Farvel og velkommen

Øv. Så er min kone taget tilbage til Danmark her til morgen. Ærgerligt, vi gik ellers og håbede på rigtig skidt vejr, så når vi kom til lufthavnen ville de kigge meget brødbetyngede på os og sige ”desværre, vi har sne, regn og hård kuling resten af ugen, du bliver desværre nødt til at blive her en hel uge til”. Sådan sku det bare ikke være. Høj sol fra en kold himmel og en flyvemaskine der landede provokerende let og elegant. Så nu er hun her ikke mere. Jo jo hun kommer tilbage til februar, men der er dælme lang tid til.

Det er faktisk lidt mærkeligt at hver gang vi har to til tre uger sammen, så skal jeg altid bruge den første uge på at vænne mig til at være sammen med hende overhovedet. Jeg er jo vant til at være konge under eget tag, og pludselig er der lige en person mere at tage hensyn til. Og den første uge der er man jo sammen HELE tiden, hvilket til sidst også er ved at gå mig så meget på nerverne at jeg er ved at gå ud af mit gode skind. Men når så den første uge i skiftene glædesudbrud over endelig at være sammen og lettere irritation over ikke at være alene er over, så sker der en underlig mentalt klik – og så kan jeg overhovedet ikke undvære tøsen. Pludselig kan jeg slappe helt og aldeles af og nyde tosomheden i al dens vælde. Og så går der en uge og så skal vi væk fra hinanden igen. Møg.

Men vi havde nu en dejlig tid. I weekenden var vi i klubben til det store kolde bord (med lidt varmt også) og derefter fodbold. Kampen skal jeg lade stå ukommenteret, men lad os bare lige indskyde at vi heller ikke var tilfredse med resultatet her oppe i Grønland. Men festes det skulle der, nederlag eller ej. Så ni timer, rigtig mange snaps, øl, drinks etc., adskillige himmelhunde, rullestene og andre danske slagere senere var Camilla og jeg ved at være lettere visne og tog hjem. Og det var da vist også kun på et hængende hår, eftersom vi begge var ude lidt på skift og snakke lidt i den store telefon. Og søndag foregik i et fantastisk stille pyjamas tempo, med cola, chips og films. Ingen pludselige bevægelser tak. Hyggeligt og meget meget fredeligt.

Orv ja, jeg har fået nøglerne til min (vores) nye lejlighed i dag. Var lige oppe og beskue den og den er altså bare lige i øjet. Først var jeg nede hos INI og underskrive papirerne, hvor den venlige dame ønskede mig tillykke med mine nye rigtig lækre lejlighed, hvorefter hun så også lige fik fortalt at det da vist var en fejl fra deres side at jeg overhovedet havde fået den lejlighed. Der er jo en masse ventelister og ting og sager man skal igennem for at komme til at bo hvor jeg nu skal bo (byens bedste udsigt, samt et behageligt roligt kvarter), og deroppe er der altså en laaaang venteliste. Jeg var på en anden kort venteliste, der kom efter alle de andre, men den skulle de have ryddet op på (spørg mig ikke hvorfor eller hvordan), men der gik så åbenbart koks i det og vi to på listen endte så foran alle de andre. En gang imellem kan man godt have lov til at være lidt heldig. Og den lejlighed – den råks! Yay mig og mit nye hjem. Nu skal jeg så bare lige få en flytning passet ind i det hele, efter som jeg nu har 14 dage til få flyttet mit lort og ryddet op i den gamle lejlighed. Samtidig med at jeg lige i dag (samme dag som Camilla er smuttet) er startet på 3. modul af PG, heldigvis i Maniitsoq kan man så sige. Men PG er ikke noget afslapningskursus. Vi har 80 timers kursus på 10 dage samt en hulens masse læsning ved siden af. Det gode er dog at vi har fuld forplejning på Hotellet… mmmmm…

Derudover er nettet helt af helvede til fortiden i Maniitsoq. De sidste par dage har det været end ligeså meget som det har været oppe, og det samme med dankort terminalerne. Om det kun er her i området eller det gælder resten af grønland aner jeg ikke, men træls er det da. Håber det kommer op igen så jeg kan lægge den her blog ud inden jeg går til køjs.

P.S. Det gjorde det så ikke før nu tirsdag morgen... sådan kan det jo gå. Håber jeg i det mindste kan hæve nogle penge nu.