torsdag, september 07, 2006

lidt om sælkød, middag, diktat og livet

Så er det gået et par dage mere og jeg er stadig i live og ved godt mod. Jeg er ellers ved at blive klogere på hvad det vil sige at være lærer på ati med alt hvad det indebærer af undervisningsmetoder, møder, og det med at sige for meget (jeg er et par dyrekøbte erfaringer rigere på den konto men det vender jeg tilbage til).

I dag har jeg smagt tørret sæl. Kim (en af lærerne) havde noget med, og det mente han at jeg skulle smage. Det vil sige han viste mig noget tørret sort snusk jeg ikke kunne se hoved og hale på og sagde at det skulle jeg smage. Og det gjorde jeg så. Ikke at jeg er en sippe, men det smagte faktisk ikke overraskende godt. Den bedste måde at beskrive det på er vel noget meget røget kød der smager lidt af lever. Nu er jeg jo hverken fan af røget kød (jo måske fisk bare ikke ål) og da slet ikke af lever, men jeg smagte på det og spiste hele min bid uden at blinke, hvilket er lidt af en personlig sejr. Men til alle jer der undrer jer, så er der ikke lever i tørret sæl (den får bare den smag når den ikke bliver tørret fuldtændig i bund) og nej den er heller ikke røget, men jeg synes bare der var en lettere røget et eller andet over det. Under alle omstændigheder ikke nødvendigvis noget jeg vil gentage. Nu kan jeg i det mindste udtale mig om det, siden jeg jo faktisk har smagt det.

Derudover var jeg til en super hyggelig middag i går hos Anne Marie og Christian. De er et ældre ægtepar der begge er lærere på skolen og de havde dejlige som de er inviteret Jim (min skotske havbiolog og roomate her i postkassen), karsten (en anden flink lærer på stedet) og undertegnede til middag. Og hvilken middag. Det skal dog lige siges at før vi ankom gjorde jim og jeg er skrækkelig opdagelse. Som de gode og velopdragne gæster vi er ville vi jo gerne have en flaske rødvin med til vore værter, men selv om butikken faktisk er åben, må de ikke sælge alkohol efter klokken 18, og det overholder de faktisk. Bugger. Så vi måtte købe noget chokolade istedet, og undskylde mange gange da vi ankom. Så ved vi i hvert fald det til en anden gang. Men tilbage til middagen. Vi startede med røget laks med lidt salat og noget... muuuuums siger jeg bare. Til hovedret fik vi lammekølle med kartofler og alskens tilbehør... mere mums. Det lam var så mørt at ja.. jeg mangler ord, men tro mig det var godt. Anne Marie fortalte også at hun havde været hjemme i frokostfritimen for at sætte den i ovnen, hvilket betyder at den har fået noget nær 7-8 timer i ovnen. Ak hvor var det godt. Men for ikke kun at dvæle ved maden, så fejlede selskabet heller ikke noget. Der blev diskuteret om løst og fast om alt mellem himmel og jord, men ret så meget om fisk, dyr, fauna og den slags. Det er vel hvad man kan forvente når man har en havbiolog til bords :) Det var i hvert fald en brandhyggelig aften der endte med en rigtig godt røget whiskey kaldet Laphroaig fra Skotland.. serveret med lidt vand (det SKAL den, trust me) og så chokolade... skønt.

Men jeg har i hvert fald lige overlevet min tredje undervisningsdag og denne gang en ordentlig en af slagsen. Jeg havde 3 timer (hvilket jo er 3 x 1time og 30 reel undervisningstid), hvor jeg blandt andet fandt ud af at en diktat godt kan have sine fordele. Egentlig havde jeg den mest for at give dem et ordforråd til min næsteopgave hvor de skal lave en turist folder om maniitsoq på engelsk. Det vil give dem en mulighed for at lære lidt om byen, da en hel del af eleverne jo faktisk ikke kommer herfra. Mand, jeg er udspekuleret. Min næste store plan er at pudse Jim på dem hvor han agere lidt dum (daft) og intetanende turist der spørger om alt mellem himmel og jord i henhold til maniitsoq, mest for at se om det ikke kan få dem til at tænke lidt mere over hvad der kunne være relevant for en turist (og så også lidt fordi jeg kan.. hehe). Jeg glæder mig allerede til at pudse den gale skotte på dem og han er heldigvis helt med på den.

Nå ja, jeg har været til lærerrådsmøde i dag. Det er et møde der den første torsdag i måneden og det tog intet mindre end 3 timer. Og det var vist godt klaret for en af de møder. Kan næsten ikke vente til første torsdag i næste måned... nej det var ikke så galt. Og så har jeg lært en hård lektie. Du skal virkelig passe på hvad du siger. Ikke at jeg har jokket io spinaten og gjort folk sure, tværtom. Men man skal bare ikke begynde at sige at man kan et eller andet, som foreksempel da jeg begyndte at give pia på kontoret et mindre lynkursus i billedbehandling på computeren og forklare hvorfor det billedet på computer og det på papir ikke altid gør som man tror, og vupti, så er jeg mere eller mindre shanghaiet til at holde et kursus for resten af lærerne om det... Jepper man skal vare sin mund, men på den anden side set så er det jo multimedie jeg er uddannet indenfor, så det burde ikke være en umulig opgave. men det blev stadfæstet til mødet og så kom jeg (igen uvidende som jeg er) til at nævne ati's tilbagevendende filmklubben (havde høre lidt om den fra andre lærere) og vupti, nu er jeg den stolte formand eller sikkert eneste torvholder i ATI filmklub.. ja, jeg kunne jo have trukket et kortere strå en end filmklub, nu er jeg bare mere bange for at jeg kommer til at bruge for meget tid på den :) Den bliver i hvert fald god at have i de mørke vintermåneder.

Ellers har jeg det fint, men jeg må sige at jeg med sorg måtte læse at vi har mistet nogle gode mennesker denne her uge. Først Steve Irwin mr. crododile hunter himself der blev dræbt af en pilrokke under en film optagelse og nu onsdag mr. news Steen Bostrup. Det er jo den ene gæve kæmpe efter den anden, og så endda før deres tid. Ærgeligt.

Men det er jo den vej livet går en gang imellem.

knus herfra

Ingen kommentarer: