Den lille bloguge #5: drømmen om en Ph.D. i lingvistik

Grønlandsk er et besynderligt sprog. Jeg har nu haft sporadisk undervisning i sproget i lidt over to år og der er da noget der begynder at hænge fast, men der vil da absolut gå mange år før jeg vil være i stand til at holde en bare nogenlunde samtale. Det hjælper heller ikke at det er så fundamentalt forskelligt fra det danske sprog (eller generelt europæiske sprogstammer), og er opbyggeligt i små tillæg til det enkelte ord. Tror vores lærer startede med at kalde det et polysentetisk sprog (sammensat af mange små dele). 80% af alle ord er ”født” som udsagnsord og så kommer der ellers tillæg på tillæg til at ordet til sidst er en sætning, et sted eller det der ligner. Lad mig tage et eksempel: Restaurant.

Restaurant hedder på grønlandsk neriniartarfik, og betyder direkte oversat Stedet hvor man plejer at have til hensigt at spise. Stammen er nerivoq, der betyder at spise. Niar er et tillæg der betyder har til hensigt, tar er lige med plejer og fik betyder stedet hvor. Så sammen betyder det hele så det der sted hvor man har til hensigt at spise. Egentlig meget logisk. Bortset fra så at værtshus hedder imerniartarfik, hvilket betyder stedet hvor man plejer at have til hensigt at drikke vand. Og jeg har været på grønlandske værtshuse og de plejer absolut ikke at drikke vand. Men måske skal man se det som en hensigt om at drikke våde varer?

Og så er der alle deres bøjninger. Jeg var aldrig god til tysk fordi der var alle de mærkelige bøjninger. Men tag det så og gang det med mange, så har du grønlandsk. Plus så at der ikke er nogle som helst ord der minder om noget du kender. Arh, det er måske lidt løgn. Der har sneget sig et fåtal af danske og engelske ord ind som så er blevet grønlandiseret, om du vil. Æble hedder ibili, bil er biili, farvel hedder baj (fra goodbye). Og der er flere af den slags. Selv navne får en grønlandsk behandling. Knud hedder for eksempel på grønlandsk Kunuk.

Men for at vende tilbage til bøjningerne. Det er altid den sidste del af ordet der viser hvem der gør hvad. Nerivoq viser os at det er han, hun eller den der spiser. Nerivunga så er det mig der spiser - altså jeg spiser eller spiste, som det også kan være. Vi har nemlig på grønlandsk ikke fortid og nutid og fremtid. Vi har fortid/nutids bøjning, og fremtid. Så nutidsbøjningen kan også betyde at det er sket. Det må man så hører ud af konteksten. Til gengæld er der så også når/hvis og da/fordi bøjning. Så hvis man siger ”jeg spiser når maden er færdig”, så vil jeg spiser være nerivunga (sådan lige ud af landevejen) men når maden er færdig få en helt anden endelse og ikke bare voq (eler poq) som det sig ellers ”plejer”. Så skal man over på en helt andet tabel med tyve nye endelser. Og så er der endelserne for genstandsled (jeg tager den) og … hvordan man nogensinde kan gennemføre en samtale uden en ph.d. i lingvistik kan nogensinde gå over min forstand. De må have nogle kloge unger heroppe.

Der er også ret så mange ord der minder om hinanden men absolut betyder vidt forskellige ting. Hvis ikke man passer på kan man komme grueligt galt af sted.

Eksempel #1: Arnaq betyder kvinde, mens annak betyder lort. Så da jeg sidste år havde en elev ved navn Arnannuaq (betyder lille kvinde) gjorde jeg mig ellers umage for at udtale R’et, men endte alligevel med en storgrinende kommentar om at ”du har altså lige kaldt mig lille lort”. Resten af året blev hun så kaldt ved hendes efternavn, Hansen.

Eksempel #2: Nuliara betyder min kone og naluara betyder det ved jeg ikke. Så når jeg kommer med min kone nede i byen og de spørger "Kinana" (hvem er det?) så skal jeg altså sige det første og ikke det sidste. Ellers kan det hurtigt blive pinligt…

Nå, det blev lige en lille blog om det grønlandske sprog. Jeg vil bare benytte lejligheden her til sidst til at sige at hvis der er grammatiske eller stavemæssige fejl i min korte gennemgang af det grønlandske sprog, så undskylder jeg på forhånd. Jeg har desværre ikke en ph.d. i lingvistik, og grammatik har aldrig været min stærke side. Så bær over med mig. Jeg prøver i det mindste, men det dælme ikke nemt.

Takuss (vi ses).