Den falske drukweekend

Hvor bliver folk af? Denne weekend har været en underlig affolket en af slagsen. I hvert fald af hvad drikkefolket angår. Eller rettere de drikkefolk jeg kender. Vi havde fri fra kurset her lørdag og det betød jo at jeg kunne gå i klubben fredag aften med god samvittighed. Og for at sige det som det var, så trængte jeg lidt til at drikke mig en kæp i øret. Efter vi havde spist de obligatoriske to retter aftensmad på hotellet (vi bliver forkælet i den grad), så svingede jeg omkring klubben for lige at se om der var ankommet nogen. Klokken var godt de 20.00 stykker, men der var ikke en sjæl. Det er ret nemt at spotte udefra, for så er døren låst med en hængelås. Er der folk, sidder hængelåsen ikke på døren. Rimelig simpelt system. Men hængelåsen sad på døren så jeg tænkte at jeg også lige kunne tage hjem en halvanden times tid og slappe lidt af før vi sku give dem gas, hvem så end ”vi” var. Jeg fik snakket lidt med min kone over skype og fik gjort mig klar. Jo jeg var i stødet.

Klokken 21.30 befandt jeg mig igen foran klubben og jep, den var god nok. Hængelåsen sad ikke længere på døren. Succes. Nu skulle der være fest. Troede jeg. Da jeg kom ind sad der en. Kun en. Ingen musik, ingen funky belysning, ingen velkomstkomite med tilråb ”HEY RENÈ”. Næh, der var en og det var samtidig nok også klubbens ældste medlem, Evald. Evald er 76 og kommer oprindeligt fra Færøerne, men har efterhånden boet i Maniitsoq i 41 år. 41 ÅR! Det er dælme et stykke tid. Og planen var fra starten kun at han skulle arbejde heroppe i 4 måneder, men så fik han et andet job og så gik tiden. Alt det her ved jeg jo kun fordi at det endte med at vi blev hængende en halvanden times tid, drikkende et par pilsnere, småsnakkende, lyttende til Frank Sinatra og evigt håbende på at der ville komme nogle flere medlemmer, som der ellers altid plejer. Men plejer var og blev død denne weekend. Vi sluttede den store fest ved 23 tiden og på vej ud mødte jeg så (endelig) Jeppe, der ville tjekke klubben. Jeg kunne så fortælle ham at den var død, så vi gik på Hotellet. Han fortalte samtidig at der vist var flere der havde holdt lille weekend (torsdagsdruk) så de var vist ikke lige i stødet i dag. Men vi kom på hotellet, fik en øl og så tog jeg hjem, lettere skuffet over den gennemsnitlige klubmedlems manglende stamina.

Og lørdag var så ikke meget bedre. Vi skal først møde søndag klokken 10.30 på kursus, så man skulle jo være et skarn hvis man ikke kunne nå et par øl i klubben her til aftenstid. Klog af skade tog jeg først ned i klubben ved en 23 tiden denne gang. Så måtte der dog være lidt mere gang i den. Jeg kom derned og ganske rigtig – hængelåsen var af og jo, jeg kunne høre høj musik. Jeg trådte ind, og ak og ve – alt lys var tændt (hvilket vil sige at hyggebelysningen manglede siden lysstofrørene kørte). Første fejl. Og der var to tøser der sad ved et bord. Anden fejl, siden tøser kun sjældent er velkommen (hej det er en mandeklub og de her to tøser havde jeg aldrig set før, hvilket vil sige at de i hvert fald ikke var kæreste med nogen klubmedlem). Og så var der de andre gæster (fejl fejl fejl). Se her kan man snakke om et noget amputeret reservehold. En af klubbens nyeste medlemmer Skævbider og tre af hans arbejdskammerater. Grunden til at han hedder Skævbider er at hans kæbe mildest talt sidder lidt skæv, så han har konstant et lettere forvredent udtryk i ansigtet. Hvis han så var en fin fyr, gjorde det ikke så meget. Men han er altså lidt .. belastende. Lidt for meget på, lidt for meget insisterende, postulerende.. irriterende. Men han har en nøgle og så kan han jo komme og gå når det passer ham. Og de tre andre var så nogle nyankomne arbejdere, der skal være her et halv års tid. De to virkede fine nok, mens den sidste måske lige var smart nok til den her by, men vi får se hvordan det går dem i deres videre færd.

Nå men jeg kom ind til en større diskussion om hvordan anlægget virkede eller rettere om hvordan det ikke virkede. For det kunne de ikke få til at du. Skævbider trykkede på alle knapper og råbte om det lort ikke virkede og det var utroligt og det var også fordi alle folk rente og pillede ved det og ih og åh og fanden og hans pumpestok. Nu er det sådan med vores anlæg at jo, det er måske lidt specielt, og måske endda lidt indviklet hvis man er lidt teknokratisk udfordret, men har man først gennemskuet det, så er det altså ret simpelt (som alt andet her i livet). Og noget af det første jeg lærte mig i klubben var anlægget (den eneste måde at bryde Big Fat Snake monopolet). Så mig hen til anlægget, få Skævbider væk da jeg havde en snigende mistanke om at hvis ikke jeg gjorde noget ville der ikke være noget anlæg i morgen. Mellem videre beklagelser over anlæggets beskaffenhed fra før omtalte ikke-yndlings klubmedlem fangede jeg at det de gerne ville høre var Gasolin. Men de kunne ikke finde det på computeren og de kunne ikke få cd’en til at spille og egentlig var de over anlægget endt med lyden fra fjernsynet. Flot gået gutter. Jeg skrev ”Gasolin” i den dertil indrettede søgefelt i windows media player hvorefter der kom de første 50 gasolin numre, trykkede anlægget på DAT og voila – der var gasolin på anlægget. I skulle have set deres ansigter. Derefter slukkede jeg lysstofrørene så klubben faktisk lignede den hyggelige bar det faktisk er. Men nu var folk i hvert fald glæde og snakken gik nu hurtigt om at det her – det var musik - jo Kim Larsen han var en rigtig guttermand og der var ikke noget der kom om på siden af det og bla bla bla. Tror nok jeg har hørt den diskussion før.

Men for ikke at det skulle blive en helt spildt aften og for nu at prøve at mingle lidt, forsøgte jeg mig med lidt smalltalk med den ene nyankomne. Han var så kommet for en uge siden og mente ”hold da op sikke et hul”. Han havde lidt haft lyst til at vende næsen om, men ville alligevel give det en chance. Han har sikkert ment det fint og fra en guttermand til den anden og alt det der, men han skal fanme ikke kalde min by et hul. Ja ok, det kan da godt være det er et hul en gang imellem, men det er skal han ikke sidde og sige som udefrakommende. Det har han ikke ret til endnu. Det er lidt lige som familie. Jeg kan da godt sige til andre at min storebror er pisse irriterende (siger ikke han er det, men lad os nu lige tage den her hypotetiske situation), men hvis en anden siger til mig at min storebror er en nar, så ryger han rundt. Eller også skælder jeg ham ud alt efter hvor stor han nu er. Så jeg blev faktisk lidt stødt over den her idiot der sad og svinede min by til og bestemte mig for at det her ikke lige var mit selskab. Jeg drak min øl færdig og tog mit overtøj på igen og mindede lige Skævbider om klubreglerne om at man rydder op efter sig. Det skulle han nok, så det håber jeg så han gør, ellers bliver det reprimande fra oven. Tror nu nok han skal holde sig på måtten hvad det angår, men nu får vi jo at se.

Jeg tog hjem og det er så her jeg er nu. Rimelig ædru, rimelig irriteret og lidt med følelsen af at jeg måske skal have en fast aftale næste gang jeg får lyst til en øl.