hul i hovedet (bogstaveligt talt)

Nu har jeg snart i en uge rendt rundt med hul i hovedet. Minder mig lidt om da jeg var barn, da rendte jeg altid rundt og slog hul på hovedskallen. Skvattede i en svømmehal, eller tog fejl af slalom og styrtløb og farede lige ned af en slalom bakke. Det kan så ikke anbefales. Den her gang var det så fordi jeg endnu en gang skulle lege handyman. Indse det, René, du har det ikke i dig. Suk. Det kommer sig af at vi i køkkenet har to lysstofrør der sidder på undersiden af skabene, men i et godt stykke tid har den ene været i udu. Den blinkede og flimrede som et helt firser diskotek, hvilket er ret så forbandet irriterende når man forsøger at skære løg eller filetere fisk (et andet problem jeg vender tilbage til). Men jeg bestemte mig så for at udskifte diskolampen en gang for alle. At få den ud var ikke noget problem. Plonk og den var ude. Men at få en anden i var noget af det mest besværlige i nyere tid. Der sidder nemlig to styk små pindeagtige dutter i hver ende af sådan en satan og de skal så ind i et par sokler i hver sin ende af beholderen. Sokler der selvfølgelig ikke sådan umiddelbart passer, siden de skal sidde hovedløst meget i klemme. Hvis det så bare var det, men forestil dig at du skal ligge halvt på ryggen og kigge op i lampen (og der er selvfølgelig ikke nok lys til at se noget) mens du gør det. Håbløst. Det tog mig nok omkring 20 minutter til en halv time og tonsvis af mislykkedes forsøg før det hele gik op en højere enhed. Og ligesom jeg skulle løfte mine hænder op i en sejrsrus banker jeg hovedet op i kanten af skabet, jeg lige et kort øjeblik havde glemt jeg lå under. Tal om et brøl af smerte fra min side og et antiklimaks der var til at føle på. Av, for s… søren. Jeg skal åbenbart bare komme galt af sted for tiden.

En anden ting der heller ikke fungere for mig for tiden er min fiskefileterings teknik. Måske fordi jeg ikke fik set så meget til svigerfars teknik (det taler vi ikke om mere), men vi skulle i går have en lækker ørred. Jeg havde ellers tænkt at den skulle ovnsteges, da det er den aller nemmeste måde at gøre det på. Minimum af forberedelse og maksimum af smag, men pludselig skulle Camilla så blande sig i det foretagende. Hun fik den splinter gode idé at ørreden skulle fileteres og så ovnsteges. Og hun rører jo aldrig fisk selv før de kommer ud af ovnen, så hvem skulle stå for det? Godt gættet. Jeg havde advaret hende at jeg højst sandsynligt var røv dårlig til det, men hun insisterede som kun koner kan gøre det. Efter 20 minutter med gråd, eder og forbandelser og kødlunser til højre og venstre stod jeg tilbage med det maltrakterede lig af det der før var en flot ørred. Nu var det mere to flossede stykker udefinerbar fisk, med dertilhørende hakket fisk. Absolut ikke sådan man husker det fra billederne i kogebøgerne. Jeg. Var. Ikke. Glad. Camilla prøvede dog at berolige mig med at de jo nok smagte godt alligevel, men jeg kunne se tvivlen i hendes øjne. Jeg var en slagen mand. Heldigvis fik Camilla ret. Det endte jo faktisk med at smage fremragende alligevel. Men kønt det var det sgu ikke.

Ellers har weekenden gået med middag hos Tea her fredag. Hun har besøg af hendes forældre, der nu har været her en fjorten dages tid. Fredag tog jeg Tea og farmand med ud på en sejltur i Madicken. Det var overskyet og koldt, men det var Grønland og vidderne svigtede ikke. Flot på sin unikke og barske måde. Men det varer ikke længe før Madicken ryger op på land. Sæsonen slutter her den 15. november, og vejret er i øjeblikket sne, sne og sne. Temperaturen ligger under 0 og ender i løbet af næste uge i følge vejrudsigten på under minus 15-20 stykker. Så det skal nok blive sjovt. Og koldt.

Men fredag aften var middag hos Tea og derefter tog de unge (Tea, Camilla og undertegnede) i byen. Der var nemlig halbal. Der var i hvert fald bal i hallen. Men masser af musik, masser af øl, masser af dans og masser af stigende grader af branderter der godt kunne gå hen og blev en pinlig affære. Jeg holdt mig på den pæne side af fuld. Der var simpelthen for mange af mine elever til stede til jeg ville gå ud og slå til Søren. Det må ske i et andet forum. Men det var da hyggeligt og specielt var det spændende at se grønlands svar på Pink Floyd Naneruaq, der er et band der i firserne udgav tre plader og blev ret så kendte på dem. Og keyboardspilleren i bandet er kollegieinspektør på ATI. Sjovt endelig at se ham i aktion. De spillede godt, men hvorfor et etableret band, der har udgivet tre plader pludselig mener det skal være nødvendigt at spille et Credence Clearwater Revival nummer midt i det hele går over min forstand (jeg mener det var et CCR nummer, men jeg kan havde taget fejl, det var i hvert fald kopi). Uanset så tog jeg hjem da pengene var løbet tør og jeg kunne mærke at branderten stadig var helt under kontrol. Hvis der er noget jeg ikke gider, så er det at være ”ham den fulde lærer”. Jeg vil godt være ”ham den casual lærer der sagtens kan drikke en enkelt øl”, men mere end det, så knækker filmen. Jeg vil gerne være en positiv rollemodel for mine elever og ikke endnu en fuld voksen. Så sådan er det.

Derudover står Camilla og jeg over for en stor beslutning. Mads og Marie har spurgt om vi har lyst til at være plejeforældre for en af ungerne på efterskolen her i byen. Det vil sige at have en elev over en weekend om måneden eller oftere, så eleven får lidt afveksling i tilværelsen og kommer lidt væk fra skolen en gang i blandt. Egentlig skal man helst være grønlandstalende for at få den tjans, men der var været et par af familierne der viste sig at være mindre bevendte når det kom til stykket. For eksempel kom en af eleverne hjem på skolen midt om natten en weekend fordi deres værtsfamilie holdt fest og røg hash og drak øl. Det er jo lidt dumt. Snak om rollemodeller igen. Nå, men vi har ikke bestemt os endnu, og jeg kan heller ikke helt greje hvad den bedste løsning vil være. For eleven vi vil få er ikke videre god til dansk og vi er slet ikke særlig gode til grønlandsk. Men måske er afvekslingen i omgivelserne nok for ham. Hvem ved? Vi skal i hvert fald snart have taget beslutningen. Vi holder jeg informerede.

Men nu vil jeg ind og spise.

Hej hej.