tirsdag, november 21, 2006

kedelig nørdeblog (så er i advaret)

Det er vist en af de der dage hvor alt bare går lidt langsommere. Nettet i dag har været ret dårligt, ikke at det er utroligt særligt i Grønland hvor vi jo specielt er kendt for vores hurtige internet, men alligevel. Det kan have sine gode dage, sine dårlige dage og så sine lousy dage. og i dag var lidt en af de sidste. Eller også er det bare min computer der brokker sig. Den er jo også ved at have et par år bagen, men jeg må sige den klarer sig stadig bemærkelsesværdigt godt alt taget i betragtning. Dog er jeg begyndt at drømme om den perfekte stationære computer med 19” fladskærm og et super grafik kort og en processor, ram, etc der bare sparker r…. Der er bare ikke de store muligheder for at købe sådan en heroppe. Der er jo kun en computerbutik i byen og udvalget er lidt spinkelt. Man kan også købe i Nuuk, og der har da også været en eller to computere der har set ok ud, men det er aldrig liiiigeee det man leder efter og så vil jeg hellere lige vente lidt endnu.

Apropos computere, så er vi nu startet med vores e-lærings forløb de fire skoler imellem. Hvis i husker så var det et samarbejde mellem ATI Maniitsoq, GU Nuuk, Handelsskolen Sisimiut (kan ikke huske det hele lange grønlandske navn), og VUC Bornholm (!) Jepper, så vi laver lige noget mellembys læring og interkontinental samarbejde. Der er så seks klasser involveret, hvoraf tre er mine, så jeg har hænderne fulde. Heldigvis hjælper Pia mig i undervisningen, da der er nok at spørgsmål at svare på vedrørende adgang til nettet, besvarelse af opgaver, grammatik, skrivning på engelsk etc. Men idéen er at vi har den her internetside hvor vi har lagt nogle opgaver op, der er et forum, der kan skrive deres profil og alt den slags gejl, og så skal de så arbejde i grupper på tværs af klasserne (og landene) for at løse de der opgaver vi så har lagt ud. Der er fem i hver gruppe og de må skrive til hinanden på forum, da de ikke nødvendigvis er online på samme tid. Det er jo en arbejdsform de skal vende sig til, men de klarer det sgu nok.
Vi startede mandag med de to første klasser og havde tredje her tirsdag. Og det gik egentlig godt. De loggede sig ind fandt med lidt besvær og lidt hjælp de forskellige ting så de kunne komme i gang. Det sværeste for dem bliver nok hele det her gruppe-uden-at-være-fysisk-i-gruppe-koncept. Men øvelse gør mester som man siger, og det virker begge veje. Hele forløbet er kun prøvet en gang før for nogen af lærerne og resten af os er ret grønne. Så vi skal jo også lige lære hvordan man bedst kan lære fra sig når man skal bruge det digitale medie.

Uanset så må i undskylde jeg ikke har opdateret bloggen så meget, men forklaringen er ret simpel. Arbejde og så at der rent faktisk ikke er sket særligt meget heroppe, med mindre i regner World of Warcraft (det der online spil jeg spiller) med i billedet. Så er der nemlig sket meget. Jeg er nemlig trådt tilbage som guildleader. Som nogen af jer ved så var jeg i spillet leder af ca 140 spillere fra hele europa, men jeg blev simpelthen træt af at gå online og så IKKE spille spillet, men derimod skulle afklare alle mulige mærkelige spørgsmål fra medlemmer og være sindssyg diplomatisk når alt jeg egentlig ville var at hygge mig lidt og slappe af. Men nix, syv hundrede beskeder senere så gad jeg altså ikke mere. I stedet for at stoppe med at spille (spillet fejler jo ikke noget) så trådte jeg tilbage som guildleader efter ca. et halvt år på posten. Så kan man vist også sige min værnepligt var udtjent. Og pludselig er det sjovt at spille igen. Endelig kan jeg slappe af og nyde spillet, hvilket er lidt farligt, da jeg jo har andre ting her i livet end at sidde og spille wow.

Bare rolig, jeg husker at komme i seng i ordentlig tid, at få noget at spise at være 110% på arbejde. Faktisk har jeg sidste måned haft så mange overarbejdstimer at jeg nu har fem dage jeg kan afspadsere i julen, eftersom jeg jo ikke har opsparet feriedage endnu. Så kom ikke her.
Hvilket minder mig om at jeg glæder mig helt afsindigt til jul. Nøj hvor bliver det godt at komme hjem til jer alle sammen. og der er faktisk kun 26 dage til at jeg står i Kbh’s lufthavn og siger ”Hep”. Og så er det jo at I skal svare ”Hey” lige efter, så det bliver lidt en ”Hep Hey” agtig ting… nå, man sku nok have været der. I hvert er der gruelig kort tid til, så begynd at glæde jer til den hjemvendte danske eskimo.

Men jeg lover at næste blog nok skal være mere actionpacked peeweee...

knus

Ingen kommentarer: