pot og pande, misforstået hensynstagen og kunsten at spolere den bedste sendetid

Camilla har fået en tvilling, eller i hvert fald noget nær en. Jo, hende og så Tea, vores museums inspektør, der kom hertil i maj har virkelig bondet her de sidste par måneder. Og så gør det jo ikke noget at de er som pot og pande. De er begge vegetarer, begge elsker de krimi, og har stort set de samme meninger om alle de ting der er værd at have en mening om. Bortset fra mænd. Camilla kan godt lide skaldede mænd (godt for mig) mens Tea har en svaghed for lange lokker. Men det er næsten også det eneste punkt de divergere på. De bruger samme størrelse sko og tøj, og ingen af dem kan holde kæft hvis fjernsynet kører. De går i motionscenter om torsdagen og holder krimi aften hver tirsdag og gud ske tak og lov så bliver den holdt hver anden gang hos Tea. For lur mig om de får set ret meget krimi så meget de skal have snakket og kommenteret. Sidst jeg kom ind under en krimi hørte jeg i forbifarten kommentaren ”Ej se lige de handsker der”. Der var så morderens handsker der blev hentydet til. Jo, intet undgår deres kritiske blik. Jeg venter bare på at de begynder at fuldende hinandens sætninger.

Og det er jo fantastisk. Dejligt at Camilla virkelig har fået sig en veninde heroppe. For det kan ikke altid være nemt at være Camilla. Arbejde på halv tid til en skod løn med et personale der taler et andet sprog, og insistere på ikke at invitere hende med til personale møder for så skal nogen jo være tolk. Hun kunne sågar været kommet på kursus her lørdag sammen med de andre støttepersoner men souschefen ville ikke tilmelde hende, fordi så ville hun jo være den eneste dansker og hun ville ikke forstå noget og mødet måtte oversættes og så videre. Det er altså bare noget pis at lukke ud. Enten bunder det i en misforstået hensynstagen eller en total ligegyldighed overfor dansk personale.

Tea havde været ude for det samme fra hendes overordnede på kommunen. Han havde ikke sagt hvornår et vigtigt møde var, da hun jo ville være den eneste dansker. Problemet var så bare at det egentlig var ret vigtigt at museet var repræsenteret. Hun kom da til det næste møde, da hun fandt ud af det. Men i det tilfælde tror jeg faktisk at der var tale om misforstået hensynstagen.

Uanset om vi vil det eller ej, så er det grønlandske samfund splittet op mellem grønlændere og danskere, og grønlænderne er i stor grad med til at gøre det selv. Ikke fordi de har påstået andet, når det kommer til stykket. Det er bare irriterende at se på skolen at når vi har spisepause så sætter alle grønlændere sig om et bord og så bliver danskerne så nødt til at sætte sig ved det andet bord. Det fordrer ikke lige frem samhørighed. Og jeg har gjort dem opmærksom på det. Ved ikke helt hvad der kom ud af det, men nu ved de i hvert fald hvor jeg står (ikke sur, bare forundret over hvorfor vi absolut skal være splittet).

Den forgange uge har ellers været ret så travl. Vi har på skolen haft gyserfortællings aften, politisk debat og filmklubsmaraton hvor vi så en stribe gysere 7 stive timer i træk. I anledning af den snart forestående halloween arrangerede Anna Marie og Louise en gyserfortællingsaften onsdag aften, hvor vi fik besøg af en grønlandsk mand Louises mand havde været på jagt med. Han havde grangiveligt havde holdt fire voksne mænd vågne hele natten på grund af de gyserhistorier han fortalte dem før han selv faldt i søvn. Så dem skulle han da have en chance for at fortælle vores elever. Det trak fulde huse (elever og personale) og efter han stoppede med historier skiftedes folk med at fortælle flere uhyggelige historier. Super.

Om torsdag var der politisk debat. Den politiske debat var med fire politikere der kom til byen i forbindelse med den store selvstyre debat. Der skulle om aftenen være information og debat i forsamlingshuset og om dagen huggede vi dem så til vores skole for at lave en tilsvarende debat for vores elever. Det skulle efter sigende ikke have været kedeligt. Selv var jeg guide for et hold kursister der ville se skolen. Så jeg var til frokost på hotellet og så tegnede og fortalte jeg ellers resten af eftermiddagen mens vi besøgte skolens tre bygninger. Jo, for at vende tilbage til selvstyre debatten, så er der stort set ikke andet på tv i disse dage. Politikerne rejser rundt på kysten og debattere og samtlige debatter bliver vist direkte på KNR i bedste sendetid. Jepper, så godt fire gange om ugen har stort set den samme debat foregået på henholdsvis dansk og grønlandsk fra klokken 20.00 til 23.00. Hvorfor man ikke kan nøjes med en redigeret opsummering efter mødet går over min forstand. For det er altså begrænset hvor meget nyt der kan komme på bordet efter to-tre uger med den ene debat efter den anden.

Selv er jeg ikke helt kommet til et svar på hvad jeg vil stemme. Jeg har stadig lyst til at stemme nej, eftersom Grønland overhovedet ikke har nærheden af råd til at blive selvstændige i nogen som helst fremtid. Men på den anden side så er der også et par ting et selvstyre ja vil føre med sig. De får råderum over deres egen undergrund (og behøver ikke at spørge danskerne om lov hver gang de vil bore et hul for at se om der er noget der er penge værd), deres sprog bliver det officielle sprog i Grønland (og ikke blot hovedsproget som det hedder sig nu) og de vil blive anerkendt som et folk. Og det kan jeg da godt se fornuften i. Jeg er bare bange for at det samtidig er en økonomisk bjørnetjeneste af de rigtig farlige Grønland gør sig selv. Men som debatterne har vist er det meget følelsesbetonet (vi bliver et anerkendt folk) og ikke så meget den økonomiske side der bliver sæt streg under. De instanser de skal/kan tage over bliver jo først ifølge selvstyre aftalen når de er klar til det… ja, hvornår mon det bliver? Mit bud er meget langt henne i fremtiden, men der kan også ske det modsatte skræk scenarie at grønlandske politikere af ren og skær stolthed tager for mange instanser hjem på et tidspunkt hvor økonomien slet ikke er til det. Og så kører landet ud i endnu mere økonomisk uføre end det allerede er.

Ups, der røg jeg vist lidt ud af en tangent. Men summa summarum, så har jeg ikke noget imod at stemme for et selvstyre, men jeg er stadig ikke klar over konsekvenserne. Men det må blive en anden blog for klokken er alt for mange og Camilla må lige på trapperne. Hun har jo været nede hos Tea (det er tirsdag) og jeg har seks timer undervisning i morgen. Åh, gud. Seks timers undervisning, så skal jeg selv lige undervises i grønlandsk, for at slutte aftenen af nede på skolefabrikken med at klargøre laks og ørred til røgning (nam).

Orv. Ja, så er jeg for resten også begyndt til spansk undervisning om torsdagen. Ikke fordi jeg regner med at blive den store spansk haj, men det er rart at have et vinterprojekt og spansk var en mulighed fra aftenskolen, så jeg tænkte ”hvorfor ikke?”.

Men nu må jeg altså smutte.

Buenas noches.