dagen før dagen...

Ak så er det blevet dagen før dagen eller rettere natten før dagen, da klokken er ved at være 24 (24 minutter i) styks, og da jeg ved hvor lang tid det normalt tager mig at skrive det her, skal den nok nå at passere 24... tsk.

Det har været en underlig uge den her. ja faktisk har de sidste par uger været mærkelige. De har været underligt mærket af det hele er sådan lidt definitivt slut. Det hele er sådan lidt "for sidste gang" også selv om jeg allerede er tilbage i DK på juleferie om en 4 måneders tid.

Men alt har været en sidste gang, hvilket jo selvfølgelig er helt forkert. Men man kan ikke llde være med at tænke at det potentielt kan have været en sidste tur på boulevarden i 9000 beton, en sidste kylling bacon sandwich hos Tage, en sidste tur på stud med lidt hygge after hours som man kun kan som aktivist, en sidste togtur til kbh, en sidste tur til sorgenfri for at besøge signe, kasper og min lille prinsesse martha, en sidste tur i zoo med camilla, en sidste tur på hvide lam for at høre old school (og her mener jeg OLD school) jazz med shurjeel og ruddi, en sidste tur i fantask med k.k. og til sidst en sidste gang hvor mor laver hendes pantenterede (det burde den i hvert fald være) kylling med pomfritter og hygge aften med mine forældre.

Det er bare sådan et elementært stort skift i min tilværelse jeg skal til her i morgen tidlig, så det er selvfølgelig noget der har lagt mig en del på sinde, og jeg vil allerede nu undskylde til alle dem jeg ikke nåede at sige farvel til (eller på gensyn som det burde hedde sig), og alle dem jeg sagde farvel til som hvor jeg ikke tog mig den tid jeg burde. Undskyld.

Nå så er det ligesom ude af verden. Nu er det så jeg skal ligge søvnløs hele natten og tænke over hvad dælen det er der er i vente for mig deroppe... gisp. Jeg ved jeg skal undervise 3 klasser i engelsk på c niveau, men hvor gode eller dårlige de kan sproget aner jeg intet om. mit største problem bliver sikkert ikke engang at undervise dem (hvilket kan blive svært nok, da jeg er ret grøn på feltet) men nok at lære alle deres navne. En ting er at jeg i forvejen dårlig til navne, men en anden er når man sikkert den første lange tid knap nok kan udtale navnene. Åh gud hvor kommer de til at grine af mine desperate forsøg på at hakke mig igennem navn efter navn. Det kan være jeg bare skal kalde dem ved deres efternavn, det har i det mindste en god sandsynlighed for at være jensen, lübert eller andersen eller noget tilsvarende overkommeligt.

Gad vide om jeg overhovedet kan falde i søvn i nat. Jeg ligger sikkert bare og stirrer ud i luften med sommerfugle i maven og tænker lidt over skæbnens evindelige puds den spiller tilstedeværelsen. Hvem dælen sku tro jeg sku ende på grønland som engelsk lærer?

Men nu jeg er ved emnet, så kan jeg jo lige så godt fortælle hvorfor det i det hele taget er at jeg tager derop. Det er der jo nok et par stykker der undrer sig over (mig selv inkluderet en gang i blandt), men der er faktisk flere årsager. Den første er ret åbenlys. Jobbet. Efter at have været arbejdsløs i et år, er der faktisk nogen der gider at ansætte mig og ikke bare tage mig ind til samtale for der efter at sige "dur ikke, næste", hvilket jo må siges at være et bonus. Dernæst er der Grønland. Som de fleste allerede ved så boede jeg som barn 4 år på Grønland og jeg har de sidste mange år svoret at jeg gerne ville tilbage og opleve landet med voksne øjne. Og det må man sige at jeg får rigelig lejlighed til. En tredje grund er for udnervisningserfaringen der ligger i et treårigt undervisningsjob. Det er jo noget jeg altid kan bruge hvad end mit job bliver en gang senere hen. En sidste ting er at jeg også tager til Grønland for at komme alle de dårlige vaner jeg har fået de sidste par år til livs. Efter et år som arbejdsløs har man fundet lidt for godt til rette foran computeren og rører sig ikke halvt så meget som man burde og ens kost er lidt dikteret af en understøttelse der kunne være brugt bedre. Jeg glæder mig til at tage til grønland og tage del i hverdagen deroppe, om det være sig byens fodbold hold (jo, jeg har fodboldstøvler), fjeldvandring, fiskeri, skiture både langrend og slalom, sejle langs kysten, gå til taekwondo (det er MEGET stort på grønland, go figure) eller om det bare er at hænge ud på Brættet (det lokale fiskemarked) en lørdag formiddag. Jeg glæder mig med andre ord til at geare lidt ned. jeg tror eller håber i hvert fald at roen falder lidt over mig og jeg nyder naturen og omgivelserne og det lille bysamfund (3.500 indbyggere). Ak, det lyder som om jeg skal i tempel og blive buddist munk eller noget. Sådan er det jo heller ikke ment. under alle omstændigheder tror jeg i hvert fald at det bliver sundt for mig.

Om ca en 12 timer sidder jeg i Kangerlussuaq aka Sønder Strømfjord og venter på mit fly/helikopter (er ikke helt klar over hvad det bliver), der skal transportere mig til Maniitsoq.

Nå, nu har jeg vist rantet længe nok. Klokken er forlængst paseret de 24 som forventet og jeg er lidt halv træt. I må alle have det godt herhjemme og pas nu på jer selv og hinanden.