de 11 millioner og mig, Maniitsoqs hjemmebiograf og håbet om en mixed double

11 millioner nørder sidder nu og spiller world of warcrafts aller nyeste udvidelse ”Wrath of the Lich King”, man med savlende dirrende læber har ventet med længsel i godt et år. Udgivelsesdatoen den 13. november har mange set frem til som små børn ser frem til juleaften, og natåbent på udgivelselsesdagen var en realitet selv i Danmark. Men ikke her på Grønland. Heroppe er der vel ikke mange der ve at der er noget der hedder World of Warcraft i det hele taget. Måske i Nuuk, hvor man godt kan spille det på netcafeer. Men i Maniitsoq er det umuligt at opdrive spillet, så jeg har været nødsetdt til at forudbestille det via en engelsk hjemmeside og dermed få den med posten. Og det startede da også meget godt. I mandags (den 10. november) fik jeg en mail om at nu var pakken sendt – YES! – hvilket i bedste fald betød at jeg faktisk kunne få den på selve dagen torsdag eller måske allerede onsdag. Nå nej, vi får jo ikke fly fra Kangerlussuaq om onsdagen, så ingen post den dag. Nå men så kommer den torsdag. Nej, heller ikke. Dårligt vejr. Fredag? Heller ikke, dårligt vejr, så ingen fly og ingen post og derfor ingen spil til mig. Lørdag har posthuset ikke åbent, men det gjorde hverken fra eller til for vejret fortsatte hele weekenden og mandag med. Problemet er ikke så meget at der er dårligt vejr, for det har vi sgu så tit heroppe. Problemet for lufthavnen ligger også i at temperaturen lige nu ligger og svinger omkring de 0 grader. Det betyder et mix af is på landingsbanen blandet med uhyre mængder vand der bliver ved med at fosse ned, blive til lidt sne i ny og næ og så til regn igen. Og Maniitsoq lufthavn er af en eller anden uvis grund ikke i besiddelse af afisnings udstyr (lyder lidt dumt, men det skrev Sermitsiaq her). Men uanset afisningsudstyr så tvivler jeg på at der er mange fly der kan lande for tiden nogen steder overhovedet. Air Greenland havde allerede i går 300 strandede passagerer rundt omkring på kysten og i dag er det ikke blevet bedre. Et Danmarks fly måtte vende tilbage til Danmark med uforrettet sag og vi fik kun et ud af tre fly til at lande i dag og det var den fra Nuuk, og ikke den fra Kangerlussuaq. Så jeg har stadig ikke modtaget nogen pakke så jeg kan komme videre med mit spil, jeg har spillet de sidste fire år. Jeg har det lidt som Kaizers Orchestra synger på deres nyeste skive: ”Der fins to typer folk, den eine er alle de andre og den anden er meg”. 11 millioner hygger sig med nye levels og kæmpe nye områder med masser af action og jeg er fanget i byens kæmpestore sjap-o-rama af sne, slud og vand. Den bedste beslutning jeg gjorde i dag var at tage termostøvler på da jeg skulle på arbejde. Og mine regnbukser var også et hit. Et andet hit ville være post.

Men bare fordi man ikke kan få lov til at få post skal verden jo ikke gå i stå af den grund, selv om det godt kunne føles sådan da jeg gik weekenden i møde uden min post. Så Camilla og undertegnede inviterede i stedet Mads, Marie, Alma, Tea og Markus til Maniitsoq Biograf i vores stue vel og mærket. Vi havde lånt en projektor på skolen, sat den til en computer med lyden over mit anlæg og indrettet stuen så alt var rettet mod ”lærredet” (hvilket var endevæggen i vores stue). Bagerst stod sofaen, foran den kom vores to sofastole, mellem dem stod projektoren på et lille bord og foran sofastole og projektor havde vi pustet vores kæmpe to personers luftmadras på, så man også kunne ligge der. Der var linet på til den helt store film aften, men det var ikke en hvilket som helst film aften – det var nemlig en film og burger aften. Så inden filmene begyndte af rulle over lærredet havde vi bagt brød, stegt bøffer (både vegetarudgaven af røde linser og noget andet godt og varianten bestående af hakket moskuskød og masser af det), hakket salat, agurk, tomat og alt det der ellers høre sig til i en rigtig burger. Nøj, den smagte godt. Det er simpelthen år og dage siden jeg har fået burger og jeg siger dig, den var al ventetiden værd. Og så havde vi lånt et par films for det hele ikke skulle være noget jeg allerede havde set og som stod i min samling. Men vi startede med to børnefilm, ”Monsters Inc” Og ”Lille Virgil og Orla Frøsnapper”, eftersom lille Alma også var med. Da klokken blev ni og Orla var blevet færdig blev Alma puttet i vores seng og så fik vi set noget action og noget engelsk humor. Da klokken blev 2 stoppede vi, Mads, Marie og Alma tog hjem og vi andre bestemte os for at kigge ned i klubben. Vi skulle bare lige vende, men det viste sig så at tage lidt længere tid end planlagt. Men hyggeligt var det. Faktisk så hyggeligt at Camilla og jeg først var hjemme lidt over seks om morgenen(!). Pokkers lang tid siden jeg har holdt så længe, men det har nok også noget med at gøre at indtil klokken 2 havde drikkevarerne udelukkende bestået af sodavand. Man servere jo ikke alkohol i en biograf.

Søndag gik med at spise lidt burger (igen), ligge og se film på vores store lærred (igen igen) og ellers slappe helt af. Det var en god søndag.

Og i dag regner det som sagt. I morgen ser vejrudsigten ikke bedre ud, så min post lader nok vente lidt længere på sig. Til gengæld skal jeg ned i den lokale sportsforretning og købe en badminton ketcher. Jeg skal nemlig i gang med badminton sammen med Tea. Camillas led kan ikke klare den slags udfoldelser så Tea og mig har slået os sammen og vi er lige ved at finde ud af om der måske gemmer sig et par stykker mere, så vi kan få gang i en double. Det kunne være ret dejligt, da man så ikke skal hoppe så meget rundt som ved single. Min motion kan jo ligge på et meget lille sted.

Nå, det var vist nok for i dag. Jeg har lige et par stile jeg skal have rette inden jeg går til ro. Hav det.