Den lille bloguge #2: dørsælger extraodinare, luksusproblemer og dyrekøbt pizza lærdom

Mandag havde vi besøg af vores evigt tilbagevendende dørsælger, Sarah. Sarah er en ældre grønlandsk dame der i tide og utide kommer forbi for at sælge os et eller andet håndarbejde. Nogen gange er det perler, andre gange skinarbejde, og sågar tegninger har hun med fra tid til anden. Noget er flot, noget er okay på en god dag og i medvind, mens andet er direkte synd og skulle sælge til nogen som helst (såsom gamle kamikker hvor der er slidt hul i bunden eller en kopi af en tegning). Men hun forsøger den stakkels kone, for hun har brug for pengene. Åbenbart. Det er heller ikke altid hun er helt ædru når hun kommer, så pengene kan hurtigt løbe op, går jeg ud fra. Hendes udvalg bærer i hvert fald en gang imellem præg af hun har skrabet noget sammen fra hylderne derhjemme for at se om hun ikke lige kunne tjene en skilling inden lønningsdag. Desværre ejer hun ikke noget specielt sælger gen, da hun er ret hurtig til at underbyde sig selv.

I mandags købte vi (altså Camilla) noget af hende, et perle armbånd. Den var absolut ikke dyr, og fordi Camilla er den sød tilbagevendende kunde (eller Sarah er en ret så ofte tilbagevendende sælger) fik Camilla en halskæde med i købet helt gratis. Jo, Sarah er en sød gammel dame, men hun kommer altså bare lige ofte nok. Hun er her minimum en gang om ugen. Det er lidt ligesom at have Jehovas kiggende forbi en gang om ugen. Man skal lige finde en grimasse der kan passe, for man har jo næsten lige set hende.

Men for at snakke om noget helt andet så har vi fået os noget af et luksus problem. Vi har simpelthen fryseren propfyldt af alt for mange gode sager. Faktisk så mange at vi har taget noget af skolefabrikkens fryserum i brug. Vi har rensdyr en masse, ti kilo røget laks og ørred, laksebøffer, hakket fiskefars, moskussteg, hellefisk, ret så mange hele ørreder og torsk og sidst men ikke mindst et helt rensdyr skind vi ikke helt hat fundet ud af hvad vi gør med endnu. Det er blevet saltet men før det kan blive til noget fornuftigt skal det sendes til Danmark for at blive garvet. Man kan få det garvet her i Grønland, men så kan det kun bruges heroppe, og vi af en eller anden biologisk årsag (det er vist noget med luftfugtighed mm.) blive misfarvet eller på anden måde ødelagt når det kommer til Danmark. Og hvad er så problemet? Ikke andet end vi skal have spist alt den her mad. To mennesker. Hvis vi ville kunne vi leve af fisk i maaaangeee dage, men det vil nok også blive en smule ensformigt. Og kød spiser vi jo ikke pokkers meget af. Heldigvis har Mads lovet at hjælpe, så vi (ham og mig) skal snart have gjort kål på den økologiske medister der har lagt i fryseren i lang tid og fristet mig. Mmmmm… medister med kartofler og brun sovs. Nam. Men den slags forstår Camilla sig jo af naturlige årsager ikke på, så Mads og undertegnede må finde en dag hvor der ikke er tøser i nærheden.

Og nu vi er ved mad. Fredag var vi (Camilla, mig og Tea) inviteret til hjemme pizzaria hos Mads, Marie og Alma. Og det var virkeligt et pizzaria. Da vi kom var køkkenet fyldt med ingredienser man kunne komme på pizza samt en kæmpe portion dej. Og så gik vi ellers stille og roligt i gang med at kreere den ene fantastiske kulinariske oplevelse efter den anden. Alma, Maries 4½ årige datter, var minipizza prinsesse så hende skulle man bare komme med en bestilling så fik man et lille pizza brød af varierende størrelse med godter på. Nogen gange var det godt nok mere brød en pizza, men kunne man få mere ned oven på alt det andet pizza, så var det gode sager. Til jer der nu er inspireret til at lave hjemmepizza skal jeg lige indskyde en dyrekøbt lærdom. Når du har gjort dejen klar (den er rullet ud og fint rund) så vent med at fylde den med ingredienser til du får den over på et bagepapir. Du risikerer nemlig at ovnen ikke er klar til en pizza lige med det vuns, og din pizza skal stå på køkkenbordet i 20 minutter før ovnen er klar. Og 20 minutter er mere end tid nok til at tomatsovsen har trukket godt ned i dejen og klistret sig ned i køkkenbordet så bliver nødt til enten at smide hele lortet ud eller gøre som os og lave en noget handicappet indbagt pizza. Det smagte okay, men det var ikke helt efter bogen. Nummer fem pizza derimod var helt perfekt (tomatsovs, stegte auberginer, kalkun bacon, rødbeder og masser af ost, der blev til under det fængende navn "Rastalabaska"). Lad os bare sige at alle blev mætte den aften. Det var under alle omstændigheder en rigtig hyggelig aften i godt selskab og ikke mindst da der blev danset fordi Alma insisterede på vi all skulle danse. Den lille tøs har rytme og tror derfor per automatik at det har alle andre også. Tror vi braste nogle illusioner den aften, men danset det fik vi. Selv mavedans blev det til. Jeg fatter ikke hvordan man kan rulle med maven men det var der så andre der kunne, inklusiv lille Alma, der nok skal blive ret ferm til det.

Det var vist nok for i dag. Min krop er stadig øm over det hele. Om muligt mere i dag end i går, så jeg frygter ret så meget for i morgen.

Av. Ømhed, dit navn er krop.