Cirkus i byen!!!

I går var der cirkus i byen. Jo du læste rigtigt. Cirkus i Grønland. Og det var heller ikke første gang (og desværre nok heller ikke sidste gang). Jepper Cirkus Arena har med deres årlige Grønlands turné sat nye standarter for hvad man kan slippe af sted for 120 kroner.

Det kan godt ske at Cirkus Arena blamere sig med titlen Nordens Største Cirkus, men det tror jeg nok Cirkus Benneweis har lidt at sige til. Det er lidt som at en bager siger at han laver Danmarks bedste boller, eller en jeg siger jeg er verdens bedste lærer. Det skal nok tages med et gran salt og i Cirkus Arenas tilfælde nok med en bøtte salt. For det var i hvert fald ikke det helt STORE cirkus de diskede op med her i Maniitsoq. Nu er Grønland nok heller ikke det første sted man tænker på når man tænker cirkus. Så de skal da have kudos for initiativ om ikke andet. Men ingen telt (det foregik i sportshallen), ingen dyr (lidt svært at få en tiger og en elefant med i flyet), intet band (en mand med en computer og et lille keyboard bag scenen), ingen arena (blot pladsen dannet af rundkredsen af stolene) og heller ingen ordentlig lys udstyr (to spots i siden og ellers lidt mere end de midterste rækker af neonlys i loftet af hallen). I det hele taget virkede det lidt som en lidt discount udgave af et cirkus de fik serveret her oppe i det høje nord. Og så var der de fantastiske numre...

Okay før I tror at jeg gik i bare skam over cirkus verdenens ve og vel, så skal det siges at jeg blev under hele showet. Og det hele var ikke skidt. Det hele var så godt som set før, men skidt var det ikke. Det hele altså. Deres mimer, mr. Chap, f.eks. var fantastisk. For engang skyld en mand der ikke siger noget og som faktisk var sjov. Selv Camilla syntes han var god og hun HADER mimere. Han kunne få publikum med og lavede nogle ret sjove happenings der som regel talte op til flere mere eller mindre uvildige publikummer til hele salens store morskab. Det samme kan ikke siges for cirkussets anden klovn/ ”sjove” tryllekunstner. Magen til latterlig gennemskuelig fyld skal man lede længe efter. Det var trylleri i laveste potens. Pizza bager mig i røven. Et eksempel – han viser en skål og råber op om at den er tom og han nu vil trylle en kage frem og hvad gør han så? Han lægger et låg på, tager låget af og vupti så er der en kage! Ja, for den var jo ikke i låget. Nix, overhovedet. Det var bare så tacky, træt og uoplagt gennemført. Desværre var det også aftenens første nummer så der havde jeg faktisk lyst til at gå min vej.

Heldigvis kom der lidt mere gang i den senere hen. Der var en jonglør (han var ok, men vi var mere fascineret af hans afsindige jakkesæt), et par akrobater (de var dygtige men set før) og Bugtaler Preben (der ikke har fornyet sig de sidste 20 år) men som faktisk lykkedes at lave et okay nummer til aller aller sidst. På det tidspunkt (under anden afdeling) var der dog så uroligt i hallen at det kunne være svært at følge med. 25% af alle børnene løb rundt som det passede dem og cirkus direktøren var på nippet til at eksplodere. Og så var der den store udbryder konge Alxander et eller andet, hvis store show bestod i at blive iført en halvlløs spændetrøj og blive hængt op i et reb med hovedet ned af og så komme ud af den på under 2 MINUTTER!!! DUN DUN DUUUUN! For så slog han jo Houdinis rekord. Yeah right. Til det nummer skulle de faktisk bruge nogle stærke mænd der kunne holde i rebet og gæt hvem? Jo, den er god nok, jeg var en af de fem. Så jeg er nu en af byens STÆRKE mænd at i bare ved det.

Alt i alt var det en noget blandet aften. Det bedste var helt klar mimeren. Han råks. Resten må komme under kategorien ”Cirkus under lavmålet”, hvis I spørger mig. Cirque du Soleil det var det sgu ikke. Men siden der sker så forbandet lidt i den her by i hvert fald på underholdningsfronten var der noget lignende fuldt hus.

Apropos at have en aften. I torsdags var det den 4. oktober, hvilket betød at Camilla og jeg havde været gift i et halvt år. Og det havde vi så nær glemt. Før hun kom herop havde vi snakket om at vi skulle fejre det med lækker mad og sådan noget romantisk pjat. Og hvad sker der så på dagen. Vi glemmer det (heldigvis begge to) så da vi sidder med vores fiskefilet og kartoffelbåde og ved et tilfælde har åbnet en flaske rødvin siger Camilla pludselig ”gud, det er den 4, i dag er det ikke?”. Sådan kan det jo gå. Heldigvis havde vi da rødvin og et levende lys. Men det helt store må så vente til vores et års dag. Tror det hedder papirbryllup. Halv års dag hedder ikke rigtig noget så vi har døbt det fnug bryllup.

I dag, lørdag, havde DMI så lovet overskyet og træls vejr hele dagen og Camilla og undertegnede havde i den forbindelse aftalt at holde pyjamasparty hele dagen. Hvad sker der så? Sol fra en skyfri himmel hele dagen. Røv. Det endte med at vi tog en tur i båden i stedet for, for når der er vejr til det, bliver man altså nødt til at gøre noget ved det, pyjamas party eller ej. Det første vi gjorde efter vi kom hjem var så også at hoppe lige tilbage i pyjamasen igen. Denne gang med god samvittighed. Nå ja, så bagte vi pizza fra bunden. Og jeg kan godt love at den var ti gange bedre en ham pizza klovnens. På den anden side så kunne den jo heller ikke blive meget værre...