fredag, december 15, 2006

Julefrokost part 1: forventningens glæde

Så er det lige ved at være den store årlige julefrokost her på ATI. Traditioner skal holdes i hævd og nye skal indledes. Og midt i det hele står jeg og forsøger at passe ind i hele den her storm af aktivitet (og stortrives naturligvis).

Ja vi har haft sidste skoledag for eleverne, hvilket i sin simpelhed betød at vi havde et morgenmads arrangement klokken 9.00 til 11.00 (selv om det kun varede til 10.00). Her fik vi lige en bid morgenbrød, sang en julesang på grønlands der gik så langsomt at selv jeg kunne følge med, forstanderen holdt en tale og Anna Marie uddelte præmier i en tegneseriekonkurrence hun havde holdt. Det handlede om at eleverne i dansk skulle lave en tegneserie over ”ondskaben” den svenske roman (og film) og den bedste vandt 300 kroner, næstbedst 200 og 3. bedst 100 (tror jeg nok). Næste alle eleverne var med i konkurrencen og både elever og ansatte på ATI havde stemt på deres favorit. Og det var med slet skjult stolthed at Ujuunnguaq (en af mine elever fra B) modtog førsteprisen. Men han er nu også ret god til det der med at tegne. Efter mødet skulle jeg ordne forskellige ting før jeg skulle på Brættet for at tage billeder til noget interview af gamle elever som vi er ved at køre i stilling, og siden bestyren dernede er en gammel elev, skulle der lige ordnes inden jul. Derefter var der online møde for supportere på www.eforum.gl, hvilket jeg jo er. Så det var fra klokken 12.00 og halvanden time frem. Og så skulle der også til at forberedes julefrokost.

Nu spurgte kontoret/ledelsen til sidste personalemøde efter frivillige der kunne lave noget mad hist og her og langt de fleste er gode til at hoppe ind og lave hint og meget. Selv havde jeg ikke lige meldt mig indtil jeg hørte at de stadigvæk manglede en til at lave frikadeller. Og jeg kan jo lave en meeeeaaaaan frikadelle (tak mor), så den meldte jeg mig på. Kontoret købrte jo alt ind, det eneste jeg skulle gøre var at lave skidtet og så stege det. Og det er så gjort nu. Vi har nemlig et køkken ovenpå og der har der været gang i kødgryderne de sidste mange timer. Og damn det er hyggeligt at stå fem mennesker i et lille rum, men mados over det hele og en god julebajer i hånden. Så er livet altså hver at leve. Og frikadellerne er blevet rigtig gode, Anna Marie er ved at lave hendes (har jeg ladet mig fortælle) legendariske og meget traditionsrige fiskeret, hvilket er lidt alt godt fra havet lettere stegt og derefter i fad med lidt fløde i ovnen. Lad os bare sige det så rigtig godt ud. Derudover er der flæskesteg og lammesteg i ovnen og en anden anretning med noget fisk i krabbeskjold… mmmmm…. Lad os bare konstatere at jeg ikke komme til at gå sulten i seng (med mindre jeg bliver for længe oppe). Nej, jeg tror ikke vi kommer til at mangle noget heroppe i det kolde nord. Og der er rigtig koldt for tiden, ca en minus 11-14 grader plus lidt vind.. prrrrhh..

Andre ting inden jeg må op og se hvordan det går i køkkenet (der er en time inden vi starter festen)… Søren er ankommet til Maniitsoq. Søren er Anna Marie og Christians søn, de har snakket meget om. Nu er han ankommet til en 3 ugers juleferie heroppe. Det er jo rart at se giraffen som man siger. Han virker i hvert fald rigtig rar, men nu har han jo også nogle dejlige forældre.

Derudover er min påklædning i aften lidt casual cool, med almindelige cowboybukser, min fine vinrøde skjorte og min grønne velour jakke. Hvis ikke det er julet så ved jeg ikke hvad.

Orv ja, vi har jo op til det her julefrokost haft en juleven vi skulle købe en gave til og lægge under træet. Min juleven er Susanne (ja hun læser nok ikke det her inden pakkerne uddeles så det tør jeg godt skrive), hende læreren der er sygemeldt. Håber hun kommer i aften, men regner med det gør hun siden hun kom kort til afslutningsmorgenmaden. Jeg har købt et rødt blinklys til hende, sådan et der ligner lidt en ambulance eller politi noget. Mest fordi hun før har klaget over nogen af eleverne ikke opførte sig ordentligt. Indlagt i pakken har jeg så skrevet en brugsansvisning der siger nogenlunde:
1) Indsæt batterier
2) Skal tændes hvis elever bliver dumme, larmer, trælse.
3) Nyd stilheden

Tænkte sådan lidt blink blink kunne hjælpe hende lidt. Men hun kan heller ikke få at vide at det er fra mig (med mindre jeg siger det selvfølgelig) for på pakkerne skal man skrive ”til [indsæt navn her] fra Julemanden”. Så det er total hemmeligt. Glæder mig lidt til at se hvad jeg får.

Obs obs obs. Har glemt at sige at jeg faktisk har bestemt mig for at starte på pædagogikum. Så samme dag jeg kommer fra DK igen (den 4,. Januar) skal jeg direkte til Sisimiut. Og der kender jeg allerede 2 der har egne hundespand så mon ikke jeg endelig for en tur på hundeslæden? Skriver lidt mere om det senere.

Nå men det er vist nok fra mig for nu. Må hellere til at gøre mig lidt mere klar. Jeg skriver engang igen i morgen, når jeg er kommet mig over de værste tømmermænd.

Knus.

Ingen kommentarer: