da at skyde sig selv i foden. Væk er besparelsen på 17-18 millioner, der skulle komme i forbindelse med disse sammenlægninger. Jo, jo, der er da en nobel tanke at folk ikke skal stå uden job, men hvor er det så lige man spare penge, eller bureakrati for den sags skyld? Hvis der stadig er lige så mange ansatte og de beholder deres job fra før? Hvor er effektiviseringen henne? Ikke noget under at man opererer med røde tal.

Men selvstændige skal vi være. Også selvom vi ikke har råd til det. Men hvis vi får selvstyre, hvem skal så betale for politiet eller alle de andre instanser vi får overdraget ”når vi er klar til det”? Eller hvad med benzinpriserne der bliver holdt kunstigt nede heroppe på grund af en ældgammel aftale? Tror du grønlændere bliver særligt glade når benzin stiger fra de 4 kroner literen til de 10? Der var ramaskrig da den steg 50 ører tidligere på året. Så jeg overvejer at stemme ja, for at give politikerne det de gerne vil og se hvad de så gør når de pludselig får det. Kan ikke lade være med at tænke på det gamle engelske ordsprog der hedder at du skal passe på med hvad du ønsker dig, det kan jo være at du får det. Og på den anden side så kunne jeg godt tænke mig at stemme nej, fordi jeg er overbevist om at det lige pt. er bedst for Grønland. Og så generelt at gøre det modsatte af hvad den siddende regering beder mig om, eftersom jeg ikke stoler på dem over en dørtærskel. Det kunne være dejligt hvis der bliver stemt nej. Bare så de kunne få deres luftkasteller skudt lidt i sænk. Bare en enkelt gang.

Hmm.. undskyld. Det var ikke meningen at blive sådan helt.. negativ. Men det er bare svært nogen gange at sidde på sidelinien og se det hele gå ned af bakke fordi landet bliver styret af en børnehave uden situationsfornemmelse, økonomisk- og/eller virkelighedssans.

Gad vide hvad jeg skal stemme? Nogle forslag?