Den lille bloguge #4: Oprørsk efterskole revy, blog blokerende bytur og ophalingsbestillingsproblemer

I går var vi til revy. Revy siger du? Ja den er god nok. Efterskolen havde i forbindelse med vores stort anlagte (not) kulturweekend lavet en revy, på meget kort tid og udelukkende med elever (men med lærernes hjælp). Revyen er dog ikke en del af det officielle kultur program, eftersom det var kulturprogramsudvaget ikke sikker på kunne passe ind. Hvad fanden er det for en holdning? De skal da tage imod alt det initiativ de overhovedet kan finde i den her udørk af et kultur landskab. Initiativ er noget af det dyrebareste man kan have i et land som Grønland, om ikke andet så da for at vise efterskolens elever at byens står bag dem. Men det var åbenbart for meget forlangt. Til gengæld var efterskolen ligeglade med om de var med på programmet eller ej, og lavede plakater som de satte op rundt i byen og havde så forestilling fredag klokken 20.00. Sådan! Initiativ!

Det skal siges at den eneste grund til at jeg bevægede mig af sted til en efterskole revy er for at støtte Mads og Marie, der jo er lærere på skolen og egentlig også for at støtte eleverne. Det må være svært at være så langt hjemmefra og så ikke føle sig velkommen. Så Camilla, Tea og undertegnede havde en hyggelig middag og tog så til revy. Vi havde frygtet at vi ville ende som de eneste publikummer, men heldigvis blev der næsten fyldt i lokalet. Og vi hyggede os. Jo, stykket og skuespillet var måske ikke verdens bedste, men eleverne var charmerende nervøse og selvom musikerne og sangerne måske ikke altid fandt tonen så red hele forestillingen på en følelse at ”vi gør det famne alligevel”. Og selv om det meste var på grønlandsk fattede man som dansker sagtens en del pointer, så man kunne sagtens more sig. Hele forestillingen tog omkring en times penge og bagefter var der kaffe og kage på efterskolens kollegium. Det fik vi så. Det vil sige jeg drak the eftersom jeg stadig ikke har lært at drikke kaffe. Jeg ved det godt – så bliv dog voksen. Men det må blive en anden gang.

Efter et par stykker kage (og the) tog Tea, Camilla, undertegnede og efterskolens forstander Flemming, i klubben. Flemming havde aldrig været der før og var både forbavset og henrykt over at der var sådan en oase midt i dette kolde hvide landskab (orv, ja, sneen har lagt sig og det er blevet godt koldt igen). Det var egentlig planen at jeg skulle tidligt (eller i hvert fald tidligere) hjem så jeg kunne nå at skrive blog inden jeg kom i seng, men selskabet var godt og klubben emmede god stemning og lutter kendte mennesker. Så det blev en lang og hyggelig aften/nat, der endte på Aju, byens eneste diskotek. Jeg har før sagt lidet flatterende ting om Aju og specielt dens indretning og valg af musik, men jeg vil nøjes med at sige at det ikke er blevet bedre. Heldigvis var selskabet jo fint og vi hyggede os. Og der var mange der. Rigtig mange. Det hænger så også sammen med at de fjorten dags lønnede fik løn samme dag og de studerende fik SU i sidste uge. Så der skule festes. Og jeg endte som sædvanlig med at forsøge at finde en balance mellem at hygge mig storslået og ikke blive alt for fuld eftersom jeg kunne se de først 10-15 elever og tidligere elever omkring mig. Og jeg synes faktisk det gik helt okay. Klokken tre var det så hjem og på hovedet i seng.

På falderebet vil jeg lige fortælle en lille anekdote om endnu et eksempel på den grønlandske ”i sidste øjebliks” syndrom. I næste uge skal jeg have båden op af vandet, hvilket sker ved at man bestiller en kranbil til at komme og hente den på af vandet og køre den hen til dens overvintrings stativ. Jeg ringede fredag eftermiddag til Transportservice og samtalen gik nogenlunde sådan her.

”Transportservice”
”Goddag, du taler med René Toft, jeg skulle høre hvornår I har tid til at tage min båd op af vandet?”
”Det kan vi ikke, vi har alt for travlt lige nu.”
”Jamen det skal jo ikke være i dag. Har I måske tid på mandag”.
”Det ved jeg ikke. Ring mandag morgen”

Booking og planlægning er åbenbart ikke deres stærke side. Jeg fik i hvert fald ikke booket en bådophaling, og må sætte min lid til at jeg ringer før de andre mulige bådophalere på mandag. Men sådan er der så meget.

Godnat.